Matteus 10:28
Og frygter ikke for dem, som slaae Legemet ihjel, men kunne ikke slaae Sjælen ihjel; men frygter heller for Den, som kan fordærve baade Sjæl og Legeme i Helvede.
Og frygter ikke for dem, som slaae Legemet ihjel, men kunne ikke slaae Sjælen ihjel; men frygter heller for Den, som kan fordærve baade Sjæl og Legeme i Helvede.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4Men jeg siger eder, mine Venner! Frygter ikke for dem, som slaae Legemet ihjel og derefter ikke kunne gjøre mere.
5Men jeg vil vise eder, for hvem I skulle frygte: Frygter for den, som haver Magt til, efterat han haver slaaet ihjel, at kaste i Helvede; ja, jeg siger eder: Frygter for ham.
6Sælges ikke fem Spurve for to Penninge? og ikke een af dem er glemt af Gud.
7Ja og Haarene paa eders Hoved ere alle talte; derfor frygter ikke; I ere bedre end mange Spurve.
29Sælges ikke to Spurve for en Penning? og ikke een af dem falder paa Jorden, uden eders Fader (vil).
30Men og alle eders Hovedhaar ere talte.
31Frygter derfor ikke; I ere bedre end mange Spurve.
26Frygter derfor ikke for dem; thi Intet er skjult, som jo skal aabenbares, og Intet er lønligt, som man jo skal faae at vide.
27Hvad jeg siger eder i Mørket, taler det i Lyset, og hvad I høre i Øret, prædiker det paa Husene.
31Det er forfærdeligt at falde i den levende Guds Hænder.
25Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for eders Liv, hvad I skulle æde og hvad I skulle drikke; ikke heller for eders Legeme, hvad I skulle iføres. Er ikke Livet mere end Maden, og Legemet mere end Klæderne?
48hvor deres Orm ikke døer, og Ilden ikke udslukkes.
19Men naar de overantvorde eder, da sørger ikke for, hvorledes eller hvad I skulle tale; thi det skal gives eder i den samme Time, hvad I skulle tale.
20Thi I ere ikke de, som tale, men det er eders Faders Aand, som taler i eder.
21Men en Broder skal forraade den anden til Døden, og en Fader sit Barn, og Børn skulle sætte sig op mod Forældre og aflive dem.
22Og I skulle hades af Alle for mit Navns Skyld; men den, som bliver bestandig indtil Enden, han skal blive salig.
26Og din (døde) Krop skal blive alle Fugle under Himmelen og Dyr paa Jorden til Spise, og der skal Ingen være, som skrækker dem.
43Og dersom din Haand forarger dig, hug den af; det er dig bedre, at gaae som en Krøbling ind til Livet, end at have to Hænder og fare hen til Helvede, i den Uslukkelige Ild,
44hvor deres Orm ikke døer, og Ilden ikke udslukkes.
45Og dersom din Fod forarger dig, hug den af; det er dig bedre, at gaae halt ind til Livet, end at have to Fødder og blive kastet i Helvede, i den uslukkelige Ild,
46hvor deres Orm ikke døer, og Ilden ikke udslukkes.
22Men han sagde til sine Disciple: Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for eders Liv, hvad I skulle æde, ikke heller for Legemet, hvad I skulle iføres.
23Livet er mere end Maden, og Legemet (mere) end Klæderne.
25Hvo, som elsker sit Liv, skal miste det, og hvo, som hader sit Liv i denne Verden, skal bevare det til et evigt Liv.
27Herrens Frygt er Livets Kilde til at vige fra Dødens Snarer.
50og kaste dem i Ildovnen; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.
10Frygt ikke for det, du skal lide! See Djævelen skal kaste Nogle af eder i Fængsel, paa det I skulle fristes, og I skulle have Trængsel i ti Dage. Vær tro indtil Døden, saa vil jeg give dig Livsens Krone.
42Og de skulle kaste dem i Ildovnen, der skal være Graad og Tænders Gnidsel.
27men en frygtelig Forventelse af Dommen og en brændende Nidkjærhed, som skal fortære de Gjenstridige.
39Men vi ere ikke af dem, som unddrage sig til deres Fordærvelse, men af dem, som troe til Sjælens Frelse.
21I have hørt, at der er sagt de Gamle: Du skal ikke ihjelslaae, men hvo, som ihjelslaaer, skal være skyldig for Dommen.
14Men om I og lide for Retfærdigheds Skyld, ere I salige; men frygter ikke, som de frygte, og forfærdes ikke. Men helliger Gud Herren i eders Hjerter.
31Søger heller Guds Rige, saa skulle alle disse Ting tillægges eder.
32Frygt ikke, du lille Hjord! thi det er eders Fader behageligt at give eder Riget.
12Men en Broder skal overantvorde den anden til Døden, og Faderen Barnet, og Børn skulle sætte sig op imod Forældre og slaae dem ihjel.
17Men vogter eder for Menneskene; thi de skulle overantvorde eder til Raadet og hudstryge eder i deres Synagoger.
11Skulde ikke hans Høihed forfærde eder, og hans Rædsel falde over eder?
66Og dit Liv skal være dig hængende for dig, og du skal ræddes Nat og Dag, og ikke være sikker paa dit Liv.
25Du skal ikke frygte for hastig Forskrækkelse, ei heller for de Ugudeliges Ødelæggelse, naar den kommer.
18Og ikke et Haar af eders Hoved skal forkommes.
36Men den, der synder imod mig, skader sin Sjæl; Alle, som mig hade, elske Døden.
21Thi nu ere I (som) Intet; I see (min) Rædsel og frygte.
26Thi hvad gavner det Mennesket, om han vinder den ganske Verden, men tager Skade paa sin Sjæl? eller hvad Vederlag kan et Menneske give for sin Sjæl?
4Men Vogterne skjælvede af Frygt for ham og bleve ligesom døde.
9Og dersom dit Øie forarger dig, da riv det ud og kast det fra dig. Det er dig bedre at gaae eenøiet ind til Livet, end at have to Øine, og kastes i Helvedes Ild.
31Derfor skulle I ikke bekymre eder og sige: Hvad skulle vi æde? eller: Hvad skulle vi drikke? eller: Hvormed skulle vi klæde os?
10Da sagde Jesus til dem: Frygter ikke! gaaer hen, bebuder mine Brødre, at de gaae hen til Galilæa, og der skulle de see mig.
9Min Sjæl hængte efter dig; din høire Haand holdt paa mig.
13Den Herre Zebaoth, ham skulle I helliggjøre, og han skal være eders Frygt, og han (skal være) eders Forfærdelse.
39Hvo, som finder sit Liv, skal miste det, og hvo, som mister sit Liv for min Skyld, skal finde det.