Salmenes bok 133:1
Davids Sang paa Trapperne. See, hvor godt og hvor lifligt er det, at Brødre boe ogsaa tilsammen.
Davids Sang paa Trapperne. See, hvor godt og hvor lifligt er det, at Brødre boe ogsaa tilsammen.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2Det er ligesom den gode Olie paa Hovedet, som nedflyder paa Skjægget, paa Arons Skjæg, som nedflyder paa hans Klæders Søm.
3(Det er) ligesom Dug paa Hermon, som (den Dug, der) nedfalder paa Zions Bjerge; thi der haver Herren befalet Velsignelsen (at være, ja) Livet indtil evig (Tid).
1Lover Herren, thi det er godt at synge vor Gud Psalmer, thi han er liflig, (saadan) Lovsang er smuk.
2I, som staae i Herrens Huus, i vor Guds Huses Forgaarde!
3Lover Herren, thi Herren er god; synger hans Navn Psalmer, thi det er lifligt.
14Men (det er) dig, o Menneske! som var agtet lige med mig, min Leder og min Kynding.
1Til Sangmesteren paa Githith; Korahs Børns Psalme.
6Beder om Jerusalems Fred; de skulle have Rolighed, som elske dig.
7Der skal være Fred inden din Muur, Rolighed i dine Paladser.
8For mine Brødres og mine Venners Skyld vil jeg nu sige: Fred være dig!
1Davids Sang paa Trapperne. Jeg glæder mig ved dem, som sige til mig: Vi ville gaae i Herrens Huus.
1Lader Broderkjærligheden blive ved!
5Hvor behagelige ere dine Pauluner, Jakob! (ja) dine Boliger, Israel!
3og beflitte Eder paa at bevare Aandens Eenhed i Fredens Baand;
10værer hinanden inderligen hengivne i broderlig Kjærlighed; forekommer hverandre med Ærbødighed;
21Lovet være Herren af Zion, han, som boer i Jerusalem! Halleluja!
3Jerusalem er bygget som en Stad, der er tilsammenføiet indbyrdes,
11Iøvrigt, Brødre! glæder eder, bliver fuldkommede, formaner hverandre, værer eenssindede, værer fredsommelige; og Kjærlighedens og Fredens Gud skal være med eder.
12Hilser hverandre med et helligt Kys; alle de Hellige hilse eder.
6Hvor deilig og hvor liflig er du, o Kjærlighed i Vellyster!
32Men den ganske Hob, som troede, havde eet Hjerte og een Sjæl; og end ikke Een sagde Noget af sit Gods at være hans eget, men alle Ting vare dem tilfælles.
1Davids Psalme. Herre! hvo skal være til Herberge i dit Paulun? hvo skal boe paa dit hellige Bjerg?
6De vilde hjælpe, den Ene den Anden, og (den Ene) sagde til den Anden: Vær frimodig.
1Synger med Fryd, I Retfærdige i Herren! Lov er smuk for de Oprigtige.
1Halleluja! Synger Herren en ny Sang, hans Lov i de Helliges Menighed!
4See, saaledes skal den Mand velsignes, som frygter Herren.
5Herren skal velsigne dig af Zion, og du skal see Jerusalems Gode alle dit Livs Dage.
8Men endeligen værer alle ligesindede, medlidende, kjærlige mod Brødrene, barmhjertige, velvillige;
11Ogsaa, naar To ligge (sammen), da have de Varme, men hvorledes kan Een alene blive varm?
1Halleluja! Jeg vil takke Herren af ganske Hjerte i de Oprigtiges hemmelige Raad og Menighed.
103Hvor vare dine Ord sødere for min Gane, end Honning for min Mund!
1Halleluja! Salig er den Mand, som frygter Herren, som haver saare Lyst til hans Bud.
9Olie og Røgelse glæde Hjertet, og en Vens Sødhed (glæder) ved sin Sjæls Raad.
1Og al Jorden havde eet Tungemaal og eens Tale.
44Men alle de, som troede, vare tilsammen og havde alle Ting tilfælles.
31lad dem takke Herren for hans Miskundhed, og for hans underlige Gjerninger imod Menneskens Børn,
31som legede paa hans Jords Kreds, og min store Lyst var hos Menneskens Børn.
2da fuldkommer min Glæde, saa at I mene det Samme, have den samme Kjærlighed, ere eens sindede, mene Eet,
1Da samledes al Israel til David i Hebron og sagde: See, vi ere dine Been og dit Kjød.
24Liflige Taler ere en Honningkage, sød for Sjælen og en Lægedom for Benene.
26Hvad er derfor, Brødre! (at gjøre)? Naar I komme sammen, haver hver af eder en Psalme, han haver en Lærdom, han haver et (fremmed) Tungemaal, han haver en Aabenbarelse, han haver en Udlæggelse: lader Alt skee til Opbyggelse!
15Retfærdighed og Dom er din Thrones Befæstelse; Miskundhed og Sandhed skulle gaae frem for dit Ansigt.
7Lyset er og sødt, og det er lysteligt for Øinene at see Solen.
15Og Viin glæder et Menneskes Hjerte, at dets Ansigt bliver frydefuldt af Olie; og Brødet vederqvæger et Menneskes Hjerte.
17En Ven elsker altid, og en Broder fødes (til Hjælp) i Nød.
19Israels Huus, lover Herren! Arons Huus, lover Herren!
8Herrens Engel leirer sig trindt omkring dem, som ham frygte, og frier dem.
3(men) til de Hellige, de, som ere paa Jorden, og til de Herlige, til hvilke al min Lyst er.
9(Saa er jo) bedre To end Een; thi de have en god Løn af deres Arbeide.
15Saligt er det Folk, som det saa (gaaer), saligt er det Folk, hvis Gud er Herren.