Salmene 48:5
Thi see, Kongerne vare forsamlede, de droge forbi tilsammen.
Thi see, Kongerne vare forsamlede, de droge forbi tilsammen.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6 Som de saae, saa forundrede de sig; de forfærdedes, de hastede.
4 Gud er i dens Paladser, han er kjendt for (at være) en Ophøielse.
37 Da forfærdedes de og betoges af Frygt, og meente, at de saae en Aand.
8 Og de gik hasteligen ud og flyede fra Graven; men Bævelse og Forfærdelse betog dem, og de sagde Ingen Noget, thi de frygtede.
26 Og en stor Forfærdelse betog dem Alle, og de prisede Gud, og de bleve fulde af Frygt og sagde: Vi have idag seet utrolige Ting.
5 Hvorfor saae jeg (det)? de ere forskrækkede, de have vendt sig tilbage, og deres Vældige ere sønderknuste og flyede fast og saae ikke tilbage, (der var) Rædsel trindt omkring, siger Herren.
22 Og der de hørte det, forundrede de sig, og forlode ham og ginge bort.
16 Og de kom hastelig og fandt baade Maria og Joseph, og Barnet liggende i Krybben.
17 Men der de havde seet det, lode de dem vide det Ord, som var sagt til dem om dette Barn.
18 Og Alle, som det hørte, forundrede sig over det, som Hyrderne sagde til dem.
5 Øerne saae det og frygtede, Jordens Ender forfærdedes (saare); de nærmede sig og kom (hertil).
8 Og de skulle forfærdes, Veer og Smerter skulle betage dem, de skulle blive bange som den, der føder; de skulle forundre sig, den Ene over den Anden, deres Ansigter (skulle blusse som) Luer.
9 Men der de havde hørt Kongen, droge de bort; og see, Stjernen, som de havde seet i Østen, gik hen for dem, indtil den kom og stod ovenover, hvor Barnet var.
10 Men der de saae Stjernen, bleve de ganske meget glade.
9 Thi en Rædsel var kommen paa ham og paa alle dem, som vare med ham, formedelst den Fiskedræt, som de havde fanget med hverandre,
49 Men der de saae ham vandre paa Søen, meente de, at det var et Spøgelse, og de raabte.
50 — Thi de saae ham alle og bleve forskrækkede. — Og han talede strax med dem og sagde til dem: Værer frimodige! det er mig, frygter ikke.
51 Og han traadte ind i Skibet til dem, og Vinden stilledes; og de forfærdedes overmaade meget ved sig selv og forundrede sig.
15 Da forfærdedes Edoms Fyrster; de Vældige i Moab, dem betog Bævelse; alle Indbyggerne i Canaan bleve mistrøstige.
38 Ægypten blev glad, der de droge ud; thi deres Frygt var falden paa dem.
8 Og de gik hastelig ud af Graven med Frygt og stor Glæde, og løb for at bebude hans Disciple det.
35 Alle Øernes Indbyggere forskrækkedes over dig, og deres Konger forfærdedes saare, de saae jammerligen ud i Ansigtet.
15 De ere forskrækkede, de kunne ikke ydermere svare, de have henlagt (deres) Ord fra sig.
4 Men Vogterne skjælvede af Frygt for ham og bleve ligesom døde.
24 Vi have hørt Rygte derom, vore Hænder ere nedsjunkne; Angest haver betaget os, (ja) Smerte, som hendes, der føder.
15 Og strax, der alt Folket saae ham, betoges de af Frygt, og de løb til og hilsede ham.
12 Men de forfærdedes alle og tvivlede, og sagde En til den Anden: Hvad monne dette være?
12 Og da Zacharias saae ham, forfærdedes han, og Frygt faldt paa ham.
6 Og der Disciplene hørte det, faldt de paa deres Ansigt og frygtede saare.
7 Men de forfærdedes alle og forundre de sig, og sagde til hverandre: See, ere ikke alle disse, som tale, Galilæer?
24 Jeg saae Bjergene, og see, de bævede, og alle Høiene skjælvede.
22 Og han skal see til Jorden, og see, (der skal være) Angest og Mørkhed; Han skal være formørket ved Trængsel, og han skal bortdrives i Dunkelhed.
33 Og Folket saae dem fare bort, og Mange kjendte ham; og de løb derhen til fods fra alle Stæderne, og kom førend de, og kom til ham.
20 De bluedes derved, at de havde forladt sig (paa dem); de kom til dem og bleve beskjæmmede.
26 Og der Disciplene saae ham vandre paa Søen, bleve de forskrækkede og sagde: Det er et Spøgelse; og de raabte af Frygt.
34 Men der Hyrderne saae det, som var skeet, flyede de, og gik hen og kundgjorde det i Staden og paa Landet.
5 Mit Hjerte er bange inden i mig, og Dødens Rædsler ere faldne paa mig.
4 Og det skede, der de vare tvivlraadige derover, see, da stode to Mænd hos dem i skinnende Klæder.
5 Men der de bleve bange og bøiede Ansigtet til Jorden, sagde de til dem: Hvi lede I efter den Levende iblandt de Døde?
45 Da deres Øre hørte (om mig), adløde de mig, den Fremmedes Børn smigrede for mig.
9 Og see, Herrens Engel stod for dem, og Herrens Klarhed skinnede om dem, og de frygtede saare.
7 De flyede for din Trudsel, de fore hasteligen bort for din Tordens Røst.
21 Og Folket biede efter Zacharias, og de forundrede sig, at han tøvede i Templet.
11 Det er skeet af Herren, og er underligt for vore Øine?
20 Efterkommerne skulle forskrækkes over hans Dag, og de Gamle skulle betages af Forskrækkelse.
43 Men de bleve alle saare forfærdede over Guds Majestæt.
3 Havet saae og flyede, Jordanen løb tilbage.
12 Og han stod strax op, og tog Sengen op og gik ud for Alles Øine, saa at de bleve alle forfærdede, og prisede Gud og sagde: Vi have aldrig seet Saadant.
34 Og see, den ganske Stad gik ud at møde Jesum; og der de saae ham, bade de ham, at han vilde vige fra deres Egne.