Salmenes bok 45:15
Hun skal fremføres til Kongen i stukkede (Klæder); Jomfruerne, (som gaae) efter hende, hendes Veninder, skulle føres til dig.
Hun skal fremføres til Kongen i stukkede (Klæder); Jomfruerne, (som gaae) efter hende, hendes Veninder, skulle føres til dig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
11Hør, Datter! og see til og bøi dit Øre, og glem dit Folk og din Faders Huus.
12Saa skal Kongen faae Lyst til din Deilighed; thi han, han er din Herre, og du skal tilbede ham.
13Og Tyri Døttre, (som fremkomme) med Skjenk, skulle bede (ydmygeligen) for dit Ansigt, (ja) de Rige iblandt Folket.
14Kongens Datter er aldeles herliggjort indvortes; hendes Klæder ere af Gyldenstykker.
16De skulle fremføres med megen Glæde og Fryd, de skulle komme i Kongens Palads.
8Du elskede Retfærdighed og hadede Ugudelighed; derfor haver, o Gud! din Gud salvet dig med Glædens Olie fremfor dine Medbrødre.
9Alle dine Klæder lugte af Myrrha og Aloe (og) Kasia, (naar du gaaer) ud af de Elfenbeens-Paladser, af (dem, som) have glædet dig.
43Og han udførte sit Folk med Glæde, sine Udvalgte med Frydeskrig.
11I Zions Døttre! gaaer ud og beseer Kong Salomo med den Krone, som hans Moder kronede ham med paa hans Trolovelsesdag, paa hans Hjertes Glædesdag.
25Lad din Fader og din Moder glædes, og lad hende fryde sig, som fødte dig.
10Og Herrens Forløste skulle komme tilbage og komme til Zion med Frydesang, og evig Glæde (skal være) over deres Hoved; Fryd og Glæde skulle de bekomme, og Sorrig og Suk skulle flye (fra dem).
1Til Sangmesteren; Davids Psalme.
25da skulle Konger og Fyrster, som sidde paa Davids Throne, komme ind igjennem denne Stads Porte, farende paa Vogne og paa Heste, de og deres Fyrster, Judæ Mænd og Indbyggerne i Jerusalem; og denne Stad skal beboes evindeligen.
12Og de skulle komme og synge med Fryd paa Zions Høie, og fare til Herrens Gode, til Korn og til Most og til Olie, og til unge Faar og Øxne, og deres Sjæl skal være som en vandrig Have, og de skulle ikke herefter bedrøves ydermere.
13Da skal en Jomfru glædes i Dands, og unge Karle og Gamle tillige; og jeg vil vende deres Sorg til Glæde, og trøste dem og glæde dem efter deres Bedrøvelse.
11Saa skulle Herrens Forløste vende om og komme til Zion med Frydesang, og evig Glæde skal være paa deres Hoved; de skulle bekomme Fryd og Glæde, (men) Sorg og Suk skal flye (fra dem).
1Davids Sang paa Trapperne. Jeg glæder mig ved dem, som sige til mig: Vi ville gaae i Herrens Huus.
28Og de kom til Jerusalem med Psaltere og med Harper og med Basuner, til Herrens Huus.
25Saa skede det, at David og Israels Ældste og de Øverste over Tusinde gik hen til at ophente Herrens Pagtes Art af Obed-Edoms Huus med Glæde.
26Og de skulle føre Folkenes Herlighed og Hæder til den.
12Thi I skulle drage ud med Glæde og fremføres med Fred; Bjergene og Høiene skulle raabe for eders Ansigt med Frydesang, og alle Træer paa Marken skulle klappe med Haand.
3Du formerede Folket, gjorde du ikke stor Glæde? de glædede sig for dit Ansigt, ligesom Glæden er om Høsten, saasom man fryder sig, naar man uddeler Bytte.
5Og de skulle synge om Herrens Veie, thi Herrens Ære er stor.
5De Hellige skulle fryde sig med Ære, de skulle synge med Fryd paa deres Leier.
10Jeg vil glæde mig storligen i Herren, min Sjæl skal fryde sig i min Gud, thi han iførte mig Saligheds Klædebon, han klædte mig med Retfærdigheds Kappe, som en Brudgom ifører sig med præstelig Prydelse, og som en Brud pryder sig med sit Tøi.
29Din Gud haver befalet dig at være stærk; styrk, O Gud! det, du haver gjort os.
5Thi som en ung Karl holder Ægteskab med en Jomfru, (saa) skulle dine Børn holde Ægteskab hos dig, og (som) en Brudgom glæder sig ved en Brud, skal din Gud glæde sig ved dig.
2Israel glæde sig i den, som ham gjorde! Zions Børn fryde sig i deres Konge!
3De skulle love hans Navn i Dands, de skulle synge Psalmer for ham, (legende) paa Tromme og Harpe.
15Retfærdighed og Dom er din Thrones Befæstelse; Miskundhed og Sandhed skulle gaae frem for dit Ansigt.
6Han haver stor Ære ved din Frelse; du lægger Majestæt og Hæder paa ham.
16Og jeg vil klæde dens Præster med Salighed, og dens Hellige skulle visseligen synge med Fryd.
17Du skal føre dem ind og plante dem paa din Arvs Bjerg; du haver gjort en Bolig, hvorudi du vilde boe, o Herre! en Helligdom, Herre, have dine Hænder beredt.
4Gud er i dens Paladser, han er kjendt for (at være) en Ophøielse.
12De opløfte (deres Røst) ved Tromme og Harpe, og glæde sig ved Orgels Lyd.
42Der den Lyd af Mangfoldigheden var stillet hos hende, du bleve, foruden (de ypperlige) Folk, af den (menige) Mand førte (hertil, nemlig) Sabæer af Ørken; og de gave Armbaand paa deres Hænder og en deilig Krone paa deres Hoveder.
11Og det skede, saa tidt Kongen gik ind i Herrens Huus, da kom Drabanterne og bare dem ud, og de bare den: tilbage i Drabanternes Kammer.
7Hvo vil give Israel Frelse af Zion? Naar Herren skal omvende sit Folks Fængsel, da skal Jakob fryde sig, (og) Israel skal glæde sig.
12Unge Karle og Jomfruer ogsaa, de Gamle med de Unge!
13da kom den unge Pige til Kongen; Alt, hvad hun sagde, blev hende givet, at hun dermed gik fra Qvindernes Huus ind til Kongens Huus.
8Gud, hvor dyrebar er din Miskundhed! og Menneskens Børn skulle skjule sig under dine Vingers Skygge.
11De skulle fortælle om dit Riges Ære, og tale om din Vælde,
26Og der var en stor Glæde i Jerusalem; thi fra Salomos, Davids Søns, Israels Konges, Dage af var ikke skeet Saadant i Jerusalem.
14Syng (med Fryd), Zions Datter! raab (med Glæde), o Israel! vær glad og, fryd dig i (dit) ganske Hjerte, Jerusalems Datter!
15Og Pharaos Fyrster saae hende og roste hende for Pharao; og Qvinden blev ført i Pharaos Huus.
11Og dine Porte skulle de altid holde aabne Dag og Nat, de skulle ikke tillukkes, for at lade Hedningernes Magt komme til dig, og deres Konger skulle føres (hertil).
9Lad dine Præster klæde sig med Retfærdighed, og dine Hellige synge med Fryd.
28Og det skede, saa tidt Kongen gik ind i Herrens Huus, bare Drabanterne dem frem, og de bare dem tilbage i Drabanternes Kammer.
11Fryds Røst og Glædes Røst, Brudgoms Røst og Bruds Røst, (ja) deres Røst, som sige: Takker den Herre Zebaoth, fordi Herren er god, fordi hans Miskundhed er evindelig! (ja) deres, som bære Takoffer til Herrens Huus; thi jeg vil omvende Landets Fængsel som i Begyndelsen, sagde Herren.
2Tjener Herren med Glæde, kommer for hans Ansigt med Frydeskrig.