Lukas 23:45
Og Solen blev formørket, og Forhænget i Templet splittedes midt ad.
Og Solen blev formørket, og Forhænget i Templet splittedes midt ad.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
37Men Jesus raabte med høi Røst og udgav Aanden.
38Og Forhænget i Templet splittedes i to fra det øverste indtil det Nederste.
39Men Høvedsmanden, som stod hos tvært over for ham og saae, at han udgav Aanden med saadant Raab, sagde: Sandelig var dette Menneske Guds Søn.
44Men det var ved den sjette Time, og der blev et Mørke over det ganske Land indtil den niende Time.
50Men Jesus raabte atter med høi Røst og udgav Aanden.
51Og see, Forhænget i Templet splittedes i to, fra det Øverste indtil det Nederste, og Jorden skjalv, og Klipperne revnede,
44Men det samme bebreidede og Røverne ham, som vare korsfæstede med ham.
45Men fra den sjette Time blev Mørkhed over den ganske Jord indtil den niende Time.
46Men ved den niende Time raabte Jesus med høi Røst og sagde: Eli! Eli! Lama Sabachtani? det er: Min Gud! min Gud! hvorfor haver du forladt mig?
47Men da Nogle af dem, som der stode, hørte det, sagde de: Han kalder paa Elias.
32Den Christus, den Israels Konge, stige nu ned af Korset, at vi kunne see og troe! Og de, som vare korsfæstede med ham, forhaanede ham.
33Men der den sjette Time var kommen, blev der et Mørke over det ganske Land indtil den niende Time.
34Og ved den niende Time raabte Jesus med høi Røst og sagde: Eloi! Eloi! Lama Sabachtani? det er udlagt: Min Gud! min Gud! hvorfor haver du forladt mig?
35Og Nogle af dem, som stode hos, der de det hørte, sagde de: See, han kalder ad Elias.
46Og Jesus raabte med høi Røst og sagde: Fader! jeg vil befale min Aand i dine Hænder; og der han dette sagde, udgav han Aanden.
47Men der Høvedsmanden saae det, som skede, prisede han Gud og sagde: I Sandhed, dette Menneske var retfærdigt.
24Men i de Dage, efter den Trængsel, skal Solen formørkes og Maanen ikke give sit Skin,
25og Himmelens Stjerner skulle nedfalde, og de Kræfter, som ere i Himlene, skulle røres.
54Og det var Beredelsens Dag, og Sabbaten stundede til.
63Da sønderrev den Ypperstepræst sine Klæder og sagde: Hvad have vi længere Vidner behov?
15Slaaer eders Hakker sammen til Sværd, og eders Segle til Spyd; den Skrøbelige skal sige: Jeg er en vældig (Krigsmand).
54Men Høvedsmanden og de, som vare med ham og holdt Vagt over Jesum, der de saae det Jordskjælv og hvad der skede, frygtede de saare og sagde: Sandelig, denne var Guds Søn!
29Men strax efter de Dages Trængsel skal Solen formørkes, og Maanen ikke give sit Skin, og Stjernerne falde af Himmelen, og Himmelens Kræfter røres.
24Og der de havde korsfæstet ham, skiftede de hans Klæder og kastede Lod om dem, hvad hver skulde tage.
25Men det var den tredie Time, da de korsfæstede ham.
30Der Jesus da havde taget Eddiken, sagde han: Det er fuldbragt, og bøiede Hovedet og overgav Aanden (til Gud).
1Til Sangmesteren; om en Hind, som blev jagen om Morgenen; Davids Psalme.
65Da sønderrev den Ypperstepræst sine Klæder og sagde: Han haver bespottet Gud; hvad have vi længere Vidner behov? See, nu have I hørt hans Guds-Bespottelse.
33Og der de vare komne til det Sted, som kaldes Hovedpandested, korsfæstede de ham der, og Misdæderne, den ene ved den høire, men den anden ved den venstre Side.
34Men Jesus sagde: Fader, forlad dem! thi de vide ikke, hvad de gjøre. Men de skiftede hans Klæder og kastede Lod (om dem).
20og hvorledes de Ypperstepræster og vore Øverster have overantvordet ham til Dødsdom og korsfæstet ham.
28Og Skriften blev fuldkommet, som siger: Han er regnet blandt Overtrædere.
29Og de, der gik forbi, bespottede ham, og rystede med deres Hoveder og sagde: Tvi dig! du, som nedbryder Templet og bygger det i tre Dage.
53Der jeg var dagligen hos eder i Templet, udrakte I ikke Hænder imod mig; men denne er eders Time og Mørkets Magt.
12Og jeg saae, at det oplod det sjette Segl, og see, der skede et stort Jordskjælv, og Solen blev sort som en Haarsæk, og Maanen blev som Blod.
34Men der han sagde dette, kom en Sky og overskyggede dem; men de forfærdedes, der de kom ind i Skyen.
20Solen skal forvandles til Mørke og Maanen til Blod, førend Herrens den store og herlige Dag kommer.
40Du, som nedbryder Templet og bygger det i tre Dage, frels dig selv; er du Guds Søn, da stig ned af Korset.
9Og det skal skee paa den samme Dag, siger den Herre Herre, da vil jeg lade Solen nedgaae om Middagen, og lade Landet blive mørkt om lys Dag.
35Men de, som havde korsfæstet ham, skiftede hans Klæder og kastede Lod om dem, at det skulde fuldkommes, som er sagt af Propheten: De skiftede mine Klæder mellem sig og kastede Lod om mit Klædebon.
22Og Mose rakte sin Haand op mod Himmelen; da blev der et tykt Mørke i alt Ægypti Land i tre Dage.
23Der Stridsmændene da havde korsfæstet Jesum, toge de hans Klæder, — og gjorde fire Parter, een Part for hver Stridsmand — saa og Kjortelen; men Kjortelen var usyet, vævet fra øverst heel igjennem.
24Da sagde de til hverandre: Lader os ikke sønderrive den, men kaste Lod om den, hvis den skal være; paa det Skriften skulde fuldkommes, som siger: De delede mine Klæder mellem sig og kastede Lod om min Kjortel. Dette gjorde da Stridsmændene.
7Det bør Menneskens Søn at overantvordes i syndige Menneskers Hænder og korsfæstes, og opstaae tredie Dag.
42Og der det nu var blevet Aften, — efterdi det var Beredelsens Dag, hvilken er en Forsabbat —
45og han kaldte Høvedsmanden og spurgte ham, om han havde været længe død; og der han fik det at vide af Høvedsmanden, skjenkede han Joseph Legemet.
10Thi Stjernerne paa Himmelen og deres Orion skulle ikke lade deres Lys skinne; Solen skal formørkes, naar den opgaaer, og Maanen ikke lade sit Lys skinne.
45Og han gik ind i Templet og begyndte at uddrive dem, som derudi solgte og kjøbte,
11Og Jesus gik ind i Jerusalem og i Templet, og da han havde beseet alle Ting, gik han, der det allerede var Aftens Tid, ud til Bethanien med de Tolv.