Jeremia 11:9

Original Norsk Bibel 1866

Og Herren sagde til mig: Der er fundet et Forbund iblandt Judæ Mænd og iblandt Jerusalems Indbyggere.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Hos 6:9 : 9 Og som naar Nogen bier efter Krigstropperne, (saa er) Præsternes Selskab, de myrde paa Veien til Sichem; sandelig, de gjøre skjændelige Ting.
  • Mika 3:11 : 11 Dens Hoveder dømme for Skjenk, og dens Præster lære for Betaling, og dens Propheter spaae for Penge; dog forlade de sig fast paa Herren, sigende: Er ikke Herren midt iblandt os? der skal ikke komme Ulykke over os.
  • Mika 7:2-3 : 2 En Miskundelig er borte af Landet, og der er ikke en Oprigtig iblandt Folket; de, de lure alle efter Blod, jage En den Anden i Garnet. 3 Foruden at de gjøre tilgavns Ondt med Hænderne, begjærer Fyrsten (Gaver), og Dommeren (dømmer) for Betaling, og den Mægtige taler (om det, som er) hans Sjæls Skade, han og de sammensnoe det.
  • Sef 3:1-4 : 1 Vee den Gjenstridige og Besmittede, den Stad, som berøver (Andre)! 2 Den vil ikke høre paa (Propheternes) Røst, den annammer ikke Tugt; den forlader sig ikke paa Herren, den holder sig ikke nær til sin Gud. 3 Dens Fyrster midt i den ere brølende Løver, dens Dommere ere Ulve om Aftenen, som ikke bryde et Been om Morgenen. 4 Dens Propheter ere letfærdige, troløse Mænd, dens Præster vanhellige Helligdommen, forvende Loven fortrædeligen.
  • Matt 21:38-39 : 38 Men der Viingaardsmændene saae Sønnen, sagde de til hverandre: Denne er Arvingen, kommer, lader os slaae ham ihjel og tilvende os hans Arv. 39 Og de toge ham, og stødte ham ud udenfor Viingaarden og sloge ham ihjel.
  • Matt 26:3-4 : 3 Da forsamledes de Ypperstepræster og Skriftkloge og Folkets Ældste i Paladset hos den Ypperstepræst, som hedte Caiphas. 4 Og de holdt Raad, at de kunde gribe Jesum med List og ihjelslaae ham.
  • Matt 26:15 : 15 og sagde: Hvad ville I give mig, saa vil jeg forraade eder ham? Men de gave ham tredive Sølvpenninge.
  • Joh 11:53 : 53 Derfor raadsloge de fra den Dag af om at ihjelslaae ham.
  • Apg 23:12-15 : 12 Men der det var blevet Dag, sloge nogle af Jøderne sig sammen, og forpligtede sig under Forbandelse og sagde, at de vilde hverken æde, ei heller drikke, inden de havde slaget Paulus ihjel. 13 Men de vare flere end Fyrretyve, som havde sammensvoret sig hertil. 14 Disse gik til de Ypperstepræster og de Ældste og sagde: Vi have under Forbandelse forpligtet os til, ikke at smage Noget, førend vi have slaget Paulus ihjel. 15 Saa giver nu den øverste Høvedsmand tilkjende, tilligemed Raadet, at han imorgen fører ham ned til eder, som om I vilde nøiere undersøge hans Sag; men vi ere rede til at ihjelslaae ham, førend han kommer (eder) nær.
  • Jer 5:31 : 31 Propheterne spaae Løgn, og Præsterne herske formedelst dem, og mit Folk elsker Saadant; men hvad ville I gjøre paa det Sidste deraf?
  • Jer 6:13 : 13 Thi Enhver er saare gjerrig, fra den Mindste af dem indtil den Største af dem, og fra Prophet og indtil Præst bedrive de allesammen Løgn.
  • Jer 8:10 : 10 Derfor vil jeg give Andre deres Hustruer, (og) deres Agre til dem, som skulle eie dem; thi hver er saare gjerrig, fra den Mindste til den Største; fra Prophet og indtil Præst handle de allesammen falskeligen.
  • Esek 22:25-31 : 25 Hendes Propheters Forbund er midt derudi, de ere som en brølende Løve, som røver Rov; de æde Sjælen, tage Gods og dyrebare Ting, gjøre deres Enker mange midt i den. 26 Dens Præster forvende (fortrædeligen) min Lov og vanhellige mine Helligdomme, gjøre ingen Skilsmisse imellem Helligt og Vanhelligt, og give ikke tilkjende (Forskjellen) imellem Reent og Ureent; og de skjule deres Øine for mine Sabbater, og jeg vanhelliges midt iblandt dem. 27 Dens Fyrster midt derudi ere som Ulve, der røve Rov, til at udøse Blod, at omkomme Sjæle, for at drive Gjerrighed. 28 Og dens Propheter anstryge den med løs (Kalk), de see Forfængelighed og spaae dem Løgn, sigende: Saa sagde den Herre Herre, dog Herren haver ikke talet. 29 Folket i Landet undertrykke de med Vold og røve Rov, og forfordele den Elendige og Fattige, og undertrykke den Fremmede foruden Ret. 30 Og jeg ledte efter en Mand af dem, som vilde gjærde et Gjærde og staae i Gabet for mit Ansigt for Landet, at jeg skulde ikke fordærve det; men jeg fandt ingen. 31 Derfor udøser jeg min Vrede over dem, jeg gjør Ende med dem ved min Grumheds Ild; jeg giver dem deres Vei paa deres Hoved, siger den Herre Herre.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 11 Thi Israels Huus og Judæ Huus have været heel troløse mod mig, siger Herren.

  • 6 Og Herren sagde til mig: Udraab alle disse Ord i Judæ Stæder og paa Gaderne i Jerusalem, sigende: Hører denne Pagtes Ord og gjører derefter!

  • 76%

    10 De have vendt om til deres de første Fædres Misgjerninger, som vægrede sig for at adlyde mine Ord, og de gik efter andre Guder for at tjene dem; Israels Huus og Judæ Huus have gjort min Pagt til Intet, som jeg gjorde med deres Fædre.

    11 Derfor sagde Herren saaledes: Jeg lader komme Ulykke over dem, af hvilken de ikke skulle kunne undkomme, og de skulle raabe til mig, og jeg skal ikke bønhøre dem.

  • 76%

    1 Det Ord, som skede til Jeremias fra Herren, sigende:

    2 Hører denne Pagtes Ord, og I skulle tale til Judæ Mænd og til Jerusalems Indbyggere.

    3 Og du skal sige til dem: Saa sagde Herren, Israels Gud: Forbandet være den Mand, som ikke adlyder denne Pagtes Ord,

  • 11 Og om Judæ Konges Huus hører Herrens Ord:

  • 75%

    8 Da skede Herrens Ord til mig og sagde:

    9 Saa sagde Herren: Saaledes vil jeg fordærve Judæ Hovmodighed, ja Jerusalems megen Hovmodighed.

  • 11 Og nu, Kjære! tal til Judæ Mænd og til Jerusalems Indbyggere, sigende: Saa sagde Herren: See, jeg danner Ulykke over eder, og betænker et Anslag imod eder; vender dog om, hver fra sin den onde Vei, og bedrer eders Veie og eders Idrætter,

  • 74%

    10 Og end i alt dette omvendte hendes troløse Søster Juda sig ikke til mig i sit ganske Hjerte, men med Falskhed, siger Herren.

    11 Og Herren sagde til mig: Den forvendte Israel haver retfærdiggjort sin Sjæl mere end den troløse Juda.

  • 6 Du boer midt i Bedrageri, (og) for Bedrageri vægre de sig ved at kjende mig, siger Herren.

  • 8 Men de adløde ikke, og bøiede ikke heller deres Øre, men gik, hver i deres onde Hjertes Stivhed; og jeg lod komme over dem alle denne Pagtes Ord, som jeg havde befalet at gjøre, og de gjorde (dog) ikke.

  • 9 Og han sagde til mig: Israels og Judæ Huses Misgjerning er alt for saare stor, og Landet er fyldt med Blodskyld, og Staden er fuld af at bøie (Retten); thi de sagde: Herren haver forladt Landet, og Herren seer ikke.

  • 73%

    14 Og Herren sagde til mig: Fra Norden skal Ulykken udlades over alle Landets Indbyggere.

    15 Thi see, jeg kalder ad alle Rigernes Slægter mod Norden, siger Herren, og de skulle komme og sætte, hver sin Stol for Jerusalems Portes Dør, og trindt omkring imod alle dens Mure og imod alle Judæ Stæder.

    16 Og jeg vil tale om mine Rette med dem for al deres Ondskabs Skyld, at de forlode mig og gjorde Røgelse for andre Guder, og tilbade for deres Hænders Gjerninger.

  • 11 Thi saa sagde Herren til mig, der han tog fat paa (min) Haand og underviste mig, at jeg skulde ikke vandre paa dette Folks Vei, og sagde:

  • 7 og (at) du ogsaa haver bestilt Propheter, som skulle udraabe om dig i Jerusalem og sige: Han er Konge i Juda; og nu maatte det høres for Kongen paa denne Maade; derfor, gak nu med og lad os raadføre os tilsammen.

  • 16 Saa sagde Herren: See, jeg fører Ulykke over dette Sted og over dets Indbyggere, (nemlig) alle Bogens Ord, som Judæ Konge læste;

  • 2 Og den sagde til mig: Du Menneskesøn! disse Mænd ere de, som tænke Uret, og de, som raade ondt Raad i denne Stad,

  • 18 Og Herren lod mig vide det, at jeg veed det; da lod du mig see deres Idrætter.

  • 72%

    19 Saa sagde Herren til mig: Gak, og staa i Folkets Børns Port, igjennem hvilken Judæ Konger komme ind, og igjennem hvilken de gaae ud, og i alle Jerusalems Porte.

    20 Og du skal sige til dem: Hører Herrens Ord, Judæ Konger, og al Juda, og alle Indbyggere i Jerusalem, som indgaae ad disse Porte!

  • 12 Og han haver holdt sine Ord, som han talede over os og over vore Dommere, som dømte os, og han har ladet stor Ulykke komme over os, (saadan) som ikke er skeet under al Himmelen, saa som det er skeet i Jerusalem.

  • 9 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 8 Derfor er Herrens Vrede over Juda og Jerusalem, og han haver givet dem hen i Ustadighed til Ødelæggelse og til en Hvidsel, ligesom I see med eders Øine.

  • 11 Der er En udgangen fra dig, som tænker Ondt imod Herren, en Belials Raadgiver.

  • 14 Da skede Herrens Ord til mig, og han sagde:

  • 9 Skulde jeg ikke hjemsøge dem for disse Ting? siger Herren, skulde ikke min Sjæl hevne sig paa saadant Folk som dette?

  • 11 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 11 Thi baade Prophet og Præst ere Øienskalke; jeg haver ogsaa fundet deres Ondskab i mit Huus, siger Herren.

  • 1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 10 Og jeg sagde: Ak Herre, Herre! sandeligen, du haver saare ladet bedrage dette Folk og Jerusalem, at man sagde: Fred skal være med eder; og Sværdet er (dog) kommet indtil Sjælen.

  • 1 Saa sagde Herren: Gak ned i Judæ Konges Huus, og du skal tale der dette Ord,

  • 11 Juda handlede troløst, og der er skeet Vederstyggelighed i Israel og i Jerusalem; thi Juda vanhelligede Herrens Hellighed, som han tilforn elskede, og tog tilægte en fremmed Guds Datter.

  • 2 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 4 Og disse ere Ordene, som Herren talede til Israel og Juda;

  • 1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 11 Derfor sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud, saaledes: See, jeg sætter mit Ansigt imod eder til det Onde og til at udrydde al Juda.

  • 18 Men til Judæ Konge, som sendte eder til at adspørge Herren, til ham skulle I sige saaledes: Saa sagde Herren, Israels Gud, (anlangende) de Ord, som du haver hørt:

  • 18 Derfor hører, I Hedninger! og forstaa, du Menighed! de Ting, der ere hos dem.

  • 26 Men til Judæ Konge, som sendte eder at adspørge Herren, til ham skulle I saa sige: Saa sagde Herren, Israels Gud, (om) de Ord, som du hørte:

  • 20 Men, Herre Zebaoth! du retfærdige Dommer, som prøver Nyrer og Hjerte, jeg skal see din Hevn paa dem, thi jeg haver aabenbaret for dig min Sag.

  • 30 Thi Judæ Børn gjorde det, (som er) ondt for mine Øine, siger Herren; de satte deres Vederstyggeligheder i Huset, som er kaldet efter mit Navn, til at besmitte det.

  • 17 derfor sagde Herren, Zebaoths Gud, Israels Gud, saaledes: See, jeg lader komme over Juda og over alle Indbyggere i Jerusalem al den Ulykke, som jeg haver talet imod dem, fordi jeg talede til dem, og de hørte ikke, og jeg kaldte ad dem, og de svarede ikke.

  • 15 Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: See, jeg lader komme over denne Stad og over alle Steder, (som høre) til den, alt det Onde, som jeg haver talet imod den; thi de have forhærdet deres Nakke, at de ikke høre mine Ord.