Matteus 27:15
Men paa Høitiden pleiede Landshøvdingen at give Folket een Fange løs, hvilken de vilde.
Men paa Høitiden pleiede Landshøvdingen at give Folket een Fange løs, hvilken de vilde.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
5 Men Jesus svarede fremdeles Intet, saa at Pilatus maatte forundre sig.
6 Men han pleiede at give dem een Fange løs om Høitiden, hvilken de begjærede.
7 Men der var en, som hedte Barrabas, der var fangen med Oprørerne, hvilke havde begaaet et Mord udi Oprøret.
8 Og Folket raabte og begyndte at bede om det, som han altid (pleiede at) gjøre dem.
9 Men Pilatus svarede dem og sagde: Ville I, at jeg skal give eder den Jødernes Konge løs?
16 Men de havde da en mærkelig Fange, som hedte Barrabas.
17 Derfor, der de vare forsamlede, sagde Pilatus til dem. Hvilken ville I, at jeg skal give eder løs? Barrabas, eller Jesum, som kaldes Christus?
18 Thi han vidste, at de havde af Avind overantvordet ham.
20 Men de Ypperstepræster og de Ældste overtalede Folket, at de skulde begjære Barrabas, men omkomme Jesum.
21 Men Landshøvdingen svarede og sagde til dem. Hvilken ville I, at jeg skal give eder løs af disse To? Men de sagde: Barrabas.
22 Pilatus sagde til dem: Hvad skal jeg da gjøre med Jesu, som kaldes Christus? De sagde alle til ham: Lad ham korsfæstes!
23 Men Landshøvdingen sagde! Hvad Ondt haver han da gjort? Men de raabte end mere og sagde: Lad ham korsfæstes!
14 og sagde til dem: I have ført dette Menneske til mig, som den, der afvender Folket; og see, jeg haver forhørt ham for eder og finder ingen Skyld hos dette Menneske, i hvad I anklage ham for.
15 Men ikke heller Herodes; thi jeg sendte eder til ham, og see, der er Intet gjort af ham, som han er skyldig at døe for.
16 Derfor vil jeg revse ham og lade ham løs.
17 Men han var forpligtet til at lade dem Een løs paa Høitiden.
18 Men de raabte i den ganske Hob og sagde: Tag denne bort, men lad os Barrabas løs!
19 — hvilken var kastet i Fængsel for et Oprør, som skede i Staden, og for et Mord. —
20 Pilatus raabte da atter til dem og vilde lade Jesum løs.
21 Men de overraabte ham og sagde: Korsfæst, korsfæst ham!
22 Men han sagde tredie Gang til dem: Hvad Ondt haver da denne gjort? Jeg finder ingen Dødsskyld hos ham; derfor vil jeg revse ham og lade ham løs.
39 Men I have en Sædvane, at jeg skal lade eder Een løs om Paasken; ville I da, at jeg skal lade eder den Jødernes Konge løs?
40 Da raabte de alle igjen, og sagde: Ikke denne, men Barrabas; men Barrabas var en Røver.
24 Men Pilatus dømte, at deres Begjæring skulde skee.
25 Men han lod dem den løs, som var kastet i Fængsel for Oprør og Mord, hvilken de begjærede; men Jesus overgav han deres Villie.
26 Da gav han dem Barrabas løs; men Jesum lod han hudstryge og overantvordede ham, at han skulde korsfæstes.
27 Da toge Landshøvdingens Stridsmænd Jesum til sig i Domhuset og forsamlede om ham den ganske Rode.
11 Men de Ypperstepræster tilskyndte Folket (at bede), at han skulde heller give dem Barrabas løs.
12 Men Pilatus svarede og sagde atter til dem: Hvad ville I da, jeg skal gjøre (med) den, som I kalde Jødernes Konge?
13 Men de raabte atter: Korsfæst ham!
14 Da sagde Pilatus til dem: Hvad Ondt haver han da gjort? Men de raabte meget mere: Korsfæst ham!
15 Men Pilatus vilde gjøre Folket fyldest og gav dem Barrabas løs, og overantvordede Jesum, da han havde ladet ham hudstryge, for at han skulde korsfæstes.
16 Men Stridsmændene førte ham ind i Paladset, som var Domhuset, og sammenkaldte den ganske Rode.
2 Og de bandt ham, og førte ham hen og overantvordede ham til Landshøvdingen Pontius Pilatus.
14 Og han svarede ham end ikke til eet Ord, saa at Landshøvdingen forundrede sig saare.
12 Derefter søgte Pilatus at lade ham løs. Men Jøderne raabte og sagde: Dersom du lader denne løs, er du ikke Keiserens Ven. Hver den, som gjør sig til Konge, sætter sig op imod Keiseren.
13 Der Pilatus hørte den Tale, førte han da Jesum ud og satte sig paa Domstolen, paa det Sted, som kaldes Steenlagt, men paa Ebraisk Gabbatha.
14 Men det var Beredelsens (Dag) i Paasken og henved den sjette Time, og han siger til Jøderne: See, eders Konge!
15 Men de raabte: Bort, bort med ham! korsfæst ham! Pilatus sagde til dem: Skal jeg korsfæste eders Konge? De Ypperstepræster svarede: Vi have ingen Konge, uden Keiseren.
16 Da overantvordede han ham derfor til dem for at korsfæstes. Men de toge Jesum og førte ham bort.
29 Derfor gik Pilatus ud til dem og sagde: Hvad Klagemaal føre I mod dette Menneske?
30 De svarede og sagde til ham: Var denne ikke en Misdæder, da havde vi ikke overantvordet ham til dig.
31 Da sagde Pilatus til dem: Tager I ham og dømmer ham efter eders Lov. Da sagde Jøderne til ham: Vi tør Ingen aflive;
16 hvilke jeg svarede, at det ikke er de Romeres Skik af Gunst at overgive noget Menneske til Døden, førend den, som anklages, haver Anklagerne personlig tilstede og faaer Leilighed til at forsvare sig mod Beskyldningen.
11 Men Jesus stod for Landshøvdingen; og Landshøvdingen spurgte ham og sagde: Er du Jødernes Konge? Men Jesus sagde til ham: Du siger det.
10 Da siger Pilatus til ham: Taler du ikke med mig? veed du ikke, at jeg haver Magt til at korsfæste dig, og at jeg haver Magt til at lade dig løs?
35 Jeg vil forhøre dig, naar ogsaa dine Anklagere komme tilstede. Og han bød ham at forvares i Herodis Palads.
1 Og deres ganske Hob stod op og førte ham for Pilatus.
4 Der han havde grebet ham, satte han ham i Fængsel og overantvordede ham til fire Vagtskifter, hver paa fire Mand, for at bevogte ham, da han efter Paasken vilde føre ham frem for Folket.
31 Og de gik til en Side, talede med hverandre og sagde: Dette Menneske gjør Intet, som fortjener Død eller Lænker.