Markus 14:66
Og da Peder var nedenunder i Gaarden, kom en af den Ypperstepræsts Piger,
Og da Peder var nedenunder i Gaarden, kom en af den Ypperstepræsts Piger,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
67 og der hun saae Peder varme sig, saae hun paa ham og sagde: Du haver ogsaa været med Jesu, den Nazaræer.
68 Men han negtede og sagde: Jeg kjender ham ikke, veed og ikke, hvad du siger; og han gik ud udenfor i Forgaarden; og Hanen goel.
69 Og Pigen saae ham igjen og begyndte at sige til dem, som stode hos: Denne er En af dem.
70 Men han negtede atter. Og lidet derefter sagde de, som stode hos, atter til Peder: Sandelig, du er En af dem; thi du er og en Galilæer, og dit Maal er ligt (dertil).
68 Og de sagde: Spaa os, Christe! hvo er den, der slog dig?
69 Men Peder sad udenfor i Gaarden; og en Pige kom til ham og sagde: Du haver og været med Jesu den Galilæer.
70 Men han negtede (det) for dem alle og sagde: Jeg veed ikke, hvad du siger.
71 Men der han gik ud i Forgaarden, saae en anden ham; og hun sagde til dem, som der vare: Denne var og med Jesu den Nazaræer.
72 Og han negtede (det) atter med en Ed, sigende: Jeg kjender ikke det Menneske.
73 Men lidet derefter gik de Hosstaaende frem og sagde til Peder: Sandelig, du er og En af dem, thi og dit Maal røber dig.
74 Da begyndte han at forbande sig og sværge: Jeg kjender ikke det Menneske. Og strax goel Hanen.
75 Og Peder kom Jesu Ord ihu, der han sagde til ham: Førend Hanen galer, skal du fornegte mig tre Gange. Og han gik udenfor og græd bitterlig.
53 Og de førte Jesum hen til den Ypperstepræst; og alle de Ypperstepræster og Ældste og Skriftkloge kom tilsammen hos ham.
54 Og Peder fulgte ham langt bagefter, til ind i den Ypperstepræsts Palads; og han sad med hos Tjenerne og varmede sig ved Ilden.
57 Men de, der havde grebet Jesum, førte ham hen til den Ypperstepræst Caiphas, der, hvor de Skriftkloge og Ældste vare forsamlede.
58 Men Peder fulgte langt fra efter ham indtil den Ypperstepræsts Palads, og gik indenfor og sad hos Svendene for at see Enden.
54 Men der de havde grebet ham, førte de (ham bort) og bragte ham ind i Ypperstepræstens Huus; men Peder fulgte efter langt fra.
55 Men da de havde tendt en Ild midt i Paladset og sat sig tilsammen, sad Peder midt iblandt dem.
56 Men en Pige saae ham sidde ved Ilden, og stirrede paa ham og sagde: Denne var og med ham.
57 Men han fornegtede ham og sagde: Qvinde! jeg kjender ham ikke.
58 Og lidt derefter saae en Anden ham og sagde: Du er og En af dem. Men Peder sagde: Menneske! jeg er ikke.
59 Og henved een Time derefter stadfæstede en Anden hardt og sagde: I Sandhed, denne var og med ham; thi han er og en Galilæer.
60 Men Peder sagde: Menneske! jeg veed ikke, hvad du siger. Og strax, der han endnu talede, goel Hanen.
61 Og Herren vendte sig og saae paa Peder; og Peder kom Herrens Ord ihu, hvorledes han havde sagt til ham: Førend Hanen galer, skal du fornegte mig tre Gange.
62 Og Peder gik ud udenfor og græd bitterligen.
15 Men Simon Peder og en anden Discipel fulgte Jesum; men den samme Discipel var kjendt med den Ypperstepræst og gik ind med Jesu i den Ypperstepræsts Palads.
16 Men Peder stod udenfor ved Døren. Da gik den anden Discipel, som var kjendt med den Ypperstepræst, ud og talede med Dørvogtersken, og førte Peder ind.
17 Da siger Pigen, Dørvogtersken, til Peder: Mon ikke ogsaa du er en af dette Menneskes Disciple? Han sagde: Jeg er ikke.
18 Men Tjenerne og Svendene stode og havde gjort en Kulild, — thi det var koldt — og varmede sig; men Peder stod hos dem og varmede sig.
24 Annas havde sendt ham bunden til den Ypperstepræst Caiphas.
25 Men Simon Peder stod og varmede sig. Da sagde de til ham: Er ikke ogsaa du af hans Disciple? Han negtede det og sagde: Jeg er ikke.
26 En af den Ypperstepræsts Tjenere, som var en Frænde af den, hvis Øre Peder havde afhugget, siger: Saae jeg dig ikke i Urtegaarden med ham?
27 Da negtede Peder atter; og strax goel Hanen.
65 Og Nogle begyndte at bespytte ham, og skjule hans Ansigt, og slaae ham med Næver og sige til ham: Spaa! Ogsaa Tjenerne sloge ham paa Munden.
66 Og der det blev Dag, forsamlede Folkets Ældste sig, og de Ypperstepræster og Skriftkloge, og førte ham op for deres Raad
16 Men Petrus blev ved at banke paa; og der de lode op, saae de ham og bleve saare forfærdede.
13 Men da Petrus bankede paa Forstuens Dør, kom en Pige, ved Navn Rhode, frem for at høre efter.
14 Og da hun kjendte Petri Røst, aabnede hun af Glæde ikke Forstuen, men løb ind og forkyndte dem, at Petrus stod for Forstuen.
18 Men der det blev Dag, var der ikke liden Forvirring iblandt Stridsmændene, (over) hvor Petrus var bleven af.
19 Men der Herodes lod ham søge og fandt ham ikke, forhørte han Vogterne og befoel, at de skulde bortføres (for at straffes); og han drog ned fra Judæa til Cæsarea og opholdt sig der.
34 Men han sagde: Peder! jeg siger dig: Hanen skal ikke gale idag, førend du haver benegtet tre Gange, at du kjender mig.
6 Men der Herodes vilde føre ham frem, sov Petrus i den samme Nat imellem to Stridsmænd, bunden med to Lænker; og Vogterne for Døren toge vare paa Fængslet.
72 Og Hanen goel anden Gang. Og Peder kom det Ord ihu, som Jesus sagde til ham: Førend Hanen galer to Gange, skal du fornegte mig tre Gange; og han gik hen og græd.
30 Og Jesus sagde til ham: Sandelig siger jeg dig, at idag, i denne Nat, førend Hanen galer to Gange, skal du fornegte mig tre Gange.
34 Jesus sagde til ham: Sandelig siger jeg dig, at i denne Nat, førend Hanen galer, skal du fornegte mig tre Gange.
14 Da stod Petrus frem med de Elleve og opløftede sin Røst og talede til dem: I jødiske Mænd og alle I, som boe i Jerusalem! det være eder vitterligt, og giver vel Agt paa mine Ord;
9 Men den anden Dag, der disse reiste paa Veien og kom nær til Staden, steg Petrus op paa Huset for at bede, ved den sjette Time.
6 samt Annas, den Ypperstepræst, og Caiphas og Johannes og Alexander og saa mange, som vare af de Ypperstepræsters Slægt.
11 Og der Petrus kom til sig selv, sagde han: Nu veed jeg i Sandhed, at Herren udsendte sin Engel og udfriede mig fra Herodis Haand og fra alt det jødiske Folks Forventelse.
12 Og de oprørte Folket og de Ældste og Skriftkloge, og de overfaldt ham og reve ham med (sig), og førte ham for Raadet.