Salmenes bok 73:24
Du skal lede mig ved dit Raad og derefter antage mig til Ære.
Du skal lede mig ved dit Raad og derefter antage mig til Ære.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
23 Men jeg (vil) stedse (blive) hos dig, du holder (mig) ved min høire Haand.
25 Hvem haver jeg i Himlene? og lige med dig haver jeg ikke Lyst til Noget paa Jorden.
11 Du skal kundgjøre mig Livets Sti; for dit Ansigt er Mættelse af megen Glæde, liflige (Værelser) ved din høire Haand evindelig.
7 Du er mit Skjul, du bevarer mig for Angest, at jeg kan prise dig ganske gladerligen, naar jeg frelses. Sela.
8 Jeg vil undervise dig og lære dig om den Vei, paa hvilken du skal gaae, jeg vil give Raad over dig ved mit Øie.
10 saa skulde ogsaa der din Haand føre mig, og din høire Haand holde mig fast.
3 Bøi dit Øre til mig, red mig hasteligen; vær mig en stærk Klippe, et saare fast Huus til at frelse mig.
6 Visseligen, Godt og Miskundhed skal efterjage mig alle mit Livs Dage, og jeg skal blive i Herrens Huus en lang Tid.
8 Thi du haver været min Hjælp, og under dine Vingers Skygge vil jeg synge med (Fryd).
22 Du løfter mig op i Veiret, du lader mig fare, og smelter mig (og al min) Kraft.
23 Thi jeg veed, du fører mig til Døden igjen, og til alle Levendes Forsamlings Huus.
7 Jeg vil love Herren, som gav mig Raad; ja, mine Nyrer undervise mig om Nætterne.
20 Du, som haver ladet mig see mange Angester og Ulykker, gjør mig levende igjen, og hent mig op igjen af Jordens Afgrunde.
21 Du gjør mig meget stor, og trøster mig trindt omkring.
12 Derpaa kjender jeg, at du haver Behagelighed til mig, at min Fjende ikke skal raabe (for Glæde) over mig.
5 Bag og for haver du dannet mig, og lagt din Haand paa mig.
3 Han omvender min Sjæl, han fører mig paa Retfærdigheds Veie for sit Navns Skyld.
4 Naar jeg end skal vandre i Dødens Skygges Dal, vil jeg ikke frygte for Ondt, thi du er med mig; din Kjep og din Stav, de skulle trøste mig.
24 Jeg forlyster mig i dine Vidnesbyrd, de ere mine Raadgivere.
10 Lær mig at gjøre din Velbehagelighed, thi du er min Gud; din Aand er god, lad ham føre mig i det jævne Land.
24 og see, om der er en Vei, som (gjør) Smerte i mig, og led mig paa en evig Vei.
35 Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue brydes med mine Arme.
36 Og du giver mig din Saligheds Skjold, og din høire Haand understøtter mig, og din Sagtmodighed gjør mig stor.
28 Du haver kundgjort mig Livets Veie, du skal fylde mig med Glæde fra dit Aasyn. —
17 Gud! du haver lært mig fra min Ungdom, og indtil nu kundgjør jeg dine underlige Ting.
4 Herre! lad mig kjende dine Veie, lær mig dine Stier.
5 Gjør, at jeg fremgaaer i din Sandhed, og lær mig, thi du er min Saligheds Gud; jeg bier efter dig den ganske Dag.
11 Jeg underviser dig paa Viisdoms Vei, jeg leder dig paa de rette Stier,
3 Du omringer min Sti og mit Leie, du kjender grandt alle mine Veie.
3 Send dit Lys og din Sandhed, at de, de maae ledsage mig, at de maae føre mig til dit hellige Bjerg og til dine Boliger,
36 Og du giver mig din Saligheds Skjold, og idet du ydmyger mig, gjør du mig stor.
37 Du gjør mine Trin vide under mig, og mine Knogler snublede ikke.
7 Hvor skal jeg gaae fra din Aand, og hvor skal jeg flye fra dit Ansigt?
8 Dersom jeg farer op til Himmelen, (da er) du der, og reder jeg Seng i Helvede, see, (da er) du der.
33 Herre! lær mig dine Skikkes Vei, og jeg vil bevare den indtil Enden.
7 Jeg hader dem, som tage vare paa falsk Forfængelighed, men jeg, jeg forlader mig paa Herren.
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme. Herre! du randsager mig og kjender (mig).
4 paa de ti Strænge og paa Psalteret, paa Higgajon med Harpe.
8 Thi du udfriede min Sjæl fra Døden, mit Øie fra Graad, min Fod fra Stød.
4 Skulde du ikke fra nu af kalde mig: Min Fader! du er min Ungdoms Leder.
16 Men jeg, jeg hastede ikke fra (at være) Hyrde efter dig, jeg har og ikke begjæret en ulægelig Dag, du, du veed det; hvad der er udgaaet af mine Læber, det er for dit Ansigt.
16 Men nu tæller du mine Gange, du bevarer (mig) ikke, for min Synds Skyld.
1 Davids Psalme. Herren er min Hyrde, mig skal ikke fattes.
24 Han ydmygede min Kraft paa Veien, han forkortede mine Dage.
8 Lad mig aarle høre din Miskundhed, thi jeg haver forladt mig paa dig; kundgjør mig den Vei, som jeg skal gaae paa, thi jeg haver opløftet min Sjæl til dig.
24 Tugt mig, Herre! dog med Maade, ikke i din Vrede, at du ikke skal gjøre mig ringe.
9 Du skal ikke bortkaste mig i Alderdommens Tid; forlad mig ikke, naar min Kraft forgaaer.
5 Hold mine Gange paa dine Veie, at mine Trin ikke skulle rokkes.
12 Gud! skab i mig et reent Hjerte, og forny en stadig Aand inden i mig.
4 Han ihukomme alle dine Madoffere, og gjøre dit Brændoffer til Aske! Sela.