Apostlenes gjerninger 10:23

Original Norsk Bibel 1866

Da kaldte han dem ind og gav dem Herberge; men den anden Dag drog Petrus ud med dem, og nogle af Brødrene fra Joppe gik med ham.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Apg 10:45 : 45 Og de af Omskjærelsen, som troede, saa Mange, som vare komne med Petrus, bleve meget forfærdede over, at den Hellig-Aands Gave blev og udøst over Hedningerne;
  • Apg 11:12 : 12 Men Aanden sagde til mig, at jeg skulde gaae med dem og ikke tvivle; men og disse sex Brødre droge med mig, og vi gik ind i Mandens Huus.
  • 2 Kor 8:21 : 21 idet vi have Omsorg for det Gode, ikke alene for Herren, men ogsaa, for Menneskene.
  • Hebr 13:2 : 2 Glemmer ikke Gjæstfrihed; thi ved den have Nogle, uden at vide det, herbergeret Engle.
  • 1 Pet 4:9 : 9 Laaner hverandre gjerne Huus uden Knur.
  • 1 Mos 19:2-3 : 2 Og han sagde: See, mine Herrer, kommer dog ind i eders Tjeners Huus, og bliver (her) inat, og lader toe eders Fødder, saa maae I staae aarle op og gaae eders Vei; og de sagde: Nei, men vi ville blive paa Gaden inat. 3 Da nødte han dem meget, og de gik ind til ham og kom i hans Huus; og han gjorde dem et Gjæstebud og bagede usyrede Brød, og de aade.
  • 1 Mos 24:31-32 : 31 Og han sagde: Kom ind, du Herrens Velsignede, hvi staaer du herude? thi jeg haver beredt Huset, og der er Rum for Kamelerne. 32 Saa kom Manden i Huset og løste Kamelerne, og han gav Kamelerne Straa og Foder, og Vand til at toe hans Fødder og de Mænds Fødder, som vare med ham.
  • Dom 19:19-21 : 19 Og jeg haver baade Straa og Foder til vore Asener, saa har jeg og Brød og Viin til mig og din Tjenerinde og til Drengen, som er med dine Tjenere; (vi have) ingen Mangel paa nogen Ting. 20 Og den gamle Mand sagde: Fred være med dig! (lad) ikkun al din Mangel (være lagt) paa mig; aleneste bliv ikke Natten over paa Gaden. 21 Og han førte ham ind i sit Huus og gav Asenerne Foder; og de toede deres Fødder, og de aade og drak.
  • Fork 9:10 : 10 Alt det, som kommer for din Haand at gjøre, det gjør med din Styrke; thi der er hverken Gjerning eller Fornuftighed eller Kundskab eller Viisdom i Graven, hvor du farer hen.
  • Apg 9:38 : 38 Men efterdi Lydda var nær ved Joppe, udsendte Disciplene, der de hørte, at Petrus var der, to Mænd til ham og bade ham, at han ikke vilde tøve med at komme over til dem.
  • Apg 9:42 : 42 Men det blev vitterligt over hele Joppe, og Mange troede paa Herren.
  • Apg 10:29 : 29 Derfor kom jeg og uden Modsigelse, der jeg blev hentet; jeg spørger eder derfor, hvorfor I hentede mig.
  • Apg 10:33 : 33 Derfor sendte jeg strax til dig; og du gjorde vel, at du kom. Nu ere vi derfor alle tilstede for Guds Aasyn, for at høre alt det, som dig er befalet af Gud.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 88%

    24Og den følgende Dag kom de til Cæsarea. Men Cornelius ventede paa dem og havde sammenkaldt sine Paarørende og nærmeste Venner.

    25Men som det skede, at Petrus gik ind, mødte Cornelius ham, og faldt ned for hans Fødder og tilbad.

  • 82%

    3Han saae klarligen i et Syn, ved den niende Time paa Dagen, en Guds Engel, som kom ind til ham og sagde til ham: Cornelius!

    4Men han saae stivt paa ham, og blev forfærdet og sagde: Hvad er det, Herre? Han sagde til ham: Dine Bønner og dine Almisser ere stegne op til Ihukommelse for Gud.

    5Og send nu Nogle til Joppe og lad hente Simon, som kaldes med Tilnavn Petrus.

    6Han er til Herberge hos en vis Simon, en Garver, hvis Huus er ved Havet; han skal sige dig, hvad dig bør at gjøre.

    7Men der Engelen, som talede til Cornelius, var bortgangen, kaldte han to af sine Huussvende og en gudfrygtig Stridsmand af dem, som vare ideligen om ham,

    8og han fortalte dem det altsammen og udsendte dem til Joppe.

    9Men den anden Dag, der disse reiste paa Veien og kom nær til Staden, steg Petrus op paa Huset for at bede, ved den sjette Time.

  • 82%

    16Men dette skede tre Gange; og Dugen blev optagen igjen til Himmelen.

    17Men der Petrus tvivlede ved sig selv om, hvad det Syn skulde være, som han havde seet, see, da stode de Mænd for Døren, som vare udsendte af Cornelius og havde opspurgt Simons Huus;

    18og de raabte og spurgte, om Simon, som kaldes med Tilnavn Petrus, var der til Herberge.

    19Men idet Petrus grublede over Synet, sagde Aanden til ham: See, tre Mænd lede efter dig;

    20men staa op, stig ned og drag med dem, uden at tvivle; thi jeg haver udsendt dem.

    21Men Petrus steg ned til Mændene, som vare sendte til ham fra Cornelius, og sagde: See, jeg er den, som I lede efter; hvad er Aarsagen, hvorfor I ere her?

    22Men de sagde: Cornelius, en Høvedsmand, en retfærdig Mand og som frygter Gud, som haver godt Vidnesbyrd af alt Jødernes Folk, haver faaet guddommelig Befaling ved en hellig Engel, at han skulde lade dig hente til sit Huus og høre dine Ord.

  • 81%

    11Og see, i det samme stode tre Mænd for Huset, i hvilket jeg var, som vare udsendte fra Cæsarea til mig.

    12Men Aanden sagde til mig, at jeg skulde gaae med dem og ikke tvivle; men og disse sex Brødre droge med mig, og vi gik ind i Mandens Huus.

    13Og han kundgjorde os, hvorledes han havde seet en Engel staaende i sit Huus, der sagde til ham: Send Mænd til Joppe og lad hente Simon, som kaldes med Tilnavn Petrus;

  • 80%

    29Derfor kom jeg og uden Modsigelse, der jeg blev hentet; jeg spørger eder derfor, hvorfor I hentede mig.

    30Og Coruelius sagde: For fire Dage siden fastede jeg indtil denne Time, og ved den niende Time bad jeg i mit Huus; og see, en Mand stod for mig i et skinnende Klædebon;

    31og han sagde: Cornelius! din Bøn er bønhørt, og dine Almisser ere ihukommede for Gud.

    32Send derfor til Joppe og lad kalde til dig Simon, som kaldes med Tilnavn Petrus; han er til Herberge i Garveren Simons Huus ved Havet; han skal tale til dig, naar han kommer.

    33Derfor sendte jeg strax til dig; og du gjorde vel, at du kom. Nu ere vi derfor alle tilstede for Guds Aasyn, for at høre alt det, som dig er befalet af Gud.

  • 27Og der han havde talet med ham, gik han ind og fandt Mange, som vare komne tilsammen.

  • 75%

    16Men Petrus blev ved at banke paa; og der de lode op, saae de ham og bleve saare forfærdede.

    17Da vinkede han ad dem med Haanden, at de skulde tie, og han fortalte dem, hvorledes Herren havde ført ham ud af Fængslet. Men han sagde: Forkynder Jakob og Brødrene dette. Og han gik ud og drog til et andet Sted.

    18Men der det blev Dag, var der ikke liden Forvirring iblandt Stridsmændene, (over) hvor Petrus var bleven af.

  • 74%

    1Men Apostlerne og Brødrene, som vare i Judæa, hørte, at ogsaa Hedningerne havde annammet Guds Ord.

    2Og der Petrus kom op til Jerusalem, tvistede de, som vare af Omskjærelsen, med ham og sagde:

    3Du gik ind til Mænd, som have Forhud, og aad med dem.

    4Men Petrus begyndte og forklarede dem det i Sammenhæng, og sagde:

  • 32Men det skede, der Petrus drog alle vegne omkring, at han kom ogsaa til de Hellige, som boede i Lydda.

  • 74%

    10Men de gik igjennem den første og anden Vagt og kom til den Jernport, ad hvilken man gaaer til Staden; denne lodes op af sig selv for dem, og de kom ud og gik een Gade frem; og strax skiltes Engelen fra ham.

    11Og der Petrus kom til sig selv, sagde han: Nu veed jeg i Sandhed, at Herren udsendte sin Engel og udfriede mig fra Herodis Haand og fra alt det jødiske Folks Forventelse.

  • 73%

    38Men efterdi Lydda var nær ved Joppe, udsendte Disciplene, der de hørte, at Petrus var der, to Mænd til ham og bade ham, at han ikke vilde tøve med at komme over til dem.

    39Men Petrus stod op og gik med dem; og der han kom derhen, førte de ham op paa Salen; og alle Enkerne stode omkring ham, græd og viste ham de Kjortler og Klæder, som samme Dorkas gjorde den Stund, hun var hos dem.

  • 46thi de hørte dem tale med (fremmede) Tungemaal og høiligen prise Gud.

  • 73%

    54Men der de havde grebet ham, førte de (ham bort) og bragte ham ind i Ypperstepræstens Huus; men Peder fulgte efter langt fra.

    55Men da de havde tendt en Ild midt i Paladset og sat sig tilsammen, sad Peder midt iblandt dem.

  • 1Men der var en Mand i Cæsarea, ved Navn Cornelius, en Høvedsmand af den Rode, som kaldtes den italienske;

  • 43Og det skede, at han blev mange Dage i Joppe hos en vis Simon, en Garver.

  • 15Og i de Dage stod Petrus op midt iblandt Disciplene og sagde: — men der var en Skare af henved hundrede og tyve Personer tilsammen —

  • 13Og en Røst skede til ham: Staa op, Petrus, slagt og æd!

  • 8Og Engelen sagde til ham: Bind op om dig og bind dine Saaler paa; men han gjorde saaledes. Og han sagde til ham: Kast din Kappe om dig og følg mig.

  • 34Og han førte dem op i sit Huus og satte et Bord for dem og var glad med alt sit Huus, idet han troede paa Gud.

  • 29Og de nødte ham meget og sagde: Bliv hos os, thi det er mod Aften, og Dagen hælder; og han gik ind for at blive hos dem.

  • 32Men anden Dagen lode de Rytterne drage med ham og vendte tilbage til Fæstningen.

  • 27Men der de kom derhen og havde forsamlet Menigheden, forkyndte de, hvor store Ting Gud havde gjort ved dem, og at han havde opladt Hedningerne Troens Dør.

  • 9Men de sagde til ham: Hvor vil du, at vi skulle berede det?