Jesaia 28:5
Paa den samme Dag skal den Herre Zebaoth være en deilig Krone og herlig Krands for sit Folks Overblevne.
Paa den samme Dag skal den Herre Zebaoth være en deilig Krone og herlig Krands for sit Folks Overblevne.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2 Og Hedningerne skulle see din Retfærdighed, og alle Konger din Herlighed; og du skal kaldes med et nyt Navn, hvilket Herrens Mund skal nævne.
3 Og du skal være en deilig Krone i Herrens Haand, og en kongelig Hue i din Guds Haand.
2 Paa den samme Dag skal Herrens Grøde være til Deilighed og til Herlighed, og Jordens Frugt til Ypperlighed og Prydelse hos de Undkomne i Israel.
4 Og hans deilige Prydelse skal være (som) et affaldet Blomster, som er ovenover den (meget) fede Dal; det (skal blive) som den første Frugt, før Sommeren (kommer), hvilken, naar Nogen, som seer til, faaer at see, (da) skal han opsluge (den), saasnart (han faaer) den i sin Haand.
16 Og Herren deres Gud skal frelse dem paa den samme Dag som sit Folks Hjord; thi Kronestene skulle opreise sig til et Banner over hans Land.
10 Og paa den samme Dag skal der være en Isai Rod, som staaer til Banner for Folkene; efter ham skulle Hedningerne spørge, og hans Rolighed skal være herlig.
11 Men nu (vil) jeg ikke (være) som i de forrige Dage for det Overblevne af dette Folk, siger den Herre Zebaoth.
3 Og Befæstning skal ophøre fra Ephraim, og Riget fra Damascus og fra det Overblevne af de Syrer; de skulle være som Israels Børns Herlighed, siger den Herre Zebaoth.
4 Og det skal skee, paa den samme Dag skal Jakobs Herlighed blive tynd, og hans Kjøds Fedme skal blive mager.
5 Og han skal være, som (naar) en Høstmand sanker det staaende Korn, og hans Arm høster Ax, og han skal være som den, der samler Ax i Rephaims Dal.
3 at beskikke for de Sørgende i Zion, at dem skal gives Prydelse for Aske, Glædens Olie for Sorrig, priselige Klæder for en vansmægtet Aand, og at de skulle kaldes Retfærdighedens Ege, Herrens Plantelse, til at bevise mig selv herlig.
7 Paa den samme Tid skal frembæres Skjenk til den Herre Zebaoth fra det trukkede og plukkede Folk, og af et forfærdeligt Folk, fra det (blev et Folk), og hidindtil, et Folk, (hvorudi her og der) Maalesnorene (ere udstrakte), og som er nedtraadt, hvis Land Floderne Have hentaget, til den Herre Zebaoths Navns Sted, til Zions Bjerg.
7 Og han skal (hasteligen) borttage paa dette Bjerg det Ansigts Svøb, som alle Folk ere svøbte udi, og Dækket, hvormed alle Hedninger ere bedækkede.
12 Og Herren, den Herre Zebaoth, skal paa den samme Dag raabe efter Graad og efter Hylen og efter skaldet (Hoved), og at (man skal) ombinde Sække.
1 Vee den hovmodige Krone, de Drukne af Ephraim! hvis deilige Prydelse er et affaldet Blomster, som (staaer) ovenover den (meget) fede Dal, (ja vee dem), som tumle om af Viin!
5 Og eders Øine skulle see det, og I, I skulle sige: Herren bør storligen ophøies fra Israels Landemærke.
6 Og (han skal være) Rettens Aand for den, som sidder i Retten, og deres Styrke, som drive Krigen tilbage til Porten.
8 Og det skal skee, paa den samme Dag, siger den Herre Zebaoth, vil jeg sønderbryde hans Aag fra din Hals og sønderrive dine Baand, og de Fremmede skulle ikke ydermere lade sig tjene af ham.
17 saa skal Herren gjøre Zions Døttres Hovedisse skaldet, og Herren skal blotte deres Blusel.
18 Paa den samme Dag skal Herren borttage Prydelse af Tøflerne, og de virkede Huer og Spænderne,
5 Og Herrens Herlighed skal aabenbares, og de skulle see, (ja) alt Kjød tilhobe, det, som Herrens Mund haver talet.
11 Paa den samme Dag skal du ikke skamme dig for alle dine Handeler, med hvilke du haver gjort Overtrædelser imod mig; thi jeg vil da borttage midt ud fra dig dem, som ere lystige af din Høihed, og du skal ikke blive ved at ophøie dig ydermere for mit hellige Bjergs Skyld.
1 Thi see, Dagen kommer, der brænder som en Ovn; da skulle alle Hovmodige og hver, som gjør Ugudelighed, være Halm, og den Dag, den, som kommer, skal optænde dem, sagde den Herre Zebaoth, og den skal ikke lade dem Rod eller Green.
11 Et Menneskes høie Øine skulle fornedres, og Mændenes Høihed skal nedbøies; men Herren skal alene være høi paa den samme Dag.
12 Thi den Herre Zebaoths Dag (skal komme) over hver Hovmodig og Høi, og over hver Ophøiet, at han skal fornedres,
24 Og det skal skee, at der skal være Stank for (vellugtende) Urter, og et løst Baand for et Bælte, og et skaldet (Hoved) for Haarflettelse, og en ombunden Sæk for et bredt Baand, og Forbrændelse i Deiligheds Sted.
17 Og Israels Lys skal være en Ild, og hans Hellige skulle være en Lue, og den skal brænde og fortære hans Riis og hans Torne paa een Dag.
18 Og hans Skovs og hans (frugtbare) Marks Herlighed skal han fortære fra Sjæl og indtil Kjød, og han skal være som en Fanedrager, der vansmægter.
13 Libanons Herlighed skal komme til dig, Fyrretræ, Bøgetræ og Buxbom tillige, til at pryde min Helligdoms Sted med, og jeg vil gjøre mine Fødders Sted herligt.
23 Og Maanen skal beskjæmmes, og Solen skamme sig; thi den Herre Zebaoth skal regjere paa Zions Bjerg og i Jerusalem, og for hans Ældste (skal være) Herlighed.
17 De skulle fryde sig i dit Navn den ganske Dag, og ophøie sig i din Retfærdighed.
2 Den skal vist blomstre, ja den skal fryde sig og synge (med Fryd); Libanons Herlighed er given den, Carmels og Sarons Prydelse; de skulle see Herrens Herlighed, vor Guds Prydelse.
21 Og dit Folk, de skulle alle være retfærdige, de skulle eie Jorden evindeligen, (som de, der ere) mine Plantelsers Qvist, mine Hænders Gjerning, til at bevise mig selv herlig.
7 Og jeg vil gjøre hende, som halter, til at blive tilovers, og hende, som er langt hen fordreven, til et stærkt Folk; og Herren skal regjere over dem paa Zions Bjerg fra nu og indtil evig Tid.
31 Thi det Overblevne skal udgaae af Jerusalem, og det Undkomne af Zions Bjerg; Herrens Zebaoths Nidkjærhed skal gjøre det.
20 Og det skeer paa den samme Dag, da skal det Overblevne i Israel og Undkomne af Jakobs Huus ikke mere (fast) forlade sig paa den, som slaaer det, men det skal (fast) forlade sig paa Herren, Israels Hellige, i Sandhed.
5 Og Herren skal skabe over hver Bolig paa Zions Bjerg og dens Forsamlinger en Sky om Dagen, og Røg og skinnende Ildslue om Natten; thi der skal være en Beskyttelse over alt det, som er herligt.
5 Hvad ville I gjøre paa den bestemte Forsamlingsdag og paa Herrens Høitids dag?
10 Dette skal skee dem for deres Hovmodigheds Skyld, fordi de forhaanede og ophøiede sig storligen over den Herre Zebaoths Folk.
5 Da skulle Fyrsterne i Juda sige i deres Hjerte: Jerusalems Indbyggere ere mig til Styrke i den Herre Zebaoth, deres Gud.
1 See, en Dag kommer fra Herren, da dit Rov skal deles inden i dig.
7 Paa den samme Dag skal Mennesket see hen til den, som har gjort ham, og hans Øine skulle see til den Hellige i Israel.
3 Og det skal skee paa den Dag, naar Herren skaffer dig Rolighed af din Smerte og af din Uro og af den haarde Tjeneste, med hvilken man kom dig til at tjene,
25 Paa den samme Dag, siger den Herre Zebaoth, skal Naglen borttages, den, som var fæstet i et fast Sted, og den skal afhugges og falde, og den Byrde, som (hengte) derpaa, skal udryddes, thi Herren haver talet (det).
6 Saa sagde den Herre Zebaoth: Dersom det er underligt for de Overblevnes Øine af dette Folk i de samme Dage, skal det ogsaa derfor være underligt for mine Øine? siger den Herre Zebaoth.
8 Og det skal skee paa Herrens Slagtnings Dag, da vil jeg hjemsøge Fyrsterne og Kongens Børn og Alle, som klæde sig med fremmed Klædning.
32 Thi det Overblevne skal udgaae af Jerusalem, og det Undkomne af Zions Bjerg; den Herre Zebaoths Nidkjærhed skal gjøre det.
15 Istedetfor at du var forladt og forhadt, saa at der gik Ingen igjennem, saa vil jeg sætte dig til en evig Herlighed, til Fryd fra Slægt til Slægt.
10 Jeg vil glæde mig storligen i Herren, min Sjæl skal fryde sig i min Gud, thi han iførte mig Saligheds Klædebon, han klædte mig med Retfærdigheds Kappe, som en Brudgom ifører sig med præstelig Prydelse, og som en Brud pryder sig med sit Tøi.
8 Paa den samme Dag skal Herren beskjærme Indbyggerne i Jerusalem, og det skal skee, hvilken, som er skrøbelig iblandt dem, (skal være) paa den samme Dag som David, og Davids Huus som Guderne, som Herrens Engel for deres Ansigt.