Jesaia 8:12
I skulle ikke sige: Forbund! efter alt det, som dette Folk siger: Forbund! og frygter ikke, som de frygte, og forfærdes ikke.
I skulle ikke sige: Forbund! efter alt det, som dette Folk siger: Forbund! og frygter ikke, som de frygte, og forfærdes ikke.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
9 Gjører Selskab, I Folk! og bliver (dog) sønderknuste, og mærker med eders Øren, alle I, som ere i langt fraliggende Lande; omgjorder eder og bliver (dog) sønderknuste, omgjorder eder og bliver (dog) sønderknuste.
10 Beslutter et Raad, og det skal (dog) blive til Intet; taler et Ord, og det skal dog ikke bestaae, thi med os er Gud.
11 Thi saa sagde Herren til mig, der han tog fat paa (min) Haand og underviste mig, at jeg skulde ikke vandre paa dette Folks Vei, og sagde:
13 Den Herre Zebaoth, ham skulle I helliggjøre, og han skal være eders Frygt, og han (skal være) eders Forfærdelse.
29 Da sagde jeg til eder: Lader eder ikke forfærde, og frygter ei for dem.
8 Frygt ikke for deres Ansigt; thi jeg er med dig at redde dig, siger Herren.
18 da skal du ikke frygte for dem; du skal flitteligen komme ihu, hvad Herren din Gud gjorde ved Pharao og ved alle Ægypterne:
35 med hvilke Herren havde gjort en Pagt og budet dem, sigende: I skulle ikke frygte andre Guder og ikke tilbede for dem og ikke tjene dem og ikke offre til dem.
11 I skulle ikke frygte for Kongen af Babels Ansigt, for hvis Ansigt I frygte; I skulle ikke frygte for ham, siger Herren, thi jeg er hos eder til at frelse eder og til at redde eder fra hans Haand.
3 Og han skal sige til dem: Hør Israel! I komme idag til Striden imod eders Fjender, lader eders Hjerte ikke blive blødt, frygter ikke og forfærdes ikke, og gruer ikke for deres Ansigt.
15 saa tænker jeg igjen i disse Dage at gjøre vel imod Jerusalem og Judæ Huus; frygter ikke.
38 Og I skulle ikke forglemme den Pagt, som jeg gjorde med eder, og ikke frygte andre Guder.
39 Men I skulle frygte Herren eders Gud, og han, han skal frie eder fra alle eders Fjenders Haand.
5 med Ordet, efter hvilket jeg gjorde (Pagt) med eder, der I droge ud af Ægypten, og med min Aand, som staaer midt iblandt eder; frygter ikke!
9 Aleneste værer I ikke gjenstridige imod Herren, og I, frygter ikke for Folket i det Land, thi vi ville æde dem; deres Beskjærmelse er veget fra dem, men Herren er med os, frygter ikke for dem.
25 Du skal ikke frygte for hastig Forskrækkelse, ei heller for de Ugudeliges Ødelæggelse, naar den kommer.
12 Forvar dig, at du ei gjør Pagt med nogen Indbygger i det Land, til hvilket du kommer, paa det han ikke skal blive til en Snare midt iblandt dig
22 Frygter ikke for dem; thi Herren, eders Gud, han er den, som strider for eder.
9 Og Herren sagde til mig: Der er fundet et Forbund iblandt Judæ Mænd og iblandt Jerusalems Indbyggere.
7 Hører mig, I, som kjende Retfærdighed, du Folk, i hvis Hjerte min Lov er! frygter ikke for et Menneskes Forsmædelse, og forskrækkes ikke for deres Forhaanelser.
6 (De sige:) I skulle ikke prophetere, (men) de skulle prophetere; de prophetere ikke som disse, der ikke vige af fra Forsmædelser.
11 Skulde ikke hans Høihed forfærde eder, og hans Rædsel falde over eder?
17 Og du, du skal binde om dine Lænder og gjøre dig rede, og sige til dem alt det, jeg vil befale dig; vær ikke forskrækket for dem, at jeg ikke skal forskrække dig for dem.
21 Du skal ikke forfærdes for deres Ansigt; thi Herren din Gud er midt iblandt dig, den store og forfærdelige Gud.
11 paa det at ganske Israel maa det høre og frygte, og ikke blive ved at gjøre efter denne onde Handel, midt iblandt eder.
12 Om du hører i een af dine Stæder, som Herren din Gud giver dig at boe derudi, at man siger:
25 Gak ikke ud paa Ageren, og gak ikke paa Veien; thi der er Fjendens Sværd, (ja) Rædsel trindt omkring.
2 Saa sagde Herren: I skulle ikke lære (at vandre) paa Hedningernes Vei, og ikke forskrækkes for Himmelens Tegn; thi Hedningerne skulle forskrækkes for dem.
25 Der skal ingen Mand kunne staae for eders Ansigt; Herren eders Gud skal lade eders Rædsel og eders Frygt komme over alt Landet, som I træde paa, ligesom han haver sagt eder.
6 Og du Menneskesøn! du skal ikke frygte for dem, og ei frygte for deres Ord; thi (de ere vel) gjenstridige og Torne hos dig, og du boer hos Skorpioner; (men) du skal ikke frygte for deres Ord og ei forskrækkes for deres Ansigt, endskjøndt de ere et gjenstridigt Huus.
11 Og for hvem er du bekymret og frygtede du, at du vilde lyve, og kom ikke mig ihu, (og) lagde det ikke paa dit Hjerte? mon (det) ikke (skeer, fordi) jeg tier, og (det) fra fordum (Tid) af, men skulde du ikke frygte mig?
8 Og Herren sagde til Josva: Frygt ikke for dem, thi jeg haver givet dem i din Haand; der skal ikke en Mand af dem kunne staae for dit Ansigt.
6 Værer frimodige og værer stærke, frygter ikke og forfærdes ikke for deres Ansigt; thi Herren din Gud, han er den, som vandrer med dig, han slipper dig ikke og forlader dig ikke.
18 Derfor hører, I Hedninger! og forstaa, du Menighed! de Ting, der ere hos dem.
10 Og jeg sagde til eder: Jeg er Herren eders Gud, frygter ikke de Amoriters Guder, udi hvis Land I boe; men I have ikke været min Røst lydige.
19 Og naar de ville sige til eder: Søger til Spaaqvinderne og til Tegnsudlæggerne, dem, som qviddre, og dem, som mumle, (da siger:) Skal ikke et Folk søge til sin Gud? (skal man) søge til de Døde for de Levende?
9 Fremdeles sagde jeg: Det er ikke en god Ting, som I gjøre; skulde I ikke vandre i vor Guds Frygt for Hedningernes, vore Fjenders, Forsmædelsers Skyld?
10 Og alle Folk paa Jorden skulle see, at du er kaldet efter Herrens Navn, og de skulle frygte for dig.
6 da sagde Esaias til dem: Saa skulle I sige til eders Herre: Saa sagde Herren: Frygt ikke for de Ord, som du hørte, med hvilke Kongen af Assyriens Tjenere forhaanede mig.
17 Men jeg, vil redde dig paa den samme Dag, siger Herren, og du skal ikke gives i de Mænds Haand, for hvis Ansigt du gruer.
15 Og han sagde: Giver Agt paa, al Juda og I, Indbyggere i Jerusalem, og du, Kong Josaphat! saa sagde Herren til eder: I skulle ikke frygte og ikke ræddes for denne store Hob, thi Krigen er ikke eders, men Guds.
6 saa at vi kunne sige med frit Mod: Herren er min Hjælper, og jeg vil ikke frygte; hvad kan et Menneske gjøre mig?
13 at alt Folket maa høre det og frygte, og ikke mere handle hovmodeligen.
17 Og tænker ikke Ondt, hver imod sin Næste, i eders Hjerte, og elsker ikke falsk Ed; thi alle disse Ting (ere de), som jeg hader, siger Herren.
8 Og Herren, han, som gaaer for dit Ansigt, skal være med dig, han skal ikke slippe dig og ikke forlade dig; frygt ikke og ræddes ikke.
32 Du skal ikke gjøre Pagt med dem eller med deres Guder.
6 Saa hold Herrens din Guds Bud, at vandre i hans Veie og at frygte ham.
14 Du skal befæstes ved Retfærdighed; du skal være langt fra Fortrykkelse, thi du skal ikke frygte, og fra Fordærvelse, thi den skal ikke komme nær til dig.
21 Lad din Haand være langt fra mig, og lad din Redsel ikke forfærde mig.
5 De sagde: Kommer, og lader os udslette dem, (at de ere) ikke et Folk, og at Israels Navn skal ikke ydermere ihukommes.