Salmenes bok 55:14

Original Norsk Bibel 1866

Men (det er) dig, o Menneske! som var agtet lige med mig, min Leder og min Kynding.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 42:4 : 4 Min Graad er min Mad Dag og Nat, fordi man siger den ganske Dag til mig: Hvor er din Gud?
  • Sal 122:1 : 1 Davids Sang paa Trapperne. Jeg glæder mig ved dem, som sige til mig: Vi ville gaae i Herrens Huus.
  • Jes 2:3 : 3 Og mange Folk skulle gaae og sige: Kommer, og lader os gaae op til Herrens Bjerg, til Jakobs Guds Huus, at han maa lære os om sine Veie, og vi maae vandre paa hans Stier; thi af Zion skal udgaae en Lov, og Herrens Ord af Jerusalem.
  • Esek 33:31 : 31 Og de skulle komme til dig, som Folket (pleier at) komme, og de, mit Folk, skulle sidde for dit Ansigt og høre dine Ord og ikke gjøre efter dem; thi de fremføre kjærlige (Ord) med deres Mund, men deres Hjerte vandrer efter deres Gjerrighed.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 76%

    12(Der er) megen Skade inden i den, og Bedrageri og Svig viger ikke fra dens Gade.

    13Thi (det er) ikke Fjenden, som forhaaner mig, ellers maatte jeg bære det; (det er) ikke min Hader, som gjør sig stor over mig, ellers skulde jeg skjule mig for ham.

  • 15Vi, som havde venligen hemmeligt Raad tilsammen, som vandrede i Guds Huus i Samqvem.

  • 72%

    1Davids Sang paa Trapperne. Jeg glæder mig ved dem, som sige til mig: Vi ville gaae i Herrens Huus.

    2Vore Fødder stode i dine Porte, Jerusalem!

  • 8og vandrer i Selskab med dem, som gjøre Uret, og gaaer med ugudelige Folk?

  • 4Min Graad er min Mad Dag og Nat, fordi man siger den ganske Dag til mig: Hvor er din Gud?

  • 1Davids Sang paa Trapperne. See, hvor godt og hvor lifligt er det, at Brødre boe ogsaa tilsammen.

  • 71%

    6See, vi hørte, (at) den var i Ephrata, vi fandt den paa Skovens Mark.

    7Vi ville gaae ind i hans Boliger, vi ville tilbede for hans Fødders Fodskammel.

  • 3Mon to kunne gaae tilsammen, om de ikke ere eens med hverandre?

  • 70%

    14du skal kaste din Lod midt iblandt os, vi ville allesammen have een Pose, —

    15min Søn! vandre ikke paa den Vei med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti.

  • 5(I af) Jakobs Huus! kommer og lader os vandre i Herrens Lys.

  • 20Den, som omgaaes med Vise, skal blive viis, men den, som er Daarers Staldbroder, skal faae Ulykke.

  • 2I, som staae i Herrens Huus, i vor Guds Huses Forgaarde!

  • 11Kom, min Kjæreste! lad os gaae ud paa Marken, lad os blive Natten over i Byerne.

  • 3Min Sjæl skal rose sig i Herren; de Sagtmodige skulle høre det og glæde sig.

  • 7Du fordærver dem, som tale Løgn; Herren haver Vederstyggelighed til en blodgjerrig og falsk Mand.

  • 68%

    11Om de sige: Gak med os, vi ville lure efter Blod, vi ville skjule os imod en Uskyldig uden Aarsag,

    12vi ville sluge dem levende, som Graven, ja ganske som dem, der nedfare i Hulen,

  • 1Vær ikke snar med din Mund, og lad dit Hjerte ikke haste at tale Noget for Guds Ansigt; thi Gud er i Himmelen, og du paa Jorden, derfor lad dine Ord være faa.

  • 17indtil jeg indgik i Guds Helligdomme, jeg gav Agt paa deres Endeligt.

  • 18Kom, lad os (overflødigen) vederqvæges i (indbyrdes) Venlighed indtil Morgen, lad os fryde os i (megen) Kjærlighed;

  • 4ligesom da jeg var i min Ungdoms Dage, der Guds Løndom var over mit Paulun;

  • 21Derfor bør det, at En af disse Mænd, som have været med os den ganske Tid, i hvilken den Herre Jesus gik ind og gik ud hos os,

  • 5Thi alle Folk vandre, hver i sin Guds Navn; men vi, vi skulle vandre i Herrens vor Guds Navn evindelig og altid.

  • 68%

    15Og de Mænd have været os saare gode, og vi bleve ikke forhaanede, og vi savnede ikke Noget alle de Dage, vi vandrede hos dem, naar vi vare paa Marken.

    16De have været en Muur for os baade Nat og Dag, alle de Dage, vi vare hos dem og vogtede Faarene.

  • 14med Kongerne og Raadsherrerne paa Jorden, som byggede sig de øde Stæder,

  • 14Jeg er næsten (kommen) i al Ulykke midt i Forsamlingen og Menigheden.

  • 4Misgjerningers Handeler ere blevne mig for stærke; vore Overtrædelser, dem ville du forsone!

  • 24Du skal lede mig ved dit Raad og derefter antage mig til Ære.

  • 13Jeg vil gaae ind i dit Huus med Brændoffere, jeg vil betale dig mine Løfter,

  • 4Gud er i dens Paladser, han er kjendt for (at være) en Ophøielse.

  • 31som legede paa hans Jords Kreds, og min store Lyst var hos Menneskens Børn.

  • 67%

    10Der ere baade Graae og Udlevede iblandt os, som have levet længere end din Fader.

    11Er Guds megen Trøst ringe for dig, og det Ord, som han haver hemmeligen talet med dig?

  • 8som gik forbi paa Gaden ved hendes Hjørne, og gik frem paa Veien ved hendes Huus,

  • 18Han, han havde dog fyldt deres Huse med Godt; derfor er de Ugudeliges Raad langt fra mig.

  • 9Olie og Røgelse glæde Hjertet, og en Vens Sødhed (glæder) ved sin Sjæls Raad.

  • 9Jeg vil vandre for Herrens Ansigt i de Levendes Lande.

  • 10Beslutter et Raad, og det skal (dog) blive til Intet; taler et Ord, og det skal dog ikke bestaae, thi med os er Gud.

  • 11Da sagde Jonathan til David: Kom, saa ville vi gaae ud paa Marken; og de gik begge ud paa Marken.

  • 1Davids Psalme. Herre! hvo skal være til Herberge i dit Paulun? hvo skal boe paa dit hellige Bjerg?

  • 5Og de sagde til ham: Kjære, spørg Gud ad, at vi maae vide, om vor Vei, som vi vandre paa, skal blive lyksalig.

  • 1Til Sangmesteren paa Githith; Korahs Børns Psalme.

  • 22Anslag gjøres til Intet, naar der ikke er hemmeligt Raad, men hvor der ere mange Raadgivere, (der) skal det bestaae.

  • 15Retfærdighed og Dom er din Thrones Befæstelse; Miskundhed og Sandhed skulle gaae frem for dit Ansigt.

  • 9Ligesom vi have hørt, saa saae vi det i Herrens Zebaoths Stad, i vor Guds Stad; Gud skal befæste den indtil evig Tid. Sela.