Jeremia 16:7
Og man skal ikke dele (Brød) iblandt dem over Sorrig, til at trøste Nogen over en Død, og ikke give dem at drikke af Trøstens Bæger, (hver) over sin Fader og over sin Moder.
Og man skal ikke dele (Brød) iblandt dem over Sorrig, til at trøste Nogen over en Død, og ikke give dem at drikke af Trøstens Bæger, (hver) over sin Fader og over sin Moder.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2 Du skal ikke tage dig en Hustru, og du skal ikke have Sønner eller Døttre paa dette Sted.
3 Thi saa sagde Herren om de Sønner og om de Døttre, som fødes paa dette Sted, og om deres Mødre, som føde dem, og om deres Fædre, som avle dem i dette Land:
4 De skulle døe af Sygdoms Død, de skulle ikke begrædes og ei begraves, de skulle vorde til Møg ovenpaa Landet, og de skulle (aldeles) udryddes ved Sværdet og ved Hungeren, og deres Kroppe skulle blive Himmelens Fugle og Dyr paa Jorden til Spise.
5 Thi saa sagde Herren: Du skal ikke gaae ind i Sørgehuus, og ikke gaae hen til at begræde, og ei have Medynk over dem; thi jeg haver borttaget min Fred fra dette Folk, siger Herren, (ja) Miskundhed og Barmhjertigheder.
6 Og de skulle døe, Store og Smaae, i dette Land, de skulle ikke begraves, og man skal ikke begræde dem, og man skal ikke saare sig og ei gjøre sig skaldet for dem.
8 Og du skal ikke gaae ind i Gjestebuds Huus til at sidde hos dem, til at æde og til at drikke.
16 Du Menneskesøn! see, jeg vil tage fra dig dine Øines Lyst ved en Plage; men du skal ikke hyle og ei græde, og din Graad skal ei komme (frem).
17 Hold stille fra at jamre, hold ikke Sorg for de Døde, bind din Hue paa dig, og du skal drage dine Skoe paa dine Fødder, og ikke skjule Skjægget over Munden, og ikke æde Folks Brød.
10 I skulle ikke græde over en Død og ikke ynkes over ham; græder saare over den, som bortfarer, thi han skal aldrig komme igjen at see sit Fædreneland.
18 Derfor, saa sagde Herren om Jojakim, Josias Søn, Kongen i Juda: De skulle ikke begræde ham (og ei sige): Ak min Broder! og: Ak Søster! de skulle ikke begræde ham (sigende): Ak Herre! og: Ak hans Majestæt!
15 Hans Overblevne skulle begraves i Døden, og hans Enker skulle ikke græde.
4 De skulle ikke udøse Viin til Drikoffer for Herren, og ikke behage ham; deres Slagtoffer (skal vorde) dem som de Sørgendes Brød; Alle, som æde det, skulle blive urene; thi deres Brød er for deres Sjæles (Lyst), det skal ikke komme i Herrens Huus.
16 Forældre skulle ikke dødes for Børn, og Børn skulle ikke dødes for Forældrene; de skulle dødes, hver for sin Synd.
18 (Der var) ingen af alle de Børn, som hun havde født, der kunde lede hende, og ingen af alle de Børn, som hun havde opdraget, der kunde tage fat paa hendes Haand.
19 Disse tvende (Ting) ere dig vederfarne; hvo skal have Medynk med dig? (der er) Ødelæggelse og Forstyrrelse og Hunger og Sværd; ved hvem skal jeg trøste dig?
8 Hyl som en Jomfru, der haver ombundet en Sæk, for sin Ungdoms Mand.
9 Madoffer og Drikoffer er afskaaret fra Herrens Huus, Præsterne, Herrens Tjenere, sørge.
16 Og Folket, for hvilket de spaae, skal være henkastet paa Jerusalems Gader for Hungerens og Sværdets Skyld, og skal Ingen have, som skal begrave dem, (ja) dem, deres Hustruer og deres Sønner og deres Døttre; og jeg vil udøse deres Ondskab over dem.
1 I ere Herrens eders Guds Børn, I skulle ikke saare eder eller gjøre bart imellem eders Øine for den Døde.
9 De skulle ikke drikke Viin med Sang, stærk Drik skal være beesk for dem, som drikke den.
14 Og jeg vil sønderslaae dem, den Ene paa den Anden, baade Fædrene og Børnene tillige, siger Herren; jeg vil hverken skaane, ei heller spare, ei heller forbarme mig, at jeg jo fordærver dem.
30 og de, der græde, som de, der ikke græde; og de sig glæde, som de, der ikke glæde sig; og de, der kjøbe, som de, der ikke beholde;
2 Det er bedre at gaae til Sorrigs Huus, end at gaae til Gjæstebuds Huus, thi i hiint er hvert Menneskes Ende; og den Levende skal lægge det paa sit Hjerte.
13 Og de sadde med ham paa Jorden syv Dage og syv Nætter, og Ingen talede til ham et Ord; thi de saae, at Pinen var saare stor.
12 De skulle hyle, (som Børn) ved Brysterne, for de ønskelige Agre, for de frugtbare Viintræer.
25 Men en (Anden) maa døe med en beskelig (bedrøvet) Sjæl, og haver ikke ædet af det Gode.
10 Og Glæde og Fryd skal borttages fra den frugtbare Mark, og man skal ikke synge (med Fryd) i Viingaardene, ei heller raabe (med Glæde); Persetræderen skal ikke træde Druer i Perserne, Frydeskriget haver jeg ladet høre op.
14 Og de raabe ikke til mig i deres Hjerte, naar de hyle paa deres Seng; for Korn og Most holde de sig tilsammen, de afvige (og overtræde) imod mig.
6 som drikke Viin af Skaaler, og salve sig med den ypperste Olie; men de bekymre sig ikke over Josephs Forstyrrelse.
35 Og alle hans Sønner og alle hans Døttre lagde sig efter at trøste ham, men han vilde ikke lade sig trøste, og sagde: Jeg maa sørgende fare ned til min Søn i Graven! og hans Fader begræd ham
14 De Døde, de skulle ikke leve (igjen), Dødningerne skulle ikke opstaae, fordi du haver hjemsøgt og ødelagt dem, og fordærvet al deres Ihukommelse.
24 Dog skal han ikke udstrække Haanden til Hulen, dersom der end er Skrig hos dem, naar han fordærver (dem).
12 Thi om de end opføde deres Børn, vil jeg dog berøve dem deres Børn, at (der skal) ikke (blive) en Mand (tilbage); thi vee ogsaa dem, naar jeg viger fra dem!
11 Og han skal ikke komme til noget dødt Liig, han skal ikke gjøre sig ureen, (hverken) for sin Fader eller for sin Moder.
7 Mosten sørger, Viintræet vansmægter, alle (de, som vare) glade af Hjertet, sukke.
20 Du skal ikke forenes med dem ved Begravelse, thi du haver fordærvet dit Land, ihjelslaget dit Folk; de Ondes Sæd skal ikke nævnes evindeligen.
25 Og der skal ingen (af dem) gaae til et dødt Menneske, at blive ureen; men for Fader og for Moder, og for Søn og for Datter, for Broder og for Søster, som ikke har havt Mand, maae de gjøre sig urene.
10 Han skal ikke komme igjen ydermere til sit Huus, og hans Sted skal ikke kjende ham ydermere.
12 De maatte sige til deres Mødre: Hvor er Korn og Viin? der de forsmægtede paa Gaderne i Staden som den, der er saaret, der de udgave deres Aand i deres Mødres Skjød.
22 Og I skulle gjøre, saasom jeg gjorde; I skulle ikke skjule Skjægget over Munden, og ikke æde Folks Brød.
17 Da opstode de Ældste af hans Huus for ham og vilde opreise ham fra Jorden; men han vilde ikke, og aad ikke Brød med dem.
6 Giver stærk Drik til den, som omkommer, og Viin til dem, som ere beskeligen bedrøvede i Sjælen,
7 Paa den samme Dag skal han opløfte (sin Haand og sværge) og sige: Jeg vil ikke forbinde (eders Skade), og der er hverken Brød, ei heller Klæder i mit Huus, sætter mig ikke til Fyrste over Folket.
64 Dets Præster faldt ved Sværd, og dets Enker græd ikke.
4 Salige ere de, som sørge, thi de skulle husvales.
16 Og du, du skal ikke bede for dette Folk, og ikke opløfte (din Røst med) Skrig eller Bøn, og ikke møde mig (med Bøn) for dem; thi jeg hører dig ikke.
29 I de samme Dage skulle de ikke sige ydermere: Fædrene aade sure Druer, og Børnenes Tænder ømmedes.
10 Og du skal sønderbryde Krukken for de Mænds Øine, som gik med dig.
17 De Døde kunne ikke love Herren, ei heller Nogen af dem, som nedfare i Stilheden.
22 Dog hans Kjød, (saa længe det er) paa ham, maa have Smerte, og hans Sjæl, (saa længe den er) hos ham, maa sørge.