Lukas 22:54
Men der de havde grebet ham, førte de (ham bort) og bragte ham ind i Ypperstepræstens Huus; men Peder fulgte efter langt fra.
Men der de havde grebet ham, førte de (ham bort) og bragte ham ind i Ypperstepræstens Huus; men Peder fulgte efter langt fra.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
53 Og de førte Jesum hen til den Ypperstepræst; og alle de Ypperstepræster og Ældste og Skriftkloge kom tilsammen hos ham.
54 Og Peder fulgte ham langt bagefter, til ind i den Ypperstepræsts Palads; og han sad med hos Tjenerne og varmede sig ved Ilden.
55 Paa den samme Tid sagde Jesus til Skaren: I ere udgangne, ligesom til en Røver, med Sværd og Stænger, for at tage fat paa mig; jeg haver daglig siddet hos eder og lært i Templet, og I grebe mig ikke.
56 Men det er altsammen skeet, at Propheternes Skrifter skulde fuldkommes. Da forlode alle Disciplene ham og flyede.
57 Men de, der havde grebet Jesum, førte ham hen til den Ypperstepræst Caiphas, der, hvor de Skriftkloge og Ældste vare forsamlede.
58 Men Peder fulgte langt fra efter ham indtil den Ypperstepræsts Palads, og gik indenfor og sad hos Svendene for at see Enden.
55 Men da de havde tendt en Ild midt i Paladset og sat sig tilsammen, sad Peder midt iblandt dem.
46 Men de lagde deres Hænder paa ham og grebe ham.
15 Men Simon Peder og en anden Discipel fulgte Jesum; men den samme Discipel var kjendt med den Ypperstepræst og gik ind med Jesu i den Ypperstepræsts Palads.
16 Men Peder stod udenfor ved Døren. Da gik den anden Discipel, som var kjendt med den Ypperstepræst, ud og talede med Dørvogtersken, og førte Peder ind.
66 Og da Peder var nedenunder i Gaarden, kom en af den Ypperstepræsts Piger,
67 og der hun saae Peder varme sig, saae hun paa ham og sagde: Du haver ogsaa været med Jesu, den Nazaræer.
68 Men han negtede og sagde: Jeg kjender ham ikke, veed og ikke, hvad du siger; og han gik ud udenfor i Forgaarden; og Hanen goel.
69 Og Pigen saae ham igjen og begyndte at sige til dem, som stode hos: Denne er En af dem.
70 Men han negtede atter. Og lidet derefter sagde de, som stode hos, atter til Peder: Sandelig, du er En af dem; thi du er og en Galilæer, og dit Maal er ligt (dertil).
12 Og de oprørte Folket og de Ældste og Skriftkloge, og de overfaldt ham og reve ham med (sig), og førte ham for Raadet.
66 Og der det blev Dag, forsamlede Folkets Ældste sig, og de Ypperstepræster og Skriftkloge, og førte ham op for deres Raad
26 Da gik Høvedsmanden hen med Tjenerne og bragte dem, dog ikke med Magt; thi de frygtede for Folket, at de skulde blive stenede.
27 Men der de havde bragt dem frem, stillede de dem for Raadet; og den Ypperstepræst spurgte dem og sagde:
52 Men Jesus sagde til de Ypperstepræster og Høvedsmændene for Templet og de Ældste, som vare komne til ham: I ere udgangne, som mod en Røver, med Sværd og Stænger.
53 Der jeg var dagligen hos eder i Templet, udrakte I ikke Hænder imod mig; men denne er eders Time og Mørkets Magt.
21 Men der de havde hørt (dette), gik de aarle ind i Templet og lærte. Men der den Ypperstepræst kom, og de, (som holdt) med ham, sammenkaldte de Raadet og alle Israels Børns Ældste, og sendte hen til Fængslet at føre dem frem.
12 Da toge Vagten og den øverste Høvedsmand og Jødernes Svende samtligen Jesum og bandt ham.
13 Og de førte ham først til Annas; thi han var Caiphas Svigerfader, som var det Aars Ypperstepræst.
2 Og de bandt ham, og førte ham hen og overantvordede ham til Landshøvdingen Pontius Pilatus.
24 Annas havde sendt ham bunden til den Ypperstepræst Caiphas.
25 Men Simon Peder stod og varmede sig. Da sagde de til ham: Er ikke ogsaa du af hans Disciple? Han negtede det og sagde: Jeg er ikke.
26 En af den Ypperstepræsts Tjenere, som var en Frænde af den, hvis Øre Peder havde afhugget, siger: Saae jeg dig ikke i Urtegaarden med ham?
27 Da negtede Peder atter; og strax goel Hanen.
28 De førte da Jesum fra Caiphas til Domhuset. Men det var aarle, og de gik ikke ind i Domhuset, at de ikke skulde besmittes, men at de maatte æde Paaske.
48 Og Jesus svarede og sagde til dem: I ere udgangne ligesom til en Røver, med Sværd og Stænger, for at tage fat paa mig.
49 Jeg haver været daglig hos eder i Templet og lært, og I grebe mig ikke; men (dette skeer), paa det at Skrifterne skulle fuldkommes.
50 Og de forlode ham alle og flyede.
1 Og strax om Morgenen, der de Ypperstepræster med de Ældste og Skriftkloge og den ganske Raadsforsamling havde holdt Raad, bandt de Jesum, og førte ham bort og overantvordede Pilatus ham.
58 Og lidt derefter saae en Anden ham og sagde: Du er og En af dem. Men Peder sagde: Menneske! jeg er ikke.
59 Og henved een Time derefter stadfæstede en Anden hardt og sagde: I Sandhed, denne var og med ham; thi han er og en Galilæer.
60 Men Peder sagde: Menneske! jeg veed ikke, hvad du siger. Og strax, der han endnu talede, goel Hanen.
61 Og Herren vendte sig og saae paa Peder; og Peder kom Herrens Ord ihu, hvorledes han havde sagt til ham: Førend Hanen galer, skal du fornegte mig tre Gange.
62 Og Peder gik ud udenfor og græd bitterligen.
69 Men Peder sad udenfor i Gaarden; og en Pige kom til ham og sagde: Du haver og været med Jesu den Galilæer.
18 Men Tjenerne og Svendene stode og havde gjort en Kulild, — thi det var koldt — og varmede sig; men Peder stod hos dem og varmede sig.
73 Men lidet derefter gik de Hosstaaende frem og sagde til Peder: Sandelig, du er og En af dem, thi og dit Maal røber dig.
23 Da kaldte han dem ind og gav dem Herberge; men den anden Dag drog Petrus ud med dem, og nogle af Brødrene fra Joppe gik med ham.
1 Og deres ganske Hob stod op og førte ham for Pilatus.
3 Da forsamledes de Ypperstepræster og Skriftkloge og Folkets Ældste i Paladset hos den Ypperstepræst, som hedte Caiphas.
34 Men han sagde: Peder! jeg siger dig: Hanen skal ikke gale idag, førend du haver benegtet tre Gange, at du kjender mig.
50 Men Jesus sagde til ham: Ven! hvorfor er du kommen? Da traadte de frem, og lagde Hænder paa Jesum og grebe ham.
3 Og der han saae, at det behagede Jøderne, blev han ved, og lod ogsaa Petrus gribe; — men det var de usyrede Brøds Dage. —
3 Og de lagde Haand paa dem og satte dem i Fængsel til den anden Dag; thi det var alt Aften.
44 Men den, som forraadte ham, havde givet dem et fælles Tegn og sagt: Den, som jeg kysser, den er det, griber ham og fører ham sikkert bort.