Salmenes bok 68:24
paa det du maa farve din Fod rød med Blod, (ja) dine Hundes Tunge (med Blod) af Fjenderne, (ja af hver) af dem.
paa det du maa farve din Fod rød med Blod, (ja) dine Hundes Tunge (med Blod) af Fjenderne, (ja af hver) af dem.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
25Gud! de saae dine Gange, min Guds, min Konges Gange i Helligdommen.
26Sangerne gik foran, de som legede (paa Strængeleg, gik) bag; midt imellem (gik) Pigerne, som sloge paa Tromme.
7en Gud, som lader de Eenlige boe i Huset, som udfører dem, (som vare) bundne i Bolte; men de Gjenstridige boe i det Tørre.
2Gud! du er min Gud, jeg vil søg aarle til dig; min Sjæl tørster efter dig, mit Kjød længes efter dig udi et tørt og træt Land, hvor intet Vand er.
13Og jeg vil grunde paa al din Gjerning, og jeg vil tale om dine Idrætter.
23Herren sagde: Jeg vil føre tilbage fra Basan, jeg vil føre tilbage fra Havets Dybheder,
3Send dit Lys og din Sandhed, at de, de maae ledsage mig, at de maae føre mig til dit hellige Bjerg og til dine Boliger,
4og at jeg maa indgaae til Guds Alter, til min Fryds (og) Glædes Gud, og takke dig paa Harpe, o Gud, min Gud!
9Ligesom vi have hørt, saa saae vi det i Herrens Zebaoths Stad, i vor Guds Stad; Gud skal befæste den indtil evig Tid. Sela.
17Hvorfor springe I op, I Bjerge (fulde) med Høie? dette Bjerg havde Gud Lyst til, at boe derpaa; ja, Herren skal boe (derpaa) evindelig.
7Vi ville gaae ind i hans Boliger, vi ville tilbede for hans Fødders Fodskammel.
4Gud er i dens Paladser, han er kjendt for (at være) en Ophøielse.
1Davids Sang paa Trapperne. Jeg glæder mig ved dem, som sige til mig: Vi ville gaae i Herrens Huus.
4Ogsaa Spurven finder et Huus, og Svalen en Rede for sig, hvor den kan lægge sine Unger, ved dine Altere, Herre Zebaoth! min Konge og min Gud!
17indtil jeg indgik i Guds Helligdomme, jeg gav Agt paa deres Endeligt.
3Opløft dine (Fødders) Trin til at ødelægge evindelig; Fjenden haver handlet ilde med Alting i Helligdommen.
4Dine Modstandere brølede inde i din Forsamling, de satte deres Tegn til Tegn.
6De Hovmodige skjulte en Strikke for mig og Reb, de udstrakte et Garn ved Siden af en Vei, de satte Snarer for mig. Sela.
28Der hersker over dem den lille Benjamin, Judæ Fyrster med deres Hob, Sebulons Fyrster, Naphthali Fyrster.
7I Porte, opløfter eders Overdele, ja opløfter eder, I Verdens Døre, at Ærens Konge maa komme ind.
8Hvo er denne Ærens Konge? Herren, stærk og mægtig, Herren, mægtig i Krig.
9I Porte, opløfter eders Overdele, ja opløfter eder, I Verdens Døre, at Ærens Konge maa komme ind.
10Hvo er denne samme Ærens Konge? Herren Zebaoth, han er Ærens Konge. Sela.
15Retfærdighed og Dom er din Thrones Befæstelse; Miskundhed og Sandhed skulle gaae frem for dit Ansigt.
12Dog er Gud min Konge fra fordum (Tid), som gjør megen Frelse midt paa Jorden.
54Dine Skikke have været mine Psalmer i min Udlændigheds Huus.
5Hold mine Gange paa dine Veie, at mine Trin ikke skulle rokkes.
36Og du giver mig din Saligheds Skjold, og din høire Haand understøtter mig, og din Sagtmodighed gjør mig stor.
14Gud! de Hovmodige staae op imod mig, og Tyranners Hob søger efter mit Liv, og de have ikke sat dig for deres (Øine).
41Saa staa nu op, Herre Gud! til din Rolighed, du og din Magts Ark; Herre Gud! lad dine Præster blive iførte med Salighed, og lad dine Hellige glæde sig i det Gode.
2Gud være os naadig og velsigne os, han lade sit Ansigt lyse hos os, Sela —
7De kastede din Helligdom i Ilden, de vanhelligede dit Navns Bolig indtil Jorden.
19Og din Retfærdighed (strækker sig), O Gud! til det Høie; du, som haver gjort store Ting, Gud! hvo er som du?
9Herre, Gud Zebaoth! hør min Bøn; Jakobs Gud! vend dit Øre dertil. Sela.
32De store Fyrster skulle komme fra Ægypten, Morland skal hasteligen (udbrede) sine Hænder til Gud.
4Min Graad er min Mad Dag og Nat, fordi man siger den ganske Dag til mig: Hvor er din Gud?
10(Mod) hans Styrke vil jeg vogte paa dig; thi Gud er min Ophøielse.
19Din Tordens Lyd var i (Luftens) Kreds, Lynet oplyste Jorderige; Jorden bævede og skjælvede.
8Bjergene fore op, Dalene fore ned til det Sted, som du grundfæstede for dem.
10Gud! du overstænkede (Landet) meget rundeligen med Regn; din Arv, den, som var træt, befæstede du.
18En liden (Tid) have de, som ere dit hellige Folk, eiet (Landet; men) vore Modstandere have nedtraadt din Helligdom.
37Du gjør mine Trin vide under mig, og mine Knogler snublede ikke.
1Til Sangmesteren paa Githith; Korahs Børns Psalme.
4Herre! alle Konger paa Jorden skulle takke dig, naar de have hørt din Munds Ord.
4Misgjerningers Handeler ere blevne mig for stærke; vore Overtrædelser, dem ville du forsone!
168Jeg holdt dine Befalinger og dine Vidnesbyrd, thi alle mine Veie ere for dig.
22Herre! du saae det, ti ikke; Herre! vær ikke langt fra mig.
6Visseligen, Godt og Miskundhed skal efterjage mig alle mit Livs Dage, og jeg skal blive i Herrens Huus en lang Tid.
19Lader Retfærdigheds Porte op for mig; jeg vil gaae ind ad dem, jeg vil takke Herren.
3Thi din Miskundhed er for mine Øine, og jeg vandrer i din Sandhed.