Salmenes bok 132:18
Jeg vil klæde hans Fjender med Skam, men hans Krone skal blomstre over ham.
Jeg vil klæde hans Fjender med Skam, men hans Krone skal blomstre over ham.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
16 Og jeg vil klæde dens Præster med Salighed, og dens Hellige skulle visseligen synge med Fryd.
17 Der vil jeg lade Davids Horn opvoxe; jeg har tilberedt en Lygte for min Salvede.
28 Lad dem forbande, men velsigne du; lad dem opreise sig, men beskjæmmes, og din Tjener skal glædes.
29 Lad mine Modstandere iføres med Forsmædelse, og klædes med deres Skam som med en Kappe.
23 Fjenden skal ikke bedrage ham, og en uretfærdig Mand skal ikke trænge ham.
26 Lad dem beskjæmmes og blive tilskamme tillige, som glæde sig ved min Ulykke; lad dem klædes med Skam og Skjændsel, som gjøre sig store imod mig.
22 Dine Hadere skulle klædes med Skam, og de Ugudeliges Paulun skal ikke mere findes.
10 Herren haver hørt min ydmyge Begjæring, Herren vil antage min Bøn.
11 Herren svoer David Sandhed, hvorfra han ikke skal vende sig, (sigende:) Af dit Livs Frugt vil jeg sætte paa din Throne.
41 Du sønderrev alle hans Mure, du satte hans Befæstninger til en Forskrækkelse.
42 Alle, som gik forbi paa Veien, røvede ham; han var sine Naboer en Forsmædelse.
2 Herren skal sende din Styrkes Spiir af Zion, (sigende): Regjer midt iblandt dine Fjender.
9 Han afførte mig min Ære og borttog mit Hoveds Krone.
43 indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Skammel.
51 Herre! kom din Tjeners Forsmædelse ihu, som jeg bærer i min Barm, (af) alle store Folk,
23 Og jeg vil fæste ham som en Nagle udi et fast Sted, og han skal være en Æres Stol for sin Faders Huus.
36 Jeg svoer eengang ved min Hellighed, jeg vil ikke lyve for David:
50 Derfor vil jeg bekjende dig, Herre! iblandt Hedningerne og lovsynge dit Navn,
39 Jeg knuser dem, at de ikke kunne opstaae; de faldt under mine Fødder.
40 Og du haver omgjordet mig med Kraft til Krigen; du skal nedbøie dem under mig, som staae op imod mig.
5 Paa den samme Dag skal den Herre Zebaoth være en deilig Krone og herlig Krands for sit Folks Overblevne.
4 See til, bønhør mig, Herre min Gud! oplys mine Øine, at jeg ikke skal hensove i Døden;
11 Men du skal ophøie mit Horn som en Eenhjørnings; jeg er overgydet med fersk Olie.
2 Gud! ti du ikke, vær ikke taus, og, Gud! hold ikke stille.
19 Den skal blive ham som et Klædebon, som han ifører sig, og som et Bælte, som han altid skal ombinde.
3 Og du skal være en deilig Krone i Herrens Haand, og en kongelig Hue i din Guds Haand.
3 Du haver givet ham hans Hjertes Begjæring, og ikke vægret ham det, som hans Læber udsagde. Sela.
9 De, (som boe i) Ørken, skulle bøie sig for hans Ansigt, og hans Fjender skulle slikke Støv.
35 Kongens Velbehagelighed er til en klog Tjener, men hans Grumhed er (over) den, som beskjæmmer.
6 Jeg, jeg haver dog salvet min Konge over Zion, mit hellige Bjerg.
8 Hans Hjerte er befæstet, han skal ikke frygte, indtil han seer paa sine Fjender.
6 Og han skal nu ophøie mit Hoved over mine Fjender, (som ere) trindt omkring mig, saa vil jeg offre (ham) Offer med Frydeklang i hans Paulun; jeg vil synge, ja, jeg vil synge (Psalmer) for Herren.
9 Lad dine Præster klæde sig med Retfærdighed, og dine Hellige synge med Fryd.
13 Fly os Hjælp af Nød, thi et Menneskes Frelse er Forfængelighed.
8 Jeg vaager og er bleven som en eenlig Spurv paa Taget.
24 Min Tunge skal ogsaa tale den ganske Dag om din Retfærdighed; thi de ere beskjæmmede, de ere blevne tilskamme, som søge min Ulykke.
14 Jeg iførte mig Retfærdighed, og den beklædte mig; min Ret var som en Kappe og en (fyrstelig) Hue.
14 Men jeg vil befæste ham i mit Huus og i mit Rige evindelig, og hans Stol skal være fast evindeligen.
21 Vi have en Gud, som er en Gud til megen Salighed, og hos den Herre Herre ere Udgange fra Døden.
51 som beviser sin Konge store Saligheder og gjør Miskundhed imod sin Salvede, mod David og mod hans Sæd evindeligen.
35 indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Skammel.
10 De, som trætte med Herren, skulle forskrækkes, han skal lade tordne i Himmelen over dem, Herren skal dømme Jordens Ender, og han skal give sin Konge Styrke og ophøie sin Salvedes Horn.
12 (Der er) megen Skade inden i den, og Bedrageri og Svig viger ikke fra dens Gade.
46 Og jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger, og ikke beskjæmmes.
19 Thi jeg vil give min Misgjerning tilkjende, og vil sørge over min Synd.
13 Lad dem beskjæmmes, (ja) fortæres, som staae imod min Sjæl; lad dem iføres med Forhaanelse og Skjændsel, som søge min Ulykke.
17 De skulle fryde sig i dit Navn den ganske Dag, og ophøie sig i din Retfærdighed.
16 Hans Rødder skulle tørres nedentil, og oventil skal hans Green afskjæres.
7 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, Menneskens Spot og Folks Foragtelse.
16 saaledes skal du forfølge dem med din Storm, og forfærde dem med din Hvirvelvind.