Salmene 143:10
Lær mig at gjøre din Velbehagelighed, thi du er min Gud; din Aand er god, lad ham føre mig i det jævne Land.
Lær mig at gjøre din Velbehagelighed, thi du er min Gud; din Aand er god, lad ham føre mig i det jævne Land.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
11 Herre! lær mig din Vei, og led mig paa den jævne Sti for mine Fjenders Skyld.
4 Herre! lad mig kjende dine Veie, lær mig dine Stier.
5 Gjør, at jeg fremgaaer i din Sandhed, og lær mig, thi du er min Saligheds Gud; jeg bier efter dig den ganske Dag.
8 Men jeg, jeg vil komme til dit Huus paa din megen Miskundhed; jeg vil tilbede (vendt) mod dit hellige Tempel, i din Frygt.
11 Herre! hold mig i Live for dit Navns Skyld, udfør min Sjæl af Nød for din Retfærdigheds Skyld.
68 Du er god og gjør vel; lær mig dine Skikke.
11 Lær mig, Herre! din Vei, jeg vil vandre i din Sandhed; foreen mit Hjerte til at frygte dit Navn.
8 Herren er god og oprigtig; derfor underviser han Syndere paa Veien.
9 Han skal gjøre, at de Sagtmodige fremgaae i (hans) Ret, og lære de Sagtmodige sin Vei.
8 Lad mig aarle høre din Miskundhed, thi jeg haver forladt mig paa dig; kundgjør mig den Vei, som jeg skal gaae paa, thi jeg haver opløftet min Sjæl til dig.
9 Herre! fri mig fra mine Fjender; hos dig haver jeg skjult (mig).
1 Davids Psalme. Herren er min Hyrde, mig skal ikke fattes.
2 Han lader mig ligge i grønne Græsgange, han leder mig (sagteligen) til de stille (rindende) Vande.
3 Han omvender min Sjæl, han fører mig paa Retfærdigheds Veie for sit Navns Skyld.
4 Naar jeg end skal vandre i Dødens Skygges Dal, vil jeg ikke frygte for Ondt, thi du er med mig; din Kjep og din Stav, de skulle trøste mig.
33 Herre! lær mig dine Skikkes Vei, og jeg vil bevare den indtil Enden.
3 Send dit Lys og din Sandhed, at de, de maae ledsage mig, at de maae føre mig til dit hellige Bjerg og til dine Boliger,
3 Bøi dit Øre til mig, red mig hasteligen; vær mig en stærk Klippe, et saare fast Huus til at frelse mig.
66 Lær mig god Sands og Forstand, thi jeg troer paa dine Bud.
23 Randsag mig, o Gud! og kjend mit Hjerte; prøv mig og kjend mine Tanker,
24 og see, om der er en Vei, som (gjør) Smerte i mig, og led mig paa en evig Vei.
10 Lad mig høre Fryd og Glæde, at de Been maae fryde sig, som du haver sønderstødt.
11 Skjul dit Ansigt fra mine Synder, og udslet alle mine Misgjerninger.
12 Gud! skab i mig et reent Hjerte, og forny en stadig Aand inden i mig.
13 Bortkast mig ikke fra dit Ansigt, og tag ikke din Hellig-Aand fra mig.
12 Lovet være du, Herre! lær mig dine Skikke.
10 saa skulde ogsaa der din Haand føre mig, og din høire Haand holde mig fast.
35 Gjør, at jeg fremgaaer paa dine Buds Sti, thi jeg haver Lyst dertil.
8 Jeg vil undervise dig og lære dig om den Vei, paa hvilken du skal gaae, jeg vil give Raad over dig ved mit Øie.
4 Herre! gjør vel imod de Gode og imod dem, som ere oprigtige i deres Hjerter.
40 See, jeg havde Begjærlighed til dine Befalinger; hold mig i Live ved din Retfærdighed.
24 Du skal lede mig ved dit Raad og derefter antage mig til Ære.
10 Jeg søgte dig af mit ganske Hjerte; lad mig ikke fare vild fra dine Bud.
124 Gjør med din Tjener efter din Miskundhed, og lær mig dine Skikke.
125 Jeg er din Tjener, underviis mig, at jeg maa kjende dine Vidnesbyrd.
10 Hvad for Vinding er der i mit Blod, naar jeg farer ned til Graven? (mon) Støvet skal takke dig? kan det forkynde din Sandhed?
108 Herre! lad dog min Munds frivillige (Offere) behage dig, og lær mig dine Domme.
11 Jeg underviser dig paa Viisdoms Vei, jeg leder dig paa de rette Stier,
6 Visseligen, Godt og Miskundhed skal efterjage mig alle mit Livs Dage, og jeg skal blive i Herrens Huus en lang Tid.
8 Da sagde jeg: See, jeg er kommen; i Bogens Rolle er skrevet om mig.
26 Jeg fortalte mine Veie, og du bønhørte mig; lær mig dine Skikke.
27 Lad mig forstaae dine Befalingers Vei, saa vil jeg tale om dine underlige Gjerninger.
11 Du skal kundgjøre mig Livets Sti; for dit Ansigt er Mættelse af megen Glæde, liflige (Værelser) ved din høire Haand evindelig.
10 Thi hos dig er Livets Kilde, i dit Lys skulle vi see Lys.
6 De Hovmodige skjulte en Strikke for mig og Reb, de udstrakte et Garn ved Siden af en Vei, de satte Snarer for mig. Sela.
8 Thi du haver været min Hjælp, og under dine Vingers Skygge vil jeg synge med (Fryd).
5 Udfør mig af Garnet, som de have skjult for mig, thi du er min Styrke.
17 Gud! du haver lært mig fra min Ungdom, og indtil nu kundgjør jeg dine underlige Ting.
9 Jeg vil vandre for Herrens Ansigt i de Levendes Lande.
7 Jeg vil takke dig af et oprigtigt Hjerte, idet jeg lærer din Retfærdigheds Domme.