Salmenes bok 68:10
Gud! du overstænkede (Landet) meget rundeligen med Regn; din Arv, den, som var træt, befæstede du.
Gud! du overstænkede (Landet) meget rundeligen med Regn; din Arv, den, som var træt, befæstede du.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
9 da bævede Jorden, ogsaa Himlene dryppede for Guds Ansigt, (ja) Sinai selv for Guds, Israels Guds, Ansigt.
5 Synger Gud, synger hans Navn (Psalmer), baner (Veien) for ham, som farer paa de slette Marker; i Herren er hans Navn, og fryder eder for hans Ansigt.
6 (Han er) de Faderløses Fader og Enkers Dommer, (han er) Gud i sin hellige Bolig,
7 en Gud, som lader de Eenlige boe i Huset, som udfører dem, (som vare) bundne i Bolte; men de Gjenstridige boe i det Tørre.
11 Dine Dyr boede i den; Gud! du bereder den for den Elendige ved din Godhed.
2 Kom din Menighed ihu, som du forhvervede i fordum (Tid), din Arvs Stamme, som du gjenløste, dette Zions Bjerg, som du boer paa.
6 I beskjæmme en Fattigs Raad; men Herren er hans Tilflugt.
26 Sangerne gik foran, de som legede (paa Strængeleg, gik) bag; midt imellem (gik) Pigerne, som sloge paa Tromme.
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
5 Lad dem frydes og glædes i dig, alle, som søge dig, og lad dem, som elske din Frelse, altid sige: Gud være storligen lovet!
4 Misgjerningers Handeler ere blevne mig for stærke; vore Overtrædelser, dem ville du forsone!
28 Der hersker over dem den lille Benjamin, Judæ Fyrster med deres Hob, Sebulons Fyrster, Naphthali Fyrster.
2 at han kan dømme dit Folk i Retfærdighed, og dine Elendige med Dom.
29 Lad dem udslettes af de Levendes Bog, og lad dem ikke skrives med de Retfærdige.
36 Og han lod de Hungrige boe der, og de beredte en Stad, som de kunde boe udi.
14 Du seer (det), thi du, du skuer den Møie og Fortræd, saa at man giver (Sagen) i din Haand; den Svage forlader sig paa dig, du, du har været den Faderløses Hjælper.
35 Himmel og Jord skulle love ham, Havet og alt det, som vrimler derudi.
15 Jeg vil visseligen velsigne dens Spise, jeg vil mætte dens Fattige med Brød.
17 Du, Herre! hører de Elendiges Begjæring; du skal stadfæste deres Hjerte, du skal lade dit Øre mærke (derpaa),
17 Lad dem frydes og glædes i dig, alle de, som søge dig; lad dem, som elske din Salighed, altid sige: Herren være storligen lovet.
9 Ligesom vi have hørt, saa saae vi det i Herrens Zebaoths Stad, i vor Guds Stad; Gud skal befæste den indtil evig Tid. Sela.
9 Og de, som boe ved Enderne, frygte for dine Tegn; du gjør, at de, som udgaae Morgen og Aften, synge (med Fryd).
10 Du besøger Jorden, og (naar) du haver gjort den begjærlig, gjør du den meget rig, Guds Bæk er fuld af Vand; du bereder deres Korn, naar du saaledes haver beredt den.
10 Alle mine Been skulle sige: Herre! hvo er som du? du, som frier en Elendig fra den, som er ham for stærk, ja en Elendig og Fattig fra den, som ham røver.
5 Jeg skal boe i dit Paulun i Evighederne, jeg skal skjule mig under dine Vingers Skjul. Sela.
21 Lad den Ringe ikke vende beskjæmmet tilbage, lad en Elendig og Fattig love dit Navn.
12 En mundkaad Mand skal ikke befæstes paa Jorden; en ond, fortrædelig Mand, ham skal man jage, indtil (han er ganske) fordreven.
4 Thi du var den Ringes Styrke, den Fattiges Styrke, da han var i Angest, en Tilflugt for Vandskyl, en Skygge for Heden; thi de Forfærdeliges Aand er som et Vandskyl imod en Væg.
18 Lad de Ugudelige vende om til Helvede, (ja) alle Hedninger, som glemme Gud!
1 Mose, den Guds Mands, Bøn. Herre! du, du har været vor Bolig fra Slægt til Slægt.
19 Giv ikke (vilde) Dyr din Turteldues Sjæl, glem ikke dine Elendiges Liv evindeligen.
24 paa det du maa farve din Fod rød med Blod, (ja) dine Hundes Tunge (med Blod) af Fjenderne, (ja af hver) af dem.
8 Herre! jeg elsker dit Huses Bolig og din Æres Tabernakels Sted.
1 Herre! hvorfor staaer du saa langt borte? (hvorfor) skjuler du dig i Nødens Tider?
4 efterdi der ikke skal være en Tigger iblandt eder; thi Herren skal meget velsigne dig i det Land, som Herren din Gud giver dig til Arv, til at eie det;
19 Og din Retfærdighed (strækker sig), O Gud! til det Høie; du, som haver gjort store Ting, Gud! hvo er som du?
32 Og det skal bedre behage Herren end en Oxe (eller) en Stud, som har Horn og har Klover.
14 Gud! de Hovmodige staae op imod mig, og Tyranners Hob søger efter mit Liv, og de have ikke sat dig for deres (Øine).
2 Gud være os naadig og velsigne os, han lade sit Ansigt lyse hos os, Sela —
3 at vi maae kjende din Vei paa Jorden, din Salighed iblandt alle Hedninger.
5 Folk skulle glæde sig og synge (med Fryd); thi du skal dømme Folk med Ret, og Folk paa Jorden, dem skal du føre. Sela.
9 Thi du, Herre! er min Tillid; — den Høieste haver du, (du Gudfrygtige!) sat til din Bolig.
2 I, som staae i Herrens Huus, i vor Guds Huses Forgaarde!
35 Giver Gud Styrke; hans Høihed er over Israel, og hans Styrke i (de øverste) Skyer.
3 Skaffer en Ringe og Faderløs Ret, hjælper en Elendig og Arm til Retfærdighed.
7 Jeg hader dem, som tage vare paa falsk Forfængelighed, men jeg, jeg forlader mig paa Herren.
12 Thi han skal frie en Fattig, som raaber, samt den Elendige, og som haver ingen Hjælper.
1 Asaphs Psalme. Gud staaer i Guds Menighed, han dømmer midt iblandt Guderne.
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme; en Sang.
22 Thi jeg er elendig og fattig, og mit Hjerte er saaret inden i mig.