Jesaia 8:19
Og naar de ville sige til eder: Søger til Spaaqvinderne og til Tegnsudlæggerne, dem, som qviddre, og dem, som mumle, (da siger:) Skal ikke et Folk søge til sin Gud? (skal man) søge til de Døde for de Levende?
Og naar de ville sige til eder: Søger til Spaaqvinderne og til Tegnsudlæggerne, dem, som qviddre, og dem, som mumle, (da siger:) Skal ikke et Folk søge til sin Gud? (skal man) søge til de Døde for de Levende?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
20 (Ja) efter Lov og efter Vidnesbyrd; dersom de ikke sige efter dette Ord, (da siger,) at Ingen (af dem) seer Morgenrøden.
31 I skulle ikke vende eder til Spaaqvinder, og ikke søge hen til Tegnsudlæggere, at blive urene ved dem; jeg er Herren eders Gud.
9 Naar du kommer til det Land, hvilket Herren din Gud giver dig, da skal du ikke lære at gjøre efter disse Folks Vederstyggeligheder.
10 Der skal ikke findes hos dig den, som lader sin Søn eller sin Datter gaae igjennem Ilden, den, som omgaaes med Spaadom, en Dagvælger, eller den, som agter paa Fugleskrig, eller en Troldkarl,
11 eller den, som omgaaes med Manen, eller som adspørger en Spaamand, eller en Tegnsudlægger, eller som gjør Spørgsmaal til de Døde.
12 Thi hver, som gjør disse Ting, er en Vederstyggelighed for Herren, og for disse Vederstyggeligheders Skyld fordriver Herren din Gud dem fra dit Ansigt.
3 Og de Ægypters Aand skal udtømmes inden i dem, og jeg vil opsluge deres Raad; da skulle de adspørge hos Afguderne og hos Troldkarlene og hos Spaaqvinderne og hos Tegnsudlæggerne.
27 Og naar af Mand eller Qvinde nogen er en Spaamand eller Tegnsudlægger, de skulle visseligen dødes; man skal stene dem ihjel, deres Blod være over dem.
4 Thi saa sagde Herren til Israels Huus: Søger mig, saa skulle I leve.
6 Og naar en Person vender sig til Spaaqvinderne eller til Tegnsudlæggerne, til at bedrive Horeri efter dem, da vil jeg sætte mit Ansigt imod den samme Person, og jeg vil udrydde ham fra sit Folk.
7 Da sagde Saul til sine Tjenere: Opleder mig en Qvinde, som haver en Spaadomsaand, at jeg kan gaae til hende og adspørge hende; og hans Tjenere sagde til ham: See, der er en Qvinde, som haver en Spaadomsaand, i Endor.
8 Og Saul forvendte sig og iførte sig andre Klæder, og han gik hen, og to Mænd med ham, og de kom til Qvinden om Natten; og han sagde: Kjære, spaa mig ved Spaadomsaand, og lad mig den komme op, som jeg siger dig.
9 Og Qvinden sagde til ham: See, du, du veed, hvad Saul har gjort, hvorledes han har ladet udrydde Spaaqvinder og Tegnsudlæggere af Landet; og hvorfor vil du sætte en Snare for min Sjæl til at lade slaae mig ihjel?
4 Værer ikke som eders Fædre, til hvilke de forrige Propheter raabte, sigende: Saa sagde den Herre Zebaoth: Vender dog om fra eders de onde Veie og eders de onde Idrætter; men de hørte ikke og gave ikke Agt paa mig, siger Herren.
5 Eders Fædre, hvor ere de? og Propheterne, mon de kunde leve til evig (Tid)?
1 Paa den samme Tid, siger Herren, skulle de udføre Judæ Kongers Been, og hans Fyrsters Been, og Præsternes Been, og Propheternes Been, og Indbyggernes Been i Jerusalem af deres Grave,
2 og udsprede dem for Solen og for Maanen og for al Himmelens Hær, hvilke de elskede, og hvilke de tjente, og hvilke de vandrede efter, og hvilke de søgte, og for hvilke de tilbade; de skulle ikke sankes og ei begraves, men vorde til Møg ovenpaa Jorden.
3 Og Døden skal udvælges mere end Livet af hver den, som er tilovers af de Overblevne af denne den onde Slægt, de, som ere overblevne paa alle de Steder, der hvor jeg driver dem hen, siger den Herre Zebaoth.
4 Og du skal sige til dem: Saa sagde Herren: Skulde man falde og ikke opstaae? skulde man afvende sig og ikke omvende sig?
31 Ja, I ere besmittede med alle eders (stygge) Afguder, idet I opløfte eders Gaver (og) lade eders Børn gaae igjennem Ilden indtil denne Dag; og jeg, skulde jeg adspørges af eder, Israels Huus? (saa vist) jeg lever, siger den Herre Herre, jeg vil ikke være adspurgt af eder.
32 Og det, som stiger op i eders Sind, skal dog ikke blive til, efterdi I sige: Vi ville være som Hedningerne, som Slægterne i Landene, til at tjene Træ og Steen.
18 See, (her er) jeg og de Børn, som Herren har givet mig, til Tegn og underlige Ting i Israel fra den Herre Zebaoth, som boer paa Zions Bjerg.
17 Saa sagde den Herre Zebaoth: Betragter (dette) og kalder ad Klageqvinder, at de komme, og skikker efter vise Qvinder, at de komme,
14 Thi disse Hedninger, som du skal fordrive, de have hørt Dagvælgere og Spaamænd; men dig, dig haver Herren din Gud ikke saaledes tilstedet.
10 som sige til Seerne: I skulle ikke see, og til Skuerne: I skulle ikke skue os de Ting, som ere rette; siger os smigrende (Ord), skuer bedragelige Ting;
11 Thi saa sagde Herren til mig, der han tog fat paa (min) Haand og underviste mig, at jeg skulde ikke vandre paa dette Folks Vei, og sagde:
12 I skulle ikke sige: Forbund! efter alt det, som dette Folk siger: Forbund! og frygter ikke, som de frygte, og forfærdes ikke.
14 Søger Godt og ikke Ondt, paa det I maae leve; og saa skal den Herre Zebaoths Gud være med eder, saasom I sagde.
1 I ere Herrens eders Guds Børn, I skulle ikke saare eder eller gjøre bart imellem eders Øine for den Døde.
3 Men Samuel var død, og al Israel havde sørget for ham og begravet ham i Rama, i hans Stad; og Saul havde bortskaffet Spaaqvinder og Tegnsudlæggere af Landet.
12 Og de skulle vanke hid og did, fra Hav indtil Hav, og fra Norden og indtil Østen; de skulle løbe omkring at søge efter Herrens Ord, og ikke finde (det).
9 Fordum i Israel sagde hver Mand saaledes, naar han gik at adspørge Gud: Kommer og lader os gaae til Seeren; thi (den, som) nu (kaldes) Propheten, kaldtes fordum Seeren.
6 og dem, som vende sig tilbage fra (at vandre) efter Herren, og som ikke søge Herren, og ikke spørge efter ham.
10 Og det skal skee, naar du har forkyndt dette Folk alle disse Ord, og de sige til dig: Hvorfor taler Herren al denne store Ulykke over os? og hvilken er vor Misgjerning, og hvad er vor Synd, som vi have syndet med for Herren vor Gud?
15 Vee dem, som sænke sig dybt fra Herren, at skjule deres Anslag, og hvis Gjerninger ere i Mørke, og de sige: Hvo seer os, og hvo kjender os?
18 Men til Judæ Konge, som sendte eder til at adspørge Herren, til ham skulle I sige saaledes: Saa sagde Herren, Israels Gud, (anlangende) de Ord, som du haver hørt:
18 Du skal ikke lade en Troldkone leve.
8 Thi Kjære, spørg den forrige Slægt, og bered dig til (at betænke) det, som deres Fædre have randsaget;
1 Israels Huus! hører det Ord, som Herren taler om eder.
17 Og de havde ladet deres Sønner og deres Døttre gaae igjennem Ilden, og omgaaets med Spaadom og agtet paa Fugleskrig, og solgt sig til at gjøre det, som var ondt for Herrens Øine, til at opirre ham.
3 Du Menneskesøn! tal til Israels Ældste, og du skal sige til dem: Saa sagde den Herre Herre: Monne I ere komne til at adspørge mig? (saa vist) jeg lever, jeg vil ikke være adspurgt af eder, siger den Herre Herre.
6 Søger Herren, saa skulle I leve, at han skal ikke komme heftig over Josephs Huus som en Ild og fortære, og der skal Ingen være, som udslukker i Bethel;
6 Men du haver forladt dit Folk, Jakobs Huus; thi de ere fulde (med Ugudelighed) mere end de af Østen, og ere Dagvælgere som Philisterne, og de have deres Behag i de Fremmedes Børn.
6 Og han, han lod sine Sønner gaae igjennem Ilden i Hinnoms Søns Dal, og var en Dagvælger, og agtede paa Fugleskrig, og brugte Trolddom, og stiftede Spaamænd og Tegnsudlæggere; han gjorde meget Ondt for Herrens Øine til at opirre ham.
13 Thi Herren sagde: Efterdi dette Folk holder sig nær (til mig) med sin Mund, og de ære mig med sine Læber, men dets Hjerte er langt fra mig, og deres Frygt for mig er Menneskers Bud, som de have lært,
20 Kundgjører dette i Jakobs Huus, og lader det høres i Juda, saa der siges:
22 Og han skal see til Jorden, og see, (der skal være) Angest og Mørkhed; Han skal være formørket ved Trængsel, og han skal bortdrives i Dunkelhed.
21 Og den ene (Stads) Indbyggere skulle gaae til den anden og sige: Lader os gaae for at bede ydmygeligen for Herrens Ansigt og at søge den Herre Zebaoth; jeg vil gaae, jeg ogsaa.
22 Og mange Folk skulle komme, og mægtige Hedninger, for at søge den Herre Zebaoth i Jerusalem og at bede ydmygeligen for Herrens Ansigt.
7 Og man skal ikke dele (Brød) iblandt dem over Sorrig, til at trøste Nogen over en Død, og ikke give dem at drikke af Trøstens Bæger, (hver) over sin Fader og over sin Moder.