Markus 15:11
Men de Ypperstepræster tilskyndte Folket (at bede), at han skulde heller give dem Barrabas løs.
Men de Ypperstepræster tilskyndte Folket (at bede), at han skulde heller give dem Barrabas løs.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
20Men de Ypperstepræster og de Ældste overtalede Folket, at de skulde begjære Barrabas, men omkomme Jesum.
21Men Landshøvdingen svarede og sagde til dem. Hvilken ville I, at jeg skal give eder løs af disse To? Men de sagde: Barrabas.
22Pilatus sagde til dem: Hvad skal jeg da gjøre med Jesu, som kaldes Christus? De sagde alle til ham: Lad ham korsfæstes!
23Men Landshøvdingen sagde! Hvad Ondt haver han da gjort? Men de raabte end mere og sagde: Lad ham korsfæstes!
15Men paa Høitiden pleiede Landshøvdingen at give Folket een Fange løs, hvilken de vilde.
16Men de havde da en mærkelig Fange, som hedte Barrabas.
17Derfor, der de vare forsamlede, sagde Pilatus til dem. Hvilken ville I, at jeg skal give eder løs? Barrabas, eller Jesum, som kaldes Christus?
18Thi han vidste, at de havde af Avind overantvordet ham.
6Men han pleiede at give dem een Fange løs om Høitiden, hvilken de begjærede.
7Men der var en, som hedte Barrabas, der var fangen med Oprørerne, hvilke havde begaaet et Mord udi Oprøret.
8Og Folket raabte og begyndte at bede om det, som han altid (pleiede at) gjøre dem.
9Men Pilatus svarede dem og sagde: Ville I, at jeg skal give eder den Jødernes Konge løs?
10Thi han vidste, at de Ypperstepræster havde overantvordet ham af Avind.
16Derfor vil jeg revse ham og lade ham løs.
17Men han var forpligtet til at lade dem Een løs paa Høitiden.
18Men de raabte i den ganske Hob og sagde: Tag denne bort, men lad os Barrabas løs!
19— hvilken var kastet i Fængsel for et Oprør, som skede i Staden, og for et Mord. —
20Pilatus raabte da atter til dem og vilde lade Jesum løs.
21Men de overraabte ham og sagde: Korsfæst, korsfæst ham!
12Men Pilatus svarede og sagde atter til dem: Hvad ville I da, jeg skal gjøre (med) den, som I kalde Jødernes Konge?
13Men de raabte atter: Korsfæst ham!
14Da sagde Pilatus til dem: Hvad Ondt haver han da gjort? Men de raabte meget mere: Korsfæst ham!
15Men Pilatus vilde gjøre Folket fyldest og gav dem Barrabas løs, og overantvordede Jesum, da han havde ladet ham hudstryge, for at han skulde korsfæstes.
16Men Stridsmændene førte ham ind i Paladset, som var Domhuset, og sammenkaldte den ganske Rode.
39Men I have en Sædvane, at jeg skal lade eder Een løs om Paasken; ville I da, at jeg skal lade eder den Jødernes Konge løs?
40Da raabte de alle igjen, og sagde: Ikke denne, men Barrabas; men Barrabas var en Røver.
26Da gav han dem Barrabas løs; men Jesum lod han hudstryge og overantvordede ham, at han skulde korsfæstes.
1Og strax om Morgenen, der de Ypperstepræster med de Ældste og Skriftkloge og den ganske Raadsforsamling havde holdt Raad, bandt de Jesum, og førte ham bort og overantvordede Pilatus ham.
23Men de overhængte ham med stort Skrig og begjærede, at han skulde korsfæstes; og deres og de Ypperstepræsters Skrig fik Overhaand.
24Men Pilatus dømte, at deres Begjæring skulde skee.
25Men han lod dem den løs, som var kastet i Fængsel for Oprør og Mord, hvilken de begjærede; men Jesus overgav han deres Villie.
2Og de Ypperstepræster og Skriftkloge søgte, hvorledes de kunde ihjelslaae ham; thi de frygtede for Folket.
15Men de raabte: Bort, bort med ham! korsfæst ham! Pilatus sagde til dem: Skal jeg korsfæste eders Konge? De Ypperstepræster svarede: Vi have ingen Konge, uden Keiseren.
13Men Pilatus sammenkaldte de Ypperstepræster og de Øverste for Folket,
12Derefter søgte Pilatus at lade ham løs. Men Jøderne raabte og sagde: Dersom du lader denne løs, er du ikke Keiserens Ven. Hver den, som gjør sig til Konge, sætter sig op imod Keiseren.
10Men de Ypperstepræster raadsloge om, at de vilde og slaae Lazarus ihjel;
3Da forsamledes de Ypperstepræster og Skriftkloge og Folkets Ældste i Paladset hos den Ypperstepræst, som hedte Caiphas.
1Og deres ganske Hob stod op og førte ham for Pilatus.
35Pilatus svarede: Mon jeg være en Jøde? Dit Folk og de Ypperstepræster overantvordede dig til mig; hvad haver du gjort?
21Da sagde Jødernes Ypperstepræster til Pilatus: Skriv ikke: Den Jødernes Konge, men, at han sagde: Jeg er Jødernes Konge.
1Men der det var blevet Morgen, holdt alle de Ypperstepræster og Folkets Ældste Raad imod Jesum, at de kunde aflive ham.
2Og de bandt ham, og førte ham hen og overantvordede ham til Landshøvdingen Pontius Pilatus.
57Men baade de Ypperstepræster og Pharisæerne havde givet en Befaling, at dersom Nogen vidste, hvor han var, skulde han give det tilkjende, for at de kunde gribe ham.
5Men de sagde: Ikke paa Høitiden, at der ikke skal blive et Opløb iblandt Folket.
6Da nu de Ypperstepræster og Svendene saae ham, raabte de og sagde: Korsfæst! korsfæst! Pilatus siger til dem: Tager I ham og korsfæster ham; thi jeg finder ikke Skyld hos ham.
12Og de oprørte Folket og de Ældste og Skriftkloge, og de overfaldt ham og reve ham med (sig), og førte ham for Raadet.
66Og der det blev Dag, forsamlede Folkets Ældste sig, og de Ypperstepræster og Skriftkloge, og førte ham op for deres Raad
20og hvorledes de Ypperstepræster og vore Øverster have overantvordet ham til Dødsdom og korsfæstet ham.
3Og de Ypperstepræster anklagede ham meget.
10Men de Ypperstepræster og Skriftkloge stode og anklagede ham heftig.