Lukas 22:53
Der jeg var dagligen hos eder i Templet, udrakte I ikke Hænder imod mig; men denne er eders Time og Mørkets Magt.
Der jeg var dagligen hos eder i Templet, udrakte I ikke Hænder imod mig; men denne er eders Time og Mørkets Magt.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
54Hvorledes skulde da Skrifterne fuldkommes? thi det bør saaledes gaae til.
55Paa den samme Tid sagde Jesus til Skaren: I ere udgangne, ligesom til en Røver, med Sværd og Stænger, for at tage fat paa mig; jeg haver daglig siddet hos eder og lært i Templet, og I grebe mig ikke.
48Og Jesus svarede og sagde til dem: I ere udgangne ligesom til en Røver, med Sværd og Stænger, for at tage fat paa mig.
49Jeg haver været daglig hos eder i Templet og lært, og I grebe mig ikke; men (dette skeer), paa det at Skrifterne skulle fuldkommes.
52Men Jesus sagde til de Ypperstepræster og Høvedsmændene for Templet og de Ældste, som vare komne til ham: I ere udgangne, som mod en Røver, med Sværd og Stænger.
20Disse Ord talede Jesus ved Templets Kiste, der han lærte i Templet; og, Ingen greb ham, fordi hans Time var endnu ikke kommen.
54Men der de havde grebet ham, førte de (ham bort) og bragte ham ind i Ypperstepræstens Huus; men Peder fulgte efter langt fra.
66Og der det blev Dag, forsamlede Folkets Ældste sig, og de Ypperstepræster og Skriftkloge, og førte ham op for deres Raad
53Og de førte Jesum hen til den Ypperstepræst; og alle de Ypperstepræster og Ældste og Skriftkloge kom tilsammen hos ham.
1Og strax om Morgenen, der de Ypperstepræster med de Ældste og Skriftkloge og den ganske Raadsforsamling havde holdt Raad, bandt de Jesum, og førte ham bort og overantvordede Pilatus ham.
1Men der det var blevet Morgen, holdt alle de Ypperstepræster og Folkets Ældste Raad imod Jesum, at de kunde aflive ham.
2Og de bandt ham, og førte ham hen og overantvordede ham til Landshøvdingen Pontius Pilatus.
41Og han kom tredie Gang og sagde til dem: Sove I fremdeles og hvile eder? Det er forbi, Timen er kommen; see, Menneskens Søn forraades i Synderes Hænder.
42Staaer op, lader os gaae; see, han er nær, som forraader mig.
43Og strax, som han endnu talede, kom Judas, Een af de Tolv, frem, og en stor Skare med ham, med Sværd og Stænger, fra de Ypperstepræster og Skriftkloge og Ældste.
46Men de lagde deres Hænder paa ham og grebe ham.
27Thi de have i Sandhed forsamlet sig mod dit hellige Barn Jesum, hvilken du haver salvet, baade Herodes og Pontius Pilatus med Hedningerne og Israels Folk,
37Men han lærte om Dagen i Templet, men om Nætterne gik han ud og blev Natten over paa det Bjerg, som kaldes Oliebjerget.
1Og det begav sig, paa en af de Dage, der han lærte Folket i Templet og prædikede Evangelium, kom pludselig de Ypperstepræster og Skriftkloge tilligemed de Ældste.
47Og han lærte daglig i Templet. Men de Ypperstepræster og Skriftkloge og de Øverste for Folket søgte at omkomme ham.
30Derfor søgte de at gribe ham; dog lagde Ingen Haanden paa ham, thi hans Time var ikke endnu kommen.
11Jesus svarede: Du havde aldeles ingen Magt over mig, dersom den ikke var given dig ovenfra; derfor haver den, som overantvordede mig til dig, større Synd.
45Da kom han til sine Disciple og sagde til dem: Sove I fremdeles og hvile eder? See, Timen er nær, og Menneskens Søn skal overantvordes i Synderes Hænder.
57Men de, der havde grebet Jesum, førte ham hen til den Ypperstepræst Caiphas, der, hvor de Skriftkloge og Ældste vare forsamlede.
27Og de kom atter til Jerusalem, og der han gik i Templet, kom de Ypperstepræster og Skriftkloge og de Ældste til ham.
47Og der han endnu talede, see, da kom Judas, En af de Tolv, og en stor Skare med ham, med Sværd og Stænger, fra de Ypperstepræster og Folkets Ældste.
23Og der han kom i Templet, traadte til ham, idet han lærte, de Ypperstepræster og Folkets Ældste og sagde: Af hvad Magt gjør du dette? og hvo haver givet dig denne Magt?
11Men naar de føre eder frem for Synagoger og Øvrigheder og de Vældige, da værer ikke bekymrede for, hvorledes eller hvad I skulle tale til eders Forsvar, eller hvad I skulle sige.
50Men Jesus sagde til ham: Ven! hvorfor er du kommen? Da traadte de frem, og lagde Hænder paa Jesum og grebe ham.
12Men før alt dette skulle de lægge Haand paa eder og forfølge eder, og overantvorde eder i Synagoger og Fængsler, og føre eder for Konger og Fyrster for mit Navns Skyld.
12og hverken i Templet have de fundet mig at tale for Nogen, eller at stifte Oprør iblandt Folket, ei heller i Synagogerne, ei heller i Staden;
40Og han kom til Disciplene og fandt dem sovende, og sagde til Peder: Saa kunde I da ikke vaage een Time med mig?
3Da forsamledes de Ypperstepræster og Skriftkloge og Folkets Ældste i Paladset hos den Ypperstepræst, som hedte Caiphas.
12Og de oprørte Folket og de Ældste og Skriftkloge, og de overfaldt ham og reve ham med (sig), og førte ham for Raadet.
19Og de Ypperstepræster og Skriftkloge søgte at lægge Haand paa ham i den samme Time, men de frygtede for Folket; thi de forstode, at han havde sagt denne Lignelse mod dem.
49Men der de, som vare omkring ham, saae, hvad der vilde skee, sagde de til ham: Herre! skulle vi slaae til med Sværd?
6Og han tilsagde det; og han søgte beleilig Tid til at forraade ham til dem uden Opløb.
44Men det var ved den sjette Time, og der blev et Mørke over det ganske Land indtil den niende Time.
45Og Solen blev formørket, og Forhænget i Templet splittedes midt ad.
33Men der den sjette Time var kommen, blev der et Mørke over det ganske Land indtil den niende Time.
23denne, da han var given hen efter Guds besluttede Raad og Forudvidende, toge I og korsfæstede med uretfærdige Hænder, og sloge ham ihjel;
61Denne haver sagt: Jeg kan nedbryde Guds Tempel og bygge det i tre Dage.
27Og Jesus sagde til dem: I denne Nat skulle I alle forarges paa mig; thi der er skrevet: Jeg skal slaae Hyrden, og Faarene skulle adspredes.
22Men der de vandrede om i Galilæa, sagde Jesus til dem: Menneskens Søn skal overantvordes i Menneskers Hænder;
28Men I ere de, som er blevne varagtige hos mig i mine Fristelser.
3Der Judas da havde taget Vagten og de Ypperstepræsters og Pharisæernes Svende med sig, kom han derhen med Blus og Lamper og Vaaben.
45Men fra den sjette Time blev Mørkhed over den ganske Jord indtil den niende Time.
22Men som han det talede, gav en af Svendene, som stod hos, Jesu et Slag paa Munden og sagde: Skal du saaledes svare den Ypperstepræst?
53Derfor raadsloge de fra den Dag af om at ihjelslaae ham.
12Da toge Vagten og den øverste Høvedsmand og Jødernes Svende samtligen Jesum og bandt ham.