Apostlenes gjerninger 12:1

Original Norsk Bibel 1866

Men ved den samme Tid lagde Kong Herodes Haand paa Nogle af Menigheden for at mishandle dem.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Matt 24:9 : 9 Da skulle de overantvorde eder til Trængsel og slaae eder ihjel, og I skulle hades af alle Folk for mit Navns Skyld.
  • Luk 22:53 : 53 Der jeg var dagligen hos eder i Templet, udrakte I ikke Hænder imod mig; men denne er eders Time og Mørkets Magt.
  • Matt 10:17-18 : 17 Men vogter eder for Menneskene; thi de skulle overantvorde eder til Raadet og hudstryge eder i deres Synagoger. 18 Men I skulle og føres for Fyrster og Konger for min Skyld, dem og Hedningerne til et Vidnesbyrd.
  • Joh 15:20 : 20 Kommer det Ord ihu, som jeg sagde eder: En Tjener er ikke større end hans Herre. Have de forfulgt mig, skulle de og forfølge eder; have de holdt mit Ord, skulle de og holde eders.
  • Joh 16:2 : 2 De skulle udelukke eder af Synagogerne; ja den Tid skal komme, at hver den, som ihjelslaaer eder, skal mene, han viser Gud en Dyrkelse.
  • Apg 4:30 : 30 idet du udrækker din Haand til Helbredelse, at Tegn og Undergjerninger kunne skee ved dit hellige Barns Jesu Navn.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 78%

    2Men han lod Jakob, Johannis Broder, henrette med Sværd.

    3Og der han saae, at det behagede Jøderne, blev han ved, og lod ogsaa Petrus gribe; — men det var de usyrede Brøds Dage. —

    4Der han havde grebet ham, satte han ham i Fængsel og overantvordede ham til fire Vagtskifter, hver paa fire Mand, for at bevogte ham, da han efter Paasken vilde føre ham frem for Folket.

    5Saa blev da Petrus bevogtet i Fængslet; men der skede af Menigheden ivrig Bøn til Gud for ham.

    6Men der Herodes vilde føre ham frem, sov Petrus i den samme Nat imellem to Stridsmænd, bunden med to Lænker; og Vogterne for Døren toge vare paa Fængslet.

  • 74%

    18Men der det blev Dag, var der ikke liden Forvirring iblandt Stridsmændene, (over) hvor Petrus var bleven af.

    19Men der Herodes lod ham søge og fandt ham ikke, forhørte han Vogterne og befoel, at de skulde bortføres (for at straffes); og han drog ned fra Judæa til Cæsarea og opholdt sig der.

    20Men Herodes havde isinde at føre Krig mod de Tyrer og Sidonier; men de kom samdrægtigen til ham og fik Blastus, som var Kongens Kammertjener, paa sin Side og bade om Fred, fordi deres Land fik Levnetsmidler fra Kongens.

    21Men paa en bestemt Dag iførte Herodes sig et kongeligt Klædebon, og satte sig paa Thronen og holdt en Tale til dem.

  • 74%

    19Men der den Fjerdingsfyrste Herodes blev irettesat af ham for Herodias, sin Broders Philippi Hustrues, Skyld, og for alt det Onde, som Herodes gjorde,

    20da lagde han og dette til alt (det Øvrige), at han indsluttede Johannes i Fængslet.

  • 73%

    26Jordens Konger reiste sig, og Fyrsterne forsamlede sig tilhobe mod Herren og mod hans Christum.

    27Thi de have i Sandhed forsamlet sig mod dit hellige Barn Jesum, hvilken du haver salvet, baade Herodes og Pontius Pilatus med Hedningerne og Israels Folk,

    28at gjøre det, som din Haand og dit Raad havde forud besluttet at skulle skee.

  • 1Paa den samme Tid hørte Herodes, den Fjerdingsfyrste, Rygtet om Jesus.

  • 3Men der Kong Herodes det hørte, blev han forfærdet, og al Jerusalem med ham.

  • 3Thi Herodes havde grebet Johannes, og bundet ham og lagt ham i Fængsel for Herodias, sin Broder Philips Hustrues, Skyld.

  • 7Og der han fik at vide, at han hørte under Herodis Herredømme, sendte han ham til Herodes, som og selv var i Jerusalem i de samme Dage.

  • 71%

    16Men der Herodes hørte det, sagde han: Den Johannes, som jeg haver ladet halshugge, ham er det; han er opreist fra de Døde.

    17Thi Herodes havde udsendt Nogle, og grebet Johannes og bundet ham i Fængsel for Herodias, sin Broders Philippi Hustrues, Skyld; thi han havde taget hende tilægte.

    18Thi Johannes sagde til Herodes: Det er dig ikke tilladt at have din Broders Hustru.

    19Men Herodias efterstræbte ham og vilde slaaet ham ihjel, og kunde ikke.

    20Thi Herodes frygtede for Johannes, fordi han vidste, at han var en retfærdig og hellig Mand, og han holdt ham i Agt, og naar han havde hørt ham, gjorde han meget deraf og hørte ham gjerne.

    21Og da der kom en beleilig Dag, der Herodes gjorde sine Store og de øverste Høvedsmænd og de Ypperste i Galilæa et Gjæstebud paa sin Fødselsdag,

  • 70%

    5Og han havde gjerne slaaet ham ihjel, men frygtede for Folket, thi de holdt ham for en Prophet.

    6Men da Herodes holdt sin Fødselsdag, dandsede Herodias Datter for dem, og hun behagede Herodes.

  • 12Men før alt dette skulle de lægge Haand paa eder og forfølge eder, og overantvorde eder i Synagoger og Fængsler, og føre eder for Konger og Fyrster for mit Navns Skyld.

  • 7Men Herodes, den Fjerdingsfyrste, hørte alt det, som han gjorde; og han var i Uvished, fordi der sagdes af Nogle, at Johannes var opvakt fra de Døde;

  • 31Paa den samme Dag kom nogle Pharisæer og sagde til ham: Gak ud og drag herfra; thi Herodes vil slaae dig ihjel.

  • 8Men de forvirrede Folket og Stadens Øvrighed, som hørte dette.

  • 12Og de oprørte Folket og de Ældste og Skriftkloge, og de overfaldt ham og reve ham med (sig), og førte ham for Raadet.

  • 7Da kaldte Herodes de Vise hemmelig og udspurgte af dem nøie Tiden, naar Stjernen havde ladet sig tilsyne.

  • 6Og Pharisæerne gik ud og holdt strax et Raad med de Herodianer mod ham, hvorledes de kunde omkomme ham.

  • 16Der Herodes da saae, at han var skuffet af de Vise, blev han saare vred, og sendte hen og lod ihjelslaae alle Drengebørn, som vare i Bethlehem og i alle dens Egne, fra to Aar og derunder, efter den Tid, som han havde nøie udspurgt af de Vise.

  • 11Men der Herodes med sine Krigsfolk havde forhaanet og bespottet ham, kastede han et hvidt Klædebon om ham og sendte ham til Pilatus igjen.

  • 10Og han sendte hen og lod Johannes halshugge i Fængslet.

  • 1Men i Keiser Tiberii femtende Regjeringsaar, der Pontius Pilatus var Landshøvding i Judæa, og Herodes var Fjerdingsfyrste i Galilæa, men hans Broder Philippus var Fjerdingsfyrste i Ituræa og Trachonitis Land, og Lysanias Fjerdingsfyrste i Abilene,

  • 11Og der Petrus kom til sig selv, sagde han: Nu veed jeg i Sandhed, at Herren udsendte sin Engel og udfriede mig fra Herodis Haand og fra alt det jødiske Folks Forventelse.

  • 14Og Kong Herodes hørte det, — thi (Jesu) Navn var blevet bekjendt — og han sagde: Johannes den Døber er opreist fra de Døde, og derfor tee sig de kraftige Gjerninger i ham.

  • 3Men Saulus foer frem med Vold mod Menigheden, og gik ind i Husene og fremdrog baade Mænd og Qvinder, og overantvordede dem i Fængsel.

  • 18og de lagde Haand paa Apostlerne og kastede dem i et offentligt Fængsel.

  • 9Og Herodes sagde: Johannes haver jeg ladet halshugge; men hvo er denne, om hvilken jeg hører Saadant? Og han søgte at (faae) ham at see.

  • 27Og Kongen sendte strax En af Vagten hen og befoel at hente hans Hoved.

  • 15imod hvilken de Ypperstepræster og de Ældste af Jøderne mødte, da jeg var i Jerusalem, og begjærede Straf over ham,

  • 7men Lysias, den øverste Høvedsmand, kom til og bortførte ham med megen Vold af vore Hænder,

  • 12Men der Jesus hørte, at Johannes var overantvordet, veg han hen til Galilæa.

  • 1Men ogsaa Saulus havde Velbehag i hans Mord. Men paa den Dag begyndtes en stor Forfølgelse over Menigheden i Jerusalem; og de adspredtes alle over Judæas og Samarias Egne, undtagen Apostlerne.

  • 13Men der nogle Dage vare forløbne, kom Kong Agrippa og Berenice til Cæsarea for at hilse Festus.

  • 5Men som der blev et Opløb baade af Hedninger og Jøder med deres Øverster, for at forhaane og stene dem,

  • 6samt Annas, den Ypperstepræst, og Caiphas og Johannes og Alexander og saa mange, som vare af de Ypperstepræsters Slægt.