Jesaja 8:13
Den Herre Zebaoth, ham skulle I helliggjøre, og han skal være eders Frygt, og han (skal være) eders Forfærdelse.
Den Herre Zebaoth, ham skulle I helliggjøre, og han skal være eders Frygt, og han (skal være) eders Forfærdelse.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
12I skulle ikke sige: Forbund! efter alt det, som dette Folk siger: Forbund! og frygter ikke, som de frygte, og forfærdes ikke.
8Al Jorden frygte sig for Herren, alle Verdens Indbyggere ræddes for ham!
7Thi hvo kan gjælde lige med Herren i den øverste Sky? (hvo) er Herren lig iblandt Guders Børn?
38Og I skulle ikke forglemme den Pagt, som jeg gjorde med eder, og ikke frygte andre Guder.
39Men I skulle frygte Herren eders Gud, og han, han skal frie eder fra alle eders Fjenders Haand.
14Og han skal være til en Helligdom og til en Anstødssteen og til en Forargelses-Klippe for de tvende Israels Huse, til en Snare og til en Strikke for Jerusalems Indbyggere.
11Skulde ikke hans Høihed forfærde eder, og hans Rædsel falde over eder?
7Derfor helliger eder, og værer hellige; thi jeg, Herren, er eders Gud.
8Og holder mine Skikke, og gjører dem; jeg er Herren, som gjør eder hellige.
9Tilbeder for Herren i hellig Prydelse, bæver for hans Ansigt, al Jorden!
6Saa hold Herrens din Guds Bud, at vandre i hans Veie og at frygte ham.
11Tjener Herren med Frygt, og fryder eder med Bævelse.
25Der skal ingen Mand kunne staae for eders Ansigt; Herren eders Gud skal lade eders Rædsel og eders Frygt komme over alt Landet, som I træde paa, ligesom han haver sagt eder.
29Da sagde jeg til eder: Lader eder ikke forfærde, og frygter ei for dem.
13Du skal frygte Herren din Gud og tjene ham, og du skal sværge ved hans Navn.
35med hvilke Herren havde gjort en Pagt og budet dem, sigende: I skulle ikke frygte andre Guder og ikke tilbede for dem og ikke tjene dem og ikke offre til dem.
36Men Herren, som førte eder op af Ægypti Land med stor Kraft og med en udrakt Arm, ham skulle I frygte, og ham skulle I tilbede og offre til ham.
20Du skal frygte Herren din Gud, ham skal du tjene; og du skal hænge hart ved ham og sværge ved hans Navn.
30Al Jorden bæve for hans Ansigt, og (Jordens) Kreds skal befæstes, at den ikke ryster.
15saa tænker jeg igjen i disse Dage at gjøre vel imod Jerusalem og Judæ Huus; frygter ikke.
9Og han skal gaae sin Klippe forbi af Frygt, og hans Fyrster skulle forskrækkes for Bannere, siger Herren, som haver Ild i Zion, og som haver Ovn i Jerusalem.
11Thi et Menneskes Vrede skal gjøre, at man takker dig; det Overblevne fra (deres) store Vrede skal du ombinde (som med et Bælte).
21til at komme i Klippernes Kløfter, i Steenklippernes Huler for Herrens frygts Skyld og for hans Majestæts Herligheds Skyld, naar han gjør sig rede til at forfærde Jorden.
11Herren (skal være) forfærdelig over dem, naar han lader bortsvinde alle Jordens Guder, og de skulle tilbede ham, hver fra sit Sted, (ja) alle Hedningernes Øer.
16Men den Herre Zebaoth skal ophøies ved Retten, og den hellige Gud skal helliges ved Retfærdighed.
10Og alle Folk paa Jorden skulle see, at du er kaldet efter Herrens Navn, og de skulle frygte for dig.
30I skulle holde mine Sabbater, og I skulle frygte for min Helligdom; jeg er Herren.
12I Himle, forskrækkes saare over dette, og forfærdes, (ja) bliver saare øde, siger Herren.
3De skulle takke dit store og forfærdelige Navn, som er helligt,
21Du skal ikke forfærdes for deres Ansigt; thi Herren din Gud er midt iblandt dig, den store og forfærdelige Gud.
22Frygter ikke for dem; thi Herren, eders Gud, han er den, som strider for eder.
2Tal til al Israels Børns Menighed, og du skal sige til dem: I skulle være hellige; thi jeg, Herren eders Gud, er hellig.
3I skulle hver frygte sin Moder og sin Fader, og I skulle holde mine Sabbater; jeg er Herren eders Gud.
4I skulle vandre efter Herren eders Gud, og frygte ham, og holde hans Bud, og høre paa hans Røst, og tjene ham, og hænge ved ham.
8Derfor skal du holde ham hellig, thi han offrer din Guds Brød; han skal være dig hellig, thi jeg, Herren, er hellig, som eder gjør hellige.
13Derfor vil jeg bevæge Himmelen, og Jorden skal bæve fra sit Sted i den Herre Zebaoths Fortørnelse og paa hans grumme Vredes Dag.
40paa det de skulle frygte dig alle de Dage, hvilke de leve i Landet, som du haver givet vore Fædre.
8Nu, forhærder ikke eders Nakke, som eders Fædre; giver Herren Haanden og kommer til hans Helligdom, som han haver helliggjort evindelig, og tjener Herren eders Gud, saa skal hans grumme Vrede vendes fra eder.
11I, som frygte Herren! forlader eder paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.
7Bæv, (du) Jord, for Herrens Ansigt, for Jakobs Guds Ansigt, 8. han, som forvandlede Klippen til en Vandsø, den haarde Steen til en Vandkilde.
10Gak ind i Klippen og skjul dig i Støvet for Herrens Frygts Skyld og for hans Majestæts Herligheds Skyld.
44Thi jeg Herren er eders Gud, og I skulle helliggjøre eder og være hellige, thi jeg er hellig; og I skulle ikke gjøre eders Sjæle urene paa nogen Vrimmel, som kryber paa Jorden.
13Staa op, hellige Folket og siig: Helliger eder til imorgen; thi saa siger Herren, Israels Gud: Der er Band iblandt dig, Israel, du kan ikke staae for dine Fjenders Ansigt, indtil I borttage den Band midt ud af eder.
31Det er forfærdeligt at falde i den levende Guds Hænder.
24Frygter ikkun Herren og tjener ham i Sandhed i eders ganske Hjerte; thi seer, hvor store Ting han gjør imod eder.
27Herrens Frygt er Livets Kilde til at vige fra Dødens Snarer.
23Thi idet han seer sine Børn, mine Hænders Gjerning, midt iblandt sig, da skulle de helliggjøre mit Navn, og de skulle helliggjøre Jakobs Hellige, og forfærdes for Israels Gud.
5med Ordet, efter hvilket jeg gjorde (Pagt) med eder, der I droge ud af Ægypten, og med min Aand, som staaer midt iblandt eder; frygter ikke!
2Holder mine Sabbater, og frygter for min Helligdom; jeg er Herren.
23Jeg vil fortælle dit Navn for mine Brødre; midt i Forsamlingen vil jeg love dig.