Apostlenes gjerninger 4:27

Original Norsk Bibel 1866

Thi de have i Sandhed forsamlet sig mod dit hellige Barn Jesum, hvilken du haver salvet, baade Herodes og Pontius Pilatus med Hedningerne og Israels Folk,

📖 Grammatisk analyse

Originaltekst

Συνήχθησαν γὰρ, ἐπʼ ἀληθείας ἐπὶ τὸν ἅγιον παῖδά σου Ἰησοῦν, ὃν ἔχρισας, Ἡρῴδης τε, καὶ Πόντιος Πιλάτος, σὺν Ἔθνεσιν, καὶ λαοῖς Ἰσραήλ,

Translitterasjon

Synēchthēsan gar, ep' alētheias against the hagion paida of you Iēsoun, whom echrisas, Hērōdēs te, and Pontios Pilatos, with Ethnesin, and laois Israēl,

Grammatikkdetaljer

• *Synēchthēsan*: aorist passive indicative, 3rd plural - were gathered together
• *gar*: postpositive conjunction - for/because
• *ep'*: preposition + genitive - upon/in
• *alētheias*: genitive, feminine, singular - truth
• *hagion*: accusative, masculine, singular - holy
• *paida*: accusative, masculine, singular - servant/child
• *Iēsoun*: accusative, masculine, singular - Jesus
• *echrisas*: aorist active indicative, 2nd singular - you anointed
• *Hērōdēs*: nominative, masculine, singular - Herod
• *te*: conjunction - and/both
• *Pontios*: nominative, masculine, singular - Pontius
• *Pilatos*: nominative, masculine, singular - Pilate
• *Ethnesin*: dative, neuter, plural - Gentiles/nations
• *laois*: dative, masculine, plural - peoples
• *Israēl*: genitive, masculine, singular - Israel

Ordbetydninger

• *Synēchthēsan*: were gathered/assembled together
• *ep'* *alētheias*: truly/in truth/indeed
• *hagion*: holy/set apart
• *paida*: servant/child
• *echrisas*: you anointed/appointed/consecrated
• *Ethnesin*: Gentiles/nations/peoples

Henviste vers

• Matt 27:2 : 2 Og de bandt ham, og førte ham hen og overantvordede ham til Landshøvdingen Pontius Pilatus.
• Apg 4:30 : 30 idet du udrækker din Haand til Helbredelse, at Tegn og Undergjerninger kunne skee ved dit hellige Barns Jesu Navn.
• Apg 10:38 : 38 angaaende Jesum af Nazareth, hvorledes Gud salvede ham med den Hellig-Aand og Kraft; han, som drog omkring og gjorde vel og helbredede Alle, som vare overvældede af Djævelen, thi Gud var med ham;
• Hebr 7:26 : 26 Thi saadan en Ypperstepræst sømmede os, som er hellig, uden Skyld, ubesmittet, adskilt fra Syndere og ophøiet over Himlene,
• Matt 27:11-36 : 11 Men Jesus stod for Landshøvdingen; og Landshøvdingen spurgte ham og sagde: Er du Jødernes Konge? Men Jesus sagde til ham: Du siger det. 12 Og der han blev anklaget af de Ypperstepræster og Ældste, svarede han Intet. 13 Da sagde Pilatus til ham: Hører du ikke, hvor meget de vidne imod dig? 14 Og han svarede ham end ikke til eet Ord, saa at Landshøvdingen forundrede sig saare. 15 Men paa Høitiden pleiede Landshøvdingen at give Folket een Fange løs, hvilken de vilde. 16 Men de havde da en mærkelig Fange, som hedte Barrabas. 17 Derfor, der de vare forsamlede, sagde Pilatus til dem. Hvilken ville I, at jeg skal give eder løs? Barrabas, eller Jesum, som kaldes Christus? 18 Thi han vidste, at de havde af Avind overantvordet ham. 19 Men der han sad paa Domstolen, skikkede hans Hustru (Bud) til ham og lod sige: Befat dig intet med denne Retfærdige; thi jeg haver lidt meget idag i Drømme for hans Skyld. 20 Men de Ypperstepræster og de Ældste overtalede Folket, at de skulde begjære Barrabas, men omkomme Jesum. 21 Men Landshøvdingen svarede og sagde til dem. Hvilken ville I, at jeg skal give eder løs af disse To? Men de sagde: Barrabas. 22 Pilatus sagde til dem: Hvad skal jeg da gjøre med Jesu, som kaldes Christus? De sagde alle til ham: Lad ham korsfæstes! 23 Men Landshøvdingen sagde! Hvad Ondt haver han da gjort? Men de raabte end mere og sagde: Lad ham korsfæstes! 24 Men der Pilatus saae, at han udrettede Intet, men at der blev større Bulder, tog han Vand og toede Hænderne i Folkets Paasyn og sagde: Jeg er uskyldig i denne Retfærdiges Blod, seer I dertil. 25 Og det ganske Folk svarede og sagde: Hans Blod (komme) over os og over vore Børn! 26 Da gav han dem Barrabas løs; men Jesum lod han hudstryge og overantvordede ham, at han skulde korsfæstes. 27 Da toge Landshøvdingens Stridsmænd Jesum til sig i Domhuset og forsamlede om ham den ganske Rode. 28 Og de klædte ham af og kastede en Purpurkaabe om ham. 29 Og de flettede en Krone af Torne og satte den paa hans Hoved, og et Rør i hans høire Haand, og de faldt paa Knæ for ham, og bespottede ham og sagde: Hil være dig, du Jødernes Konge! 30 Og de spyttede paa ham, og toge Røret og sloge paa hans Hoved. 31 Og der de havde bespottet ham, afførte de ham Kaaben og iførte ham hans egne Klæder, og bragte ham hen for at korsfæste ham. 32 Men idet de gik ud, fandt de et Menneske fra Cyrene, ved Navn Simon; ham tvang de til at bære hans Kors. 33 Og der de kom til et Sted, kaldet Golgatha, det er: kaldet Hovedpandested, 34 da gave de ham Eddike at drikke, blandet med Galde; og der han smagte det, vilde han ikke drikke. 35 Men de, som havde korsfæstet ham, skiftede hans Klæder og kastede Lod om dem, at det skulde fuldkommes, som er sagt af Propheten: De skiftede mine Klæder mellem sig og kastede Lod om mit Klædebon. 36 Og de sadde der og toge vare paa ham.
• Matt 27:40-43 : 40 Du, som nedbryder Templet og bygger det i tre Dage, frels dig selv; er du Guds Søn, da stig ned af Korset. 41 Men ligesaa bespottede og de Ypperstepræster ham, tilligemed de Skriftkloge og de Ældste, og sagde: 42 Han haver frelst Andre, sig selv kan han ikke frelse; er han Israels Konge, da stige han nu ned af Korset, saa ville vi troe ham. 43 Han forlod sig paa Gud, han frie ham nu, om han haver Behag i ham; thi han haver sagt: Jeg er Guds Søn.
• Mark 10:33 : 33 See, vi gaae op til Jerusalem, og Menneskens Søn skal overantvordes de Ypperstepræster og Skriftkloge, og de skulle fordømme ham til Døden og overantvorde ham til Hedningerne.
• Mark 14:1-2 : 1 Men det var Paaske og de usyrede Brøds (Høitid) to Dage derefter. Og de Ypperstepræster og de Skriftkloge søgte, hvorledes de kunde med List gribe og ihjelslaae ham. 2 Men de sagde: Ikke paa Høitiden, at der ikke skal blive Opløb iblandt Folket.
• Mark 14:43-65 : 43 Og strax, som han endnu talede, kom Judas, Een af de Tolv, frem, og en stor Skare med ham, med Sværd og Stænger, fra de Ypperstepræster og Skriftkloge og Ældste. 44 Men den, som forraadte ham, havde givet dem et fælles Tegn og sagt: Den, som jeg kysser, den er det, griber ham og fører ham sikkert bort. 45 Og der han kom, traadte han strax til ham og sagde: Rabbi! Rabbi! og han kyssede ham. 46 Men de lagde deres Hænder paa ham og grebe ham. 47 Men Een af dem, som stode hos, drog Sværdet ud, slog den Ypperstepræsts Tjener og afhuggede hans Øre. 48 Og Jesus svarede og sagde til dem: I ere udgangne ligesom til en Røver, med Sværd og Stænger, for at tage fat paa mig. 49 Jeg haver været daglig hos eder i Templet og lært, og I grebe mig ikke; men (dette skeer), paa det at Skrifterne skulle fuldkommes. 50 Og de forlode ham alle og flyede. 51 Og en ung Karl fulgte ham, som havde kastet et fiint Linklæde over det blotte (Legeme); og de unge Karle toge fat paa ham. 52 Men han slap det fine Linklæde og flyede nøgen fra dem. 53 Og de førte Jesum hen til den Ypperstepræst; og alle de Ypperstepræster og Ældste og Skriftkloge kom tilsammen hos ham. 54 Og Peder fulgte ham langt bagefter, til ind i den Ypperstepræsts Palads; og han sad med hos Tjenerne og varmede sig ved Ilden. 55 Men de Ypperstepræster og det ganske Raad søgte Vidnesbyrd mod Jesum, paa det de kunde aflive ham; og de fandt Intet. 56 Thi Mange bare falske Vidnesbyrd mod ham, men Vidnesbyrdene kom ikke overeens. 57 Og Nogle stode op og bare falskt Vidnesbyrd mod ham og sagde: 58 Vi have hørt, at han sagde: Jeg vil nedbryde dette Tempel, som er gjort med Hænder, og i tre Dage bygge et andet, som ikke er gjort med Hænder. 59 Og end ikke saa kom deres Vidnesbyrd overeens. 60 Og den Ypperstepræst stod op midt iblandt dem, og spurgte Jesum ad og sagde: Svarer du slet Intet? hvad vidne disse mod dig? 61 Men han taug og svarede Intet. Da spurgte den Ypperstepræst ham atter ad og sagde til ham: Er du Christus, den Velsignedes Søn? 62 Men Jesus sagde: Jeg er; og I skulle see Menneskens Søn sidde hos Kraftens høire Haand og komme paa Himmelens Skyer. 63 Da sønderrev den Ypperstepræst sine Klæder og sagde: Hvad have vi længere Vidner behov? 64 I have hørt Guds-Bespottelsen; hvad tykkes eder? Men de fordømte ham alle at være skyldig at døe. 65 Og Nogle begyndte at bespytte ham, og skjule hans Ansigt, og slaae ham med Næver og sige til ham: Spaa! Ogsaa Tjenerne sloge ham paa Munden.
• Mark 15:1-9 : 1 Og strax om Morgenen, der de Ypperstepræster med de Ældste og Skriftkloge og den ganske Raadsforsamling havde holdt Raad, bandt de Jesum, og førte ham bort og overantvordede Pilatus ham. 2 Og Pilatus spurgte ham ad: Er du den Jødernes Konge? Men han svarede og sagde til ham: Du siger det. 3 Og de Ypperstepræster anklagede ham meget. 4 Pilatus spurgte ham atter ad og sagde: Svarer du slet Intet? See, hvor meget de vidne imod dig. 5 Men Jesus svarede fremdeles Intet, saa at Pilatus maatte forundre sig. 6 Men han pleiede at give dem een Fange løs om Høitiden, hvilken de begjærede. 7 Men der var en, som hedte Barrabas, der var fangen med Oprørerne, hvilke havde begaaet et Mord udi Oprøret. 8 Og Folket raabte og begyndte at bede om det, som han altid (pleiede at) gjøre dem. 9 Men Pilatus svarede dem og sagde: Ville I, at jeg skal give eder den Jødernes Konge løs? 10 Thi han vidste, at de Ypperstepræster havde overantvordet ham af Avind. 11 Men de Ypperstepræster tilskyndte Folket (at bede), at han skulde heller give dem Barrabas løs. 12 Men Pilatus svarede og sagde atter til dem: Hvad ville I da, jeg skal gjøre (med) den, som I kalde Jødernes Konge? 13 Men de raabte atter: Korsfæst ham! 14 Da sagde Pilatus til dem: Hvad Ondt haver han da gjort? Men de raabte meget mere: Korsfæst ham! 15 Men Pilatus vilde gjøre Folket fyldest og gav dem Barrabas løs, og overantvordede Jesum, da han havde ladet ham hudstryge, for at han skulde korsfæstes. 16 Men Stridsmændene førte ham ind i Paladset, som var Domhuset, og sammenkaldte den ganske Rode. 17 Og de iførte ham et Purpurklæde, og flettede en Tornekrone og satte den paa ham; 18 og de begyndte at hilse ham (sigende): Hil være dig, du Jødernes Konge! 19 Og de sloge hans Hoved med et Rør, og bespyttede ham, og faldt paa Knæ og tilbade ham. 20 Og der de havde bespottet ham, afførte de ham Purpurklædet og iførte ham hans egne Klæder, og de førte ham ud for at korsfæste ham. 21 Og de tvang en Forbigaaende, Simon af Cyrene, som kom fra Marken, Alexandri og Rufi Fader, til at bære hans Kors. 22 Og de førte ham til det Sted Golgatha, det er udlagt: Hovedpandested. 23 Og de gave ham Viin at drikke med Myrrha udi; men han tog det ikke. 24 Og der de havde korsfæstet ham, skiftede de hans Klæder og kastede Lod om dem, hvad hver skulde tage. 25 Men det var den tredie Time, da de korsfæstede ham. 26 Og der var skrevet en Overskrift om Beskyldningen mod ham (nemlig): Den Jødernes Konge. 27 Og de korsfæstede to Røvere med ham, een ved hans høire, og een ved hans venstre Side.
• Mark 15:31 : 31 Men ligesaa bespottede og de Ypperstepræster ham iblandt hverandre, tilligemed de Skriftkloge, og sagde: Han haver frelst Andre, sig selv kan han ikke frelse.
• Luk 1:35 : 35 Og Engelen svarede og sagde til hende: Den Hellig-Aand skal komme over dig, og den Høiestes Kraft skal overskygge dig; derfor skal ogsaa det Hellige, som fødes af dig, kaldes Guds Søn.
• Luk 4:18 : 18 Herrens Aand er over mig, derfor salvede han mig; han haver sendt mig til at kundgjøre Evangelium for de Fattige, at helbrede dem, som have et sønderknuset Hjerte, at forkynde de Fangne, at de skulle løslades, og at de Blinde skulle faae Syn, at sætte de Plagede i Frihed,
• Luk 9:22 : 22 Og han sagde: Det bør Menneskens Søn at lide Meget, og at forskydes af de Ældste og Ypperstepræster og Skriftkloge, og ihjelslaaes og opstaae tredie Dag.
• Luk 13:31-33 : 31 Paa den samme Dag kom nogle Pharisæer og sagde til ham: Gak ud og drag herfra; thi Herodes vil slaae dig ihjel. 32 Og han sagde til dem: Gaaer bort og siger den Ræv: See, jeg uddriver Djævle og fuldfører Helbredelser idag og imorgen, og paa den tredie Dag fuldendes jeg. 33 Dog bør det mig at vandre idag og imorgen og den Dag derefter, thi det kan ikke skee, at en Prophet omkommes, udenfor Jerusalem.
• Luk 18:31-33 : 31 Men han tog til sig de Tolv og sagde til dem: See, vi gaae op til Jerusalem, og alle de Ting, som ere skrevne ved Propheterne, skulle fuldkommes paa Menneskens Søn. 32 Thi han skal overantvordes Hedningerne, og bespottes og forhaanes og bespyttes; 33 og de skulle hudstryge og ihjelslaae ham, og tredie Dag skal han opstaae.
• Luk 20:13-19 : 13 Men Viingaardens Herre sagde: Hvad skal jeg gjøre? Jeg vil sende min Søn, den Elskelige; maaskee, naar de see ham, skulle de undsee sig. 14 Men der Viingaardsmændene saae ham, tænkte de ved sig selv og sagde: Denne er Arvingen; kommer, lader os slaae ham ihjel, at Arven maa blive vor. 15 Og de stødte ham udenfor Viingaarden og sloge ham ihjel. Hvad skal da Viingaardens Herre gjøre ved dem? 16 Han skal komme og udrydde disse Viingaardsmænd, og leie Andre Viingaarden. Men der de det hørte, sagde de: Gid det aldrig skee! 17 Men han saae paa dem og sagde: Hvad er da dette, som er skrevet: Den Steen, som Bygningsmændene forskjøde, den er bleven til en Hovedhjørnesteen. 18 Hver, som falder paa denne Steen, bliver sønderstødt; men hvilken den falder paa, ham skal den sønderknuse. 19 Og de Ypperstepræster og Skriftkloge søgte at lægge Haand paa ham i den samme Time, men de frygtede for Folket; thi de forstode, at han havde sagt denne Lignelse mod dem.
• Luk 22:1-6 : 1 Men de usyrede Brøds Høitid, som kaldes Paaske, var nær. 2 Og de Ypperstepræster og Skriftkloge søgte, hvorledes de kunde ihjelslaae ham; thi de frygtede for Folket. 3 Men Satanas foer ind i Judas, som kaldes Ischarioth, som var En af de Tolv. 4 Og han gik hen og talede med de Ypperstepræster og Høvedsmændene, hvorledes han vilde forraade ham til dem. 5 Og de bleve glade og lovede at give ham Penge. 6 Og han tilsagde det; og han søgte beleilig Tid til at forraade ham til dem uden Opløb.
• Luk 22:47-52 : 47 Men der han endnu talede, see, (da kom) Skaren; og En af de Tolv, som kaldtes Judas, gik foran dem og nærmede sig til Jesum for at kysse ham. 48 Men Jesus sagde til ham: Judas! forraader du Menneskens Søn med et Kys? 49 Men der de, som vare omkring ham, saae, hvad der vilde skee, sagde de til ham: Herre! skulle vi slaae til med Sværd? 50 Og En af dem slog den Ypperstepræsts Tjener og afhuggede hans høire Øre. 51 Men Jesus svarede og sagde: Lader (dem kun gaae) saavidt. Og han rørte ved hans Øre og lægte ham. 52 Men Jesus sagde til de Ypperstepræster og Høvedsmændene for Templet og de Ældste, som vare komne til ham: I ere udgangne, som mod en Røver, med Sværd og Stænger.
• Luk 22:63-23:5 : 63 Og de Mænd, som holdt Jesum, bespottede ham og sloge ham. 64 Og de kastede et Klæde over ham og sloge ham i Ansigtet, og spurgte ham og sagde: Spaa! hvo er den, som slog dig? 65 Og mange andre Ting sagde de bespottende imod ham. 66 Og der det blev Dag, forsamlede Folkets Ældste sig, og de Ypperstepræster og Skriftkloge, og førte ham op for deres Raad 67 og sagde: Er du Christus? siig os det. Men han sagde til dem: Siger jeg eder det, troe I det ikke. 68 Men om jeg og spørger, svare I mig ikke eller lade mig løs. 69 Fra nu af skal Menneskens Søn sidde hos Guds Kraftes høire Haand. 70 Men de sagde alle: Er du da den Guds Søn? Men han sagde til dem: I sige det; thi jeg er det. 71 Men de sagde: Hvad have vi længere Vidnesbyrd behov? thi vi have selv hørt det af hans Mund. 1 Og deres ganske Hob stod op og førte ham for Pilatus. 2 Men de begyndte at anklage ham og sagde: Denne have vi fundet at forvende Folket, og forbyde at give Keiseren Skat, og sige sig selv at være Christus, en Konge. 3 Men Pilatus spurgte ham og sagde: Er du den Jødernes Konge? men han svarede ham og sagde: Du siger det. 4 Men Pilatus sagde til de Ypperstepræster og til Folket: Jeg finder ingen Skyld hos dette Menneske. 5 Men de holdt hart ved og sagde: Han oprører Folket, idet han lærer over al Judæa fra Galilæa af, hvor han begyndte, og lige hertil.
• Luk 23:7-9 : 7 Og der han fik at vide, at han hørte under Herodis Herredømme, sendte han ham til Herodes, som og selv var i Jerusalem i de samme Dage. 8 Men der Herodes saae Jesum, blev han meget glad; thi han havde længe siden gjerne villet see ham, fordi han havde hørt meget om ham, og haabede at skulle see et Tegn af ham. 9 Men han spurgte ham med mange Ord; men han svarede ham Intet. 10 Men de Ypperstepræster og Skriftkloge stode og anklagede ham heftig. 11 Men der Herodes med sine Krigsfolk havde forhaanet og bespottet ham, kastede han et hvidt Klædebon om ham og sendte ham til Pilatus igjen. 12 Paa den Dag bleve Pilatus og Herodes Venner med hinanden; thi de vare for hinandens Fjender. 13 Men Pilatus sammenkaldte de Ypperstepræster og de Øverste for Folket, 14 og sagde til dem: I have ført dette Menneske til mig, som den, der afvender Folket; og see, jeg haver forhørt ham for eder og finder ingen Skyld hos dette Menneske, i hvad I anklage ham for. 15 Men ikke heller Herodes; thi jeg sendte eder til ham, og see, der er Intet gjort af ham, som han er skyldig at døe for. 16 Derfor vil jeg revse ham og lade ham løs. 17 Men han var forpligtet til at lade dem Een løs paa Høitiden. 18 Men de raabte i den ganske Hob og sagde: Tag denne bort, men lad os Barrabas løs! 19 — hvilken var kastet i Fængsel for et Oprør, som skede i Staden, og for et Mord. — 20 Pilatus raabte da atter til dem og vilde lade Jesum løs. 21 Men de overraabte ham og sagde: Korsfæst, korsfæst ham! 22 Men han sagde tredie Gang til dem: Hvad Ondt haver da denne gjort? Jeg finder ingen Dødsskyld hos ham; derfor vil jeg revse ham og lade ham løs. 23 Men de overhængte ham med stort Skrig og begjærede, at han skulde korsfæstes; og deres og de Ypperstepræsters Skrig fik Overhaand. 24 Men Pilatus dømte, at deres Begjæring skulde skee. 25 Men han lod dem den løs, som var kastet i Fængsel for Oprør og Mord, hvilken de begjærede; men Jesus overgav han deres Villie. 26 Og der de førte ham bort, toge de fat paa en Simon af Cyrene, som kom fra Marken, og de lagde Korset paa ham, at han skulde bære det efter Jesum. 27 Men en stor Hob Folk og Qvinder fulgte ham, som baade beklagede og begræd ham. 28 Men Jesus vendte sig om til dem og sagde: I Jerusalems Døttre! græder ikke over mig, men græder over eder selv og over eders Børn. 29 Thi see, de Dage komme, paa hvilke man skal sige: Salige ere de Ufrugtsommelige, og de Liv, som ikke fødte, og de Bryster, som ikke gave Die. 30 Da skulle de begynde at sige til Bjergene: Falder over os! og til Høiene: Skjuler os! 31 Thi gjøre de dette med det grønne Træ, hvad vil da skee med det tørre? 32 Men der bleve og to andre, Misdædere, førte med ham for at henrettes. 33 Og der de vare komne til det Sted, som kaldes Hovedpandested, korsfæstede de ham der, og Misdæderne, den ene ved den høire, men den anden ved den venstre Side. 34 Men Jesus sagde: Fader, forlad dem! thi de vide ikke, hvad de gjøre. Men de skiftede hans Klæder og kastede Lod (om dem). 35 Og Folket stod og saae til. Men og de Øverste spottede ham tilligemed dem og sagde: Han haver frelst Andre, han frelse sig selv, dersom han er Christus, den Guds Udvalgte. 36 Men og Stridsmændene spottede ham, idet de traadte til og rakte ham Eddike og sagde: 37 Dersom du er hiin Jødernes Konge, da frels dig selv. 38 Men der var og en Overskrift (sat) over ham, skreven paa Græsk og Latin og Ebraisk: Denne er den Jødernes Konge.
• Joh 1:11 : 11 Han kom til sit Eget, og (hans) Egne annammede ham ikke.
• Joh 10:36 : 36 sige I da til den, som Faderen haver helliget og sendt til Verden: Du bespotter Gud, fordi jeg sagde: Jeg er Guds Søn?
• Joh 18:1-9 : 1 Der Jesus havde talet dette, gik han ud med sine Disciple over den Bæk Kedron, hvor en Urtegaard var, i hvilken han og hans Disciple gik ind. 2 Men og Judas, som ham forraadte, vidste Stedet; thi Jesus forsamledes ofte der med sine Disciple. 3 Der Judas da havde taget Vagten og de Ypperstepræsters og Pharisæernes Svende med sig, kom han derhen med Blus og Lamper og Vaaben. 4 Der Jesus vidste alle de Ting, som skulde komme over ham, gik han ud og sagde til dem: Hvem lede I efter? 5 De svarede ham: Jesum, den Nazaræer. Jesus siger til dem: Det er mig. Men Judas, som ham forraadte, stod og hos dem. 6 Der han da sagde til dem: Det er mig, vege de tilbage og faldt til Jorden. 7 Da spurgte han dem atter: Hvem lede I efter? men de sagde: Jesum, den Nazaræer. 8 Jesus svarede: Jeg sagde eder, at det er mig; dersom I da lede efter mig, saa lader disse gaae; 9 — paa det at det Ord skulde fuldkommes, hvilket han havde sagt: Jeg mistede end ikke Een af dem, som du haver givet mig. 10 Da nu Simon Peder havde et Sværd, drog han det ud og slog den Ypperstepræsts Tjener, og afhug hans høire Øre. Men den Tjener hedte Malchus. 11 Da sagde Jesus til Peder: Stik dit Sværd i Balgen. Skal jeg ikke drikke den Kalk, som min Fader gav mig? 12 Da toge Vagten og den øverste Høvedsmand og Jødernes Svende samtligen Jesum og bandt ham. 13 Og de førte ham først til Annas; thi han var Caiphas Svigerfader, som var det Aars Ypperstepræst. 14 Men det var Caiphas, som havde givet Jøderne det Raad, at det var gavnligt, at eet Menneske skulde omkomme for Folket.
• Joh 18:19-24 : 19 Da spurgte den Ypperstepræst Jesum om hans Disciple og om hans Lærdom. 20 Jesus svarede ham: Jeg haver talet frit for Verden, jeg haver altid lært i Synagogen og i Templet, der hvor Jøderne komme tilsammen fra alle Steder, og i Løndom haver jeg Intet talet. 21 Hvi spørger du mig? spørg dem, som have hørt, hvad jeg talede til dem; see, de vide, hvad jeg haver sagt. 22 Men som han det talede, gav en af Svendene, som stod hos, Jesu et Slag paa Munden og sagde: Skal du saaledes svare den Ypperstepræst? 23 Jesus svarede ham: Haver jeg talet ilde, da beviis, at det er ondt; men haver jeg talet vel, hvi slaaer du mig? 24 Annas havde sendt ham bunden til den Ypperstepræst Caiphas.
• Joh 18:28-19:24 : 28 De førte da Jesum fra Caiphas til Domhuset. Men det var aarle, og de gik ikke ind i Domhuset, at de ikke skulde besmittes, men at de maatte æde Paaske. 29 Derfor gik Pilatus ud til dem og sagde: Hvad Klagemaal føre I mod dette Menneske? 30 De svarede og sagde til ham: Var denne ikke en Misdæder, da havde vi ikke overantvordet ham til dig. 31 Da sagde Pilatus til dem: Tager I ham og dømmer ham efter eders Lov. Da sagde Jøderne til ham: Vi tør Ingen aflive; 32 — at Jesu Ord skulde fuldkommes, hvilke han sagde, der han gav tilkjende, hvilken Død han skulde døe. 33 Da gik Pilatus igjen ind i Domhuset, og kaldte Jesum og sagde til ham: Er du den Jødernes Konge? 34 Jesus svarede ham: Taler du dette af dig selv, eller have Andre sagt dig det om mig? 35 Pilatus svarede: Mon jeg være en Jøde? Dit Folk og de Ypperstepræster overantvordede dig til mig; hvad haver du gjort? 36 Jesus svarede: Mit Rige er ikke af denne Verden; var mit Rige af denne Verden, havde vel mine Tjenere stredet derfor, at jeg ikke var bleven overantvordet Jøderne; men nu er mit Rige ikke af den. 37 Da sagde Pilatus til ham: Er du ikke dog en Konge? Jesus svarede: Du siger det, at jeg er en Konge. Jeg er dertil født og dertil kommen til Verden, at jeg skal vidne om Sandheden. Hver den, som er af Sandheden, hører min Røst. 38 Pilatus sagde til ham: Hvad er Sandhed? og der han havde sagt dette, gik han ud til Jøderne igjen og sagde til dem: Jeg finder slet ingen Skyld hos ham. 39 Men I have en Sædvane, at jeg skal lade eder Een løs om Paasken; ville I da, at jeg skal lade eder den Jødernes Konge løs? 40 Da raabte de alle igjen, og sagde: Ikke denne, men Barrabas; men Barrabas var en Røver. 1 Da tog Pilatus derfor Jesum og lod ham hudstryge. 2 Og Stridsmændene flettede en Krone af Torne og satte den paa hans Hoved, og kastede et Purpurklæde om ham og sagde: 3 Hil være dig, du Jødernes Konge! og de sloge ham paa Munden. 4 Da gik Pilatus atter ud og sagde til dem: See, jeg fører ham hid ud til eder, at I skulle vide, at jeg finder ingen Skyld hos ham. 5 Da gik Jesus ud og bar Tornekronen og Purpurklædet. Og han sagde til dem: See det Menneske! 6 Da nu de Ypperstepræster og Svendene saae ham, raabte de og sagde: Korsfæst! korsfæst! Pilatus siger til dem: Tager I ham og korsfæster ham; thi jeg finder ikke Skyld hos ham. 7 Jøderne svarede ham: Vi have en Lov, og efter denne vor Lov er han skyldig at døe, fordi han haver gjort sig selv til Guds Søn. 8 Der Pilatus da hørte den Tale, frygtede han mere. 9 Og han gik ind igjen i Domhuset og sagde til Jesum: Hvorfra er du? Men Jesus gav ham ikke Svar. 10 Da siger Pilatus til ham: Taler du ikke med mig? veed du ikke, at jeg haver Magt til at korsfæste dig, og at jeg haver Magt til at lade dig løs? 11 Jesus svarede: Du havde aldeles ingen Magt over mig, dersom den ikke var given dig ovenfra; derfor haver den, som overantvordede mig til dig, større Synd. 12 Derefter søgte Pilatus at lade ham løs. Men Jøderne raabte og sagde: Dersom du lader denne løs, er du ikke Keiserens Ven. Hver den, som gjør sig til Konge, sætter sig op imod Keiseren. 13 Der Pilatus hørte den Tale, førte han da Jesum ud og satte sig paa Domstolen, paa det Sted, som kaldes Steenlagt, men paa Ebraisk Gabbatha. 14 Men det var Beredelsens (Dag) i Paasken og henved den sjette Time, og han siger til Jøderne: See, eders Konge! 15 Men de raabte: Bort, bort med ham! korsfæst ham! Pilatus sagde til dem: Skal jeg korsfæste eders Konge? De Ypperstepræster svarede: Vi have ingen Konge, uden Keiseren. 16 Da overantvordede han ham derfor til dem for at korsfæstes. Men de toge Jesum og førte ham bort. 17 Og han bar sit Kors og gik ud til det Sted, som kaldes Hovedpandested, hvilket kaldes paa Ebraisk Golgatha, 18 hvor de korsfæstede ham og to Andre med ham, En paa hver Side, men Jesum midt imellem. 19 Men Pilatus havde og skrevet en Overskrift og sat den paa Korset. Men der var skrevet: Jesus Nazaræus, den Jødernes Konge. 20 Denne Overskrift læste da mange af Jøderne; thi det Sted, hvor Jesus blev korsfæstet, var nær Staden, og den var skreven paa Ebraisk, Græsk og Latin. 21 Da sagde Jødernes Ypperstepræster til Pilatus: Skriv ikke: Den Jødernes Konge, men, at han sagde: Jeg er Jødernes Konge. 22 Pilatus svarede: Hvad jeg skrev, det skrev jeg. 23 Der Stridsmændene da havde korsfæstet Jesum, toge de hans Klæder, — og gjorde fire Parter, een Part for hver Stridsmand — saa og Kjortelen; men Kjortelen var usyet, vævet fra øverst heel igjennem. 24 Da sagde de til hverandre: Lader os ikke sønderrive den, men kaste Lod om den, hvis den skal være; paa det Skriften skulde fuldkommes, som siger: De delede mine Klæder mellem sig og kastede Lod om min Kjortel. Dette gjorde da Stridsmændene.
• Joh 19:34 : 34 Men en af Stridsmændene stak ham i Siden med et Spyd, og strax udgik Blod og Vand.
• Apg 2:27 : 27 thi du skal ikke forlade min Sjæl i de Dødes Rige, ikke heller tilstede din Hellige at see Forraadnelse.
• Apg 3:13-14 : 13 Abrahams og Isaks og Jakobs Gud, vore Fædres Gud, haver herliggjort sin Søn Jesum, hvilken I have overantvordet og fornegtet for Pilatus, der han dømte, at han skulde løslades. 14 Men I fornegtede den Hellige og Retfærdige, og bade, at en Morder maatte skjenkes eder.
• Job 14:4 : 4 Hvo vil give en Reen af en Ureen? ikke Een.
• Job 15:14 : 14 Hvad er et Menneske, at det skulde være reent, eller at den skulde være retfærdig, som er født af en Qvinde?
• Job 25:4 : 4 Hvorledes kan da et Menneske være retfærdigt for Gud? og hvorledes kan den være reen, som er født af en Qvinde?
• Sal 2:2 : 2 Jordens Konger fremstille sig, og Fyrsterne raadslaae tilsammen imod Herren og imod hans Salvede, (sigende):
• Sal 2:6 : 6 Jeg, jeg haver dog salvet min Konge over Zion, mit hellige Bjerg.
• Sal 45:7 : 7 Gud! din Throne (bliver) evindelig og altid; dit Riges Spiir er et ret Spiir.
• Jes 49:7 : 7 Saa sagde Herren, Israels Gjenløser, hans Hellige, til den foragtede Sjæl, til den, som Folket haver Vederstyggelighed til, til Regenternes Tjener: Konger skulle see og opstaae, (og) Fyrster, og de skulle nedbøie sig, for Herrens Skyld, som er trofast, for Israels Hellige, som udvalgte dig.
• Jes 53:3 : 3 (Han var) foragtet og holdt (snart) op (at være) iblandt Mænd, en Mand, (fuld af) Piner, og som havde forsøgt Sygdom; og som En, for hvilken man skjulte Ansigtet, var han foragtet, og vi agtede ham intet.
• Jes 61:1 : 1 Den Herres Herres Aand er over mig, derfor haver Herren salvet mig til at kundgjøre et (godt Budskab) for de Sagtmodige, han sendte mig til at forbinde dem, som have et sønderbrudt Hjerte, til at udraabe for de Fangne Frihed, og for de Bundne (Fængslets) Opladelse,
• Sak 11:7-8 : 7 Og jeg fødte disse Slagtefaar, fordi de ere elendige Faar; og jeg tog mig to Stave, een kaldte jeg: Liflighed, og den anden kaldte jeg: Baand, og jeg fødte Faarene. 8 Og jeg udslettede tre Hyrder i een Maaned; thi min Sjæl var bekymret over dem, og deres Sjæl væmmedes ogsaa ved mig.
• Matt 2:13-16 : 13 Men der de vare bortfarne, see, da aabenbaredes Herrens Engel for Joseph i en Drøm og sagde: Staa op, og tag Barnet og dets Moder, og fly til Ægypten, og bliv der, indtil jeg siger dig til; thi Herodes vil søge efter Barnet, for at omkomme det. 14 Men han stod op, tog Barnet og dets Moder om Natten, og veg hen til Ægypten. 15 Og han blev der, indtil Herodes var død, at det skulde fuldkommes, som var sagt af Herren ved Propheten, som siger: Jeg kaldte min Søn ud af Ægypten. 16 Der Herodes da saae, at han var skuffet af de Vise, blev han saare vred, og sendte hen og lod ihjelslaae alle Drengebørn, som vare i Bethlehem og i alle dens Egne, fra to Aar og derunder, efter den Tid, som han havde nøie udspurgt af de Vise.
• Matt 14:1 : 1 Paa den samme Tid hørte Herodes, den Fjerdingsfyrste, Rygtet om Jesus.
• Matt 20:18-19 : 18 See, vi reise op til Jerusalem, og Menneskens Søn skal overantvordes de Ypperstepræster og Skriftkloge, og de skulle fordømme ham til Døden, 19 og overantvorde Hedningerne ham til at bespotte og hudstryge og korsfæste (ham); og paa den tredie Dag skal han opstaae.
• Matt 21:28 : 28 Men hvad tykkes eder? Et Menneske havde to Sønner, og han gik til den første og sagde: Søn! gak hen, arbeid idag udi min Viingaard.
• Matt 23:37 : 37 Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslaaer Propheterne og stener dem, som ere sendte til dig, hvor ofte vilde jeg forsamlet dine Børn, ligerviis som en Høne forsamler sine Kyllinger under Vingerne! og I Vilde ikke.
• Matt 26:3-4 : 3 Da forsamledes de Ypperstepræster og Skriftkloge og Folkets Ældste i Paladset hos den Ypperstepræst, som hedte Caiphas. 4 Og de holdt Raad, at de kunde gribe Jesum med List og ihjelslaae ham.
• Matt 26:59-68 : 59 Men de Ypperstepræster og de Ældste og det ganske Raad søgte falskt Vidnesbyrd mod Jesum, paa det de kunde aflive ham, og fandt Intet. 60 Og alligevel at der gik mange falske Vidner frem, fandt de dog Intet. Men paa det Sidste traadte to falske Vidner frem og sagde: 61 Denne haver sagt: Jeg kan nedbryde Guds Tempel og bygge det i tre Dage. 62 Og den Ypperstepræst stod op og sagde til ham: Svarer du Intet? Hvad vidne disse imod dig? 63 Men Jesus taug. Og den Ypperstepræst svarede og sagde til ham: Jeg besværger dig ved den levende Gud, at du siger os, om du er Christus, den Guds Søn. 64 Jesus sagde til ham: Du haver sagt det; jeg siger eder endog: Nu herefter skulle I see Menneskens Søn sidde hos Kraftens høire Haand og komme i Himmelens Skyer. 65 Da sønderrev den Ypperstepræst sine Klæder og sagde: Han haver bespottet Gud; hvad have vi længere Vidner behov? See, nu have I hørt hans Guds-Bespottelse. 66 Hvad tykkes eder? Men de svarede og sagde: Han er skyldig til Døden. 67 Da spyttede de i hans Ansigt og sloge ham paa Munden; men Andre sloge (ham) med Kjeppe. 68 Og de sagde: Spaa os, Christe! hvo er den, der slog dig?