Salmene 48:4
Gud er i dens Paladser, han er kjendt for (at være) en Ophøielse.
Gud er i dens Paladser, han er kjendt for (at være) en Ophøielse.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
5 Thi see, Kongerne vare forsamlede, de droge forbi tilsammen.
3 Zions Bjerg ligger smukt, er det ganske Lands Glæde, paa de nordre Sider, en stor Konges Stad.
26 Jordens Konger reiste sig, og Fyrsterne forsamlede sig tilhobe mod Herren og mod hans Christum.
27 Thi de have i Sandhed forsamlet sig mod dit hellige Barn Jesum, hvilken du haver salvet, baade Herodes og Pontius Pilatus med Hedningerne og Israels Folk,
5 De sagde: Kommer, og lader os udslette dem, (at de ere) ikke et Folk, og at Israels Navn skal ikke ydermere ihukommes.
20 Og de vandrede fra Folk til Folk, og fra et Rige til et andet Folk.
2 Jordens Konger fremstille sig, og Fyrsterne raadslaae tilsammen imod Herren og imod hans Salvede, (sigende):
24 paa det du maa farve din Fod rød med Blod, (ja) dine Hundes Tunge (med Blod) af Fjenderne, (ja af hver) af dem.
4 Hans Vældiges Skjold er rødgjort, Krigsmændene ere røde som Skarlagen, Vognene (skulle være som) med Ilds Blus paa den Dag, han bereder sig (til Krig), og Spydene bæve.
5 Vognene skulle fare frem, som de vare galne, paa Stræderne, de skulle løbe hid og did paa Gaderne; deres Skikkelse er som Blus, de løbe som Lynet.
12 Kongerne paa Jorden havde ikke troet det, ei heller Alle, som boe paa Jorderige, at Modstanderen og Fjenden skulde inddraget ad Jerusalems Porte.
13 Der opstiger den, som bryder igjennem for deres Ansigt; de bryde igjennem, og gaae igjennem Porten, og gaae ud ad den; og deres Konge gaaer igjennem for deres Ansigt, og Herren fremmest for dem.
4 Herre! alle Konger paa Jorden skulle takke dig, naar de have hørt din Munds Ord.
9 Gud regjerer over Hedningerne, Gud sidder paa sin hellige Throne.
29 Din Gud haver befalet dig at være stærk; styrk, O Gud! det, du haver gjort os.
22 at fortælle Herrens Navn i Zion, og hans Lov i Jerusalem,
13 Og de vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet Folk.
15 Hun skal fremføres til Kongen i stukkede (Klæder); Jomfruerne, (som gaae) efter hende, hendes Veninder, skulle føres til dig.
11 I Konger paa Jorden og alle Folk, Fyrster og alle Dommere paa Jorden!
31 Og det skede, der de Øverste for Vognene saae Josaphat, da sagde de: Han er Israels Konge, og de droge omkring imod ham at stride; men Josaphat raabte, og Herren hjalp ham, og Gud tilskyndte dem (at drage) fra ham.
32 Og det skede, der de Øverste for Vognene saae, at han var ikke Israels Konge, da vendte de sig tilbage bag fra ham.
41 See, et Folk kommer fra Norden, ja et stort Folk, og mange Konger skulle opvækkes fra Jordens Sider.
24 Jeg saae Bjergene, og see, de bævede, og alle Høiene skjælvede.
4 Thi dersom I gjøre efter dette Ord, da skulle Kongerne, som sidde i Davids (Sted) paa hans Throne, indgaae igjennem dette Huses Porte, farende paa Vogne og paa Heste, han og hans Tjenere og hans Folk.
3 Fri mig fra dem, som gjøre Uret, og frels mig fra blodgjerrige Mænd.
4 Thi see, de lure efter min Sjæl, de Stærke holde sig tilsammen imod mig, uden min Overtrædelse og uden min Synd, o Herre!
19 Man seer til (dem) paa Stierne til Thema, de, som gaae til Scheba, vente paa dem.
14 Men (det er) dig, o Menneske! som var agtet lige med mig, min Leder og min Kynding.
6 Gud er midt deri, den skal ikke bevæges; Gud skal hjælpe den, naar Morgenen frembryder.
8 Herren Zebaoth er med os; Jakobs Gud er vor Ophøielse. Sela.
4 hvorhen Stammerne gaae op, Herrens Stammer, til Israels Vidnesbyrd, for at takke Herrens Navn.
5 Thi der vare Stole satte til Dom, Davids Huses Stole.
10 Bjergene saae dig, de bleve bange, Vandstrømmene fore hen; Afgrunden udgav sin Røst, den opløftede sine Hænder i det Høie.
15 See, man skal holde sig aldeles fremmed (mod dig, dog) ikke af mig; (men) hvo, der holder sig fremmed hos dig imod dig, skal falde.
14 med Kongerne og Raadsherrerne paa Jorden, som byggede sig de øde Stæder,
12 Zions Bjerg glæder sig, Judæ Døttre fryde sig for dine Dommes Skyld.
13 Gaaer omkring Zion og omringer den, tæller dens Taarne.
3 Han forfulgte dem, drog igjennem med Fred paa den Sti, som hans Fødder ikke havde gaaet (tilforn).
17 Der raabte de: Pharao, Kongen af Ægypten, er (kun) et Bulder; han lod den bestemte Tid gaae forbi.
4 Og den Sag syntes ret for Kongens Øine og for den ganske Forsamlings Øine.
9 Helvede nedenunder bævede for dig, for (at tage) imod dit Komme; det opvækker Dødninger for din Skyld, alle Jordens (modige) Bukke, det kommer alle Hedningers Konger til at staae op af deres Throner.
32 Og det skede, der de Øverste for Vognene saae Josaphat, da sagde de: Han er visseligen Israels Konge, og de vege (hen) imod ham at stride; da raabte Josaphat.
4 (Der er) en Mængdes Røst paa Bjergene, ligesom et stort Folks, et Bulders Røst af forsamlede Hedningers Riger; den Herre Zebaoth mønstrer Krigshær.
29 Da sendte Kongen hen og lod sanke alle Ældste i Juda og Jerusalem.
11 Og nu ere vel mange Hedninger samlede imod dig, som sige: Hun skal besmittes, og vore Øine skulle see paa Zion.
3 Og Hedningerne skulle vandre ved dit Lys, og Kongerne ved det Skin, som er opgangen for dig.
4 Herre, der du uddrog af Seir, der du fremgik af Edoms Mark, da bævede Jorden, Himlene dryppede ogsaa, ogsaa Skyerne dryppede med Vand.
1 Og Kongen sendte hen, og alle de Ældste i Juda og Jerusalem samlede sig til ham.