Ordspråkene 5:14
Jeg er næsten (kommen) i al Ulykke midt i Forsamlingen og Menigheden.
Jeg er næsten (kommen) i al Ulykke midt i Forsamlingen og Menigheden.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
12 og du skal sige: Hvorledes hadede jeg Tugt, og mit Hjerte foragtede Straf,
13 og jeg hørte ikke paa mine Læreres Røst, bøiede ei heller mit Øre til dem, som lærte mig?
2 Men jeg (maa bekjende, der fattedes) Lidet, at mine Fødder (jo) bøiede af Veien, (der fattedes) moxen Intet, at mine Gange vare (jo) hengledne.
3 Thi jeg var nidkjær paa de Galne, der jeg maatte see, (at det gik) de Ugudelige vel.
5 Jeg hader de Ondes Forsamling, og sidder ikke hos de Ugudelige.
2 der Nathan, den Prophet, var kommen til ham, efterat han var indgangen til Bathseba.
3 Gud! vær mig naadig efter din Miskundhed; udslet mine Overtrædelser efter dine store Barmhjertigheder.
4 To mig meget af min Misgjerning, og rens mig af min Synd.
5 Thi jeg, jeg kjender mine Overtrædelser, og min Synd er altid for mig.
13 Sandeligen, jeg haver forgjæves renset mit Hjerte og toet mine Hænder i Uskyldighed,
14 efterdi jeg er plaget den ganske Dag, og min Straf er hver Morgen (der).
15 Dersom jeg sagde: Jeg vil fortælle Saadant, see, da havde jeg fordømt dine Børns Slægt.
16 Og jeg tænkte at forstaae det; (men) det var møisommeligt for mine Øine,
17 indtil jeg indgik i Guds Helligdomme, jeg gav Agt paa deres Endeligt.
24 Men jeg var fuldkommen for ham, og vogtede mig for min Misgjerning.
22 Thi jeg haver bevaret Herrens Veie, og jeg haver ikke handlet ugudeligen, (og vendt mig) fra min Gud.
23 Thi alle hans Domme ere for mig; og hans Skikke, derfra viger jeg ikke.
28 Jeg gaaer sort, foruden Sol, jeg staaer op i Forsamlingen (og) skriger.
21 Da mit Hjerte var opsvulmet, og jeg led Sting i mine Nyrer,
22 da var jeg ufornuftig og kunde ikke kjende det; jeg var (som) Dyrene for dig.
17 Jeg sad ikke i hemmeligt Raad med Bespottere eller frydede mig (med dem); jeg sad alene for din Haands Skyld, thi du haver fyldt mig med Harm.
11 Thi mit Liv er fortæret af Bedrøvelse, og mine Aar af Suk; min Kraft er henfalden for min Misgjernings Skyld, og mine Been ere gjennemstukne.
5 Dødens Reb omspændte mig, og Belials Bække forfærdede mig;
67 Før jeg blev ydmyget, foer jeg vild, men nu holder jeg dit Ord.
4 Thi du havde kastet mig i Dybet, midt i Havet, og Floden omringede mig; alle dine Vover og dine Bølger gik over mig.
5 Og jeg, jeg sagde: Jeg er udkastet fra dine Øine; dog vil jeg blive ved at see til dit hellige Tempel.
15 Men de glædede sig, at jeg haltede, og samlede sig; (ja, og) de Halte samledes til mig, og jeg vidste det ikke, de sønderreve (mig) og tiede ikke.
87 De havde paa et Lidet nær udryddet mig paa Jorden; men jeg, jeg forlod ikke dine Befalinger.
14 Men (det er) dig, o Menneske! som var agtet lige med mig, min Leder og min Kynding.
22 Lovet være Herren, thi han haver underlig beviist sin Miskundhed imod mig (og ført mig) i en fast Stad.
5 Jeg vil bøie mit Øre til Ordsprog, jeg vil aabne (Munden) med min mørke Tale, (legende) paa Harpe.
2 Jeg sagde: Jeg vil bevare mine Veie, at jeg ikke skal synde med min Tunge; jeg vil bevare min Mund med en Mundkurv, da en Ugudelig er endnu for mig.
4 ligesom da jeg var i min Ungdoms Dage, der Guds Løndom var over mit Paulun;
11 Men jeg, jeg vil vandre i min Fuldkommenhed; forløs mig og vær mig naadig.
20 See, Herre! at jeg haver Angest, mine Indvolde ere rørte, mit Hjerte haver vendt sig inden i mig, thi jeg haver været meget gjenstridig; udentil haver Sværdet gjort (mig) barnløs, i Huset var Døden.
2 Og de, som ere afvegne, fordybe sig til at slagte; men jeg er den, som tugter dem allesammen.
14 Jeg er alt mit Folk til Latter, (ja) deres Strængeleg den ganske Dag.
14 Gud! de Hovmodige staae op imod mig, og Tyranners Hob søger efter mit Liv, og de have ikke sat dig for deres (Øine).
4 Min Graad er min Mad Dag og Nat, fordi man siger den ganske Dag til mig: Hvor er din Gud?
158 Jeg haver seet dem, som handle fortrædeligen, og kjedes ved dem, thi de holde ikke dit Ord.
5 Thi Dødens Bølger omspændte mig, Belials Bække forfærdede mig.
6 Helvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer forekom mig.
21 Disse Ting haver du gjort, og jeg haver tiet; du haver tænkt, at jeg skulde aldeles være ligesom du; (men) jeg vil straffe dig og stille (det) ordentligen frem for dine Øine.
31 Thi det hører til Gud at sige: Jeg haver forladt (det), jeg vil ikke fordærve.
5 Thi mine Misgjerninger gaae over mit Hoved, de ere blevne mig for svare, som en svar Byrde.
29 dersom jeg haver glædet mig over min Haders Fordærvelse, og opvakt mig til Glæde, da Ulykke rammede ham,
17 Jeg var vred for hans Gjerrigheds Ondskab og slog ham, idet jeg skjulte mig, og jeg var vred; og han gik forvendt paa sit Hjertes Vei.
9 Jeg haver Lyst til at gjøre din Villie, min Gud! og din Lov er midt i mit Inderste.
2 Gud! hør min Røst i min Klage, bevar mit Liv fra Fjendens Frygt.
6 Han haver stillet mig til at være et Ordsprog iblandt Folket, og jeg bliver offentlig til Spot (iblandt dem).