Lukas 22:55
Men da de havde tendt en Ild midt i Paladset og sat sig tilsammen, sad Peder midt iblandt dem.
Men da de havde tendt en Ild midt i Paladset og sat sig tilsammen, sad Peder midt iblandt dem.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
53 Og de førte Jesum hen til den Ypperstepræst; og alle de Ypperstepræster og Ældste og Skriftkloge kom tilsammen hos ham.
54 Og Peder fulgte ham langt bagefter, til ind i den Ypperstepræsts Palads; og han sad med hos Tjenerne og varmede sig ved Ilden.
56 Men en Pige saae ham sidde ved Ilden, og stirrede paa ham og sagde: Denne var og med ham.
57 Men han fornegtede ham og sagde: Qvinde! jeg kjender ham ikke.
58 Og lidt derefter saae en Anden ham og sagde: Du er og En af dem. Men Peder sagde: Menneske! jeg er ikke.
59 Og henved een Time derefter stadfæstede en Anden hardt og sagde: I Sandhed, denne var og med ham; thi han er og en Galilæer.
60 Men Peder sagde: Menneske! jeg veed ikke, hvad du siger. Og strax, der han endnu talede, goel Hanen.
61 Og Herren vendte sig og saae paa Peder; og Peder kom Herrens Ord ihu, hvorledes han havde sagt til ham: Førend Hanen galer, skal du fornegte mig tre Gange.
62 Og Peder gik ud udenfor og græd bitterligen.
15 Men Simon Peder og en anden Discipel fulgte Jesum; men den samme Discipel var kjendt med den Ypperstepræst og gik ind med Jesu i den Ypperstepræsts Palads.
16 Men Peder stod udenfor ved Døren. Da gik den anden Discipel, som var kjendt med den Ypperstepræst, ud og talede med Dørvogtersken, og førte Peder ind.
17 Da siger Pigen, Dørvogtersken, til Peder: Mon ikke ogsaa du er en af dette Menneskes Disciple? Han sagde: Jeg er ikke.
18 Men Tjenerne og Svendene stode og havde gjort en Kulild, — thi det var koldt — og varmede sig; men Peder stod hos dem og varmede sig.
54 Men der de havde grebet ham, førte de (ham bort) og bragte ham ind i Ypperstepræstens Huus; men Peder fulgte efter langt fra.
66 Og da Peder var nedenunder i Gaarden, kom en af den Ypperstepræsts Piger,
67 og der hun saae Peder varme sig, saae hun paa ham og sagde: Du haver ogsaa været med Jesu, den Nazaræer.
68 Men han negtede og sagde: Jeg kjender ham ikke, veed og ikke, hvad du siger; og han gik ud udenfor i Forgaarden; og Hanen goel.
69 Og Pigen saae ham igjen og begyndte at sige til dem, som stode hos: Denne er En af dem.
70 Men han negtede atter. Og lidet derefter sagde de, som stode hos, atter til Peder: Sandelig, du er En af dem; thi du er og en Galilæer, og dit Maal er ligt (dertil).
57 Men de, der havde grebet Jesum, førte ham hen til den Ypperstepræst Caiphas, der, hvor de Skriftkloge og Ældste vare forsamlede.
58 Men Peder fulgte langt fra efter ham indtil den Ypperstepræsts Palads, og gik indenfor og sad hos Svendene for at see Enden.
25 Men Simon Peder stod og varmede sig. Da sagde de til ham: Er ikke ogsaa du af hans Disciple? Han negtede det og sagde: Jeg er ikke.
26 En af den Ypperstepræsts Tjenere, som var en Frænde af den, hvis Øre Peder havde afhugget, siger: Saae jeg dig ikke i Urtegaarden med ham?
27 Da negtede Peder atter; og strax goel Hanen.
69 Men Peder sad udenfor i Gaarden; og en Pige kom til ham og sagde: Du haver og været med Jesu den Galilæer.
23 Da kaldte han dem ind og gav dem Herberge; men den anden Dag drog Petrus ud med dem, og nogle af Brødrene fra Joppe gik med ham.
15 Og i de Dage stod Petrus op midt iblandt Disciplene og sagde: — men der var en Skare af henved hundrede og tyve Personer tilsammen —
9 Der de da traadte ud paa Landet, saae de en Kulild liggende, og Fisk liggende derpaa, og Brød.
14 Og der Tiden kom, satte han sig ned, og de tolv Apostler med ham.
73 Men lidet derefter gik de Hosstaaende frem og sagde til Peder: Sandelig, du er og En af dem, thi og dit Maal røber dig.
27 Men der de havde bragt dem frem, stillede de dem for Raadet; og den Ypperstepræst spurgte dem og sagde:
16 Men Petrus blev ved at banke paa; og der de lode op, saae de ham og bleve saare forfærdede.
7 Og de stillede dem frem og spurgte: Af hvad Magt, eller i hvilket Navn gjorde I dette?
8 Da sagde Petrus, fyldt af den Hellig-Aand, til dem: I Folkets Øverster og Israels Ældste!
12 Og de oprørte Folket og de Ældste og Skriftkloge, og de overfaldt ham og reve ham med (sig), og førte ham for Raadet.
14 Da stod Petrus frem med de Elleve og opløftede sin Røst og talede til dem: I jødiske Mænd og alle I, som boe i Jerusalem! det være eder vitterligt, og giver vel Agt paa mine Ord;
11 Og der Petrus kom til sig selv, sagde han: Nu veed jeg i Sandhed, at Herren udsendte sin Engel og udfriede mig fra Herodis Haand og fra alt det jødiske Folks Forventelse.
18 Men der det blev Dag, var der ikke liden Forvirring iblandt Stridsmændene, (over) hvor Petrus var bleven af.
33 Men han sagde til ham: Herre! jeg er beredt at gaae med dig baade i Fængsel og i Døden.
34 Men han sagde: Peder! jeg siger dig: Hanen skal ikke gale idag, førend du haver benegtet tre Gange, at du kjender mig.
20 Men Peder vendte sig og saae den Discipel følge, som Jesus elskede, og som laae op til hans Bryst i Nadveren og havde sagt: Herre! hvo er den, som forraader dig?
4 Men Petrus begyndte og forklarede dem det i Sammenhæng, og sagde:
15 Men de bøde dem gaae ud fra Raadet, og raadførte sig med hverandre og sagde:
6 Men der Herodes vilde føre ham frem, sov Petrus i den samme Nat imellem to Stridsmænd, bunden med to Lænker; og Vogterne for Døren toge vare paa Fængslet.
7 Og see, Herrens Engel stod over ham, og et Lys skinnede i Fængslet; men han slog Petrus paa Siden, og vakte ham op og sagde: Staa hastig op! og Lænkerne faldt ham af Hænderne.
71 Men der han gik ud i Forgaarden, saae en anden ham; og hun sagde til dem, som der vare: Denne var og med Jesu den Nazaræer.
32 Men Peder og de, som vare med ham, vare betyngede med Søvn; men der de vaagnede op, saae de hans Herlighed og de to Mænd, som stode hos ham.
20 Men der det var blevet Aften, satte han sig tilbords med de Tolv.
9 Men de sagde til ham: Hvor vil du, at vi skulle berede det?
7 Da siger den Discipel, som Jesus elskede, til Peder: Det er Herren. Der Simon Peder da hørte, at det var Herren, bandt han Kjortelen om sig — thi han var nøgen — og kastede sig i Søen.