Jobs bok 7:10

Original Norsk Bibel 1866

Han skal ikke komme igjen ydermere til sit Huus, og hans Sted skal ikke kjende ham ydermere.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Job 8:18 : 18 (Men) naar (Gud) opsluger ham fra hans Sted, da skal det negte ham, (sigende:) Jeg saae dig ikke.
  • Job 20:9 : 9 Det Øie, som haver seet ham, skal ikke gjøre det mere, og hans Sted skal ikke beskue ham ydermere.
  • Sal 103:16 : 16 Naar Veir farer over det, da er det ikke (mere), og dets Sted kjender det ikke mere.
  • Job 27:21 : 21 Østenveir skal tage ham op, at han farer (bort), og med en Storm drive ham fra sit Sted.
  • Job 27:23 : 23 Man skal klappe med sine Hænder over ham, og hvisle over ham fra hans Sted.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • Job 7:7-9
    3 vers
    87%

    7 Kom ihu, at mit Levnet er et Veir; mit Øie skal ikke komme tilbage til at see Godt.

    8 Dens Øie, som (nu) seer mig, skal ikke beskue mig; dine Øine skulle (see) efter mig, men jeg skal ikke (findes).

    9 En Sky forgaaer og farer bort; ligesaa den, der farer ned til Graven, skal ikke komme op (igjen).

  • 82%

    7 saa skal han dog omkomme i Evighed som hans Skarn; de, som saae ham, skulle sige: Hvor er han?

    8 Ligesom en Drøm skal han bortflyve, at man ikke skal finde ham, og han skal forjages som et Syn om Natten.

    9 Det Øie, som haver seet ham, skal ikke gjøre det mere, og hans Sted skal ikke beskue ham ydermere.

  • 78%

    10 I skulle ikke græde over en Død og ikke ynkes over ham; græder saare over den, som bortfarer, thi han skal aldrig komme igjen at see sit Fædreneland.

    11 Thi saa sagde Herren om Sallum, Kong Josias Søn, som var Konge i Josias, sin Faders, Sted, (og) som er uddragen fra dette Sted: Han skal ikke komme ydermere hid igjen.

    12 Men han, skal døe paa det Sted, hvorhen de bortførte ham, og han skal ikke ydermere see dette Land.

  • 77%

    28 Men (nu) boer han i Stæder, som ere ødelagte, i Huse, som Ingen boer udi, som ere rede til (at falde) i Hobe.

    29 Han skal ikke blive rig, og hans Formue skal ikke bestaae, og hvad Saadanne have fuldkommet, skal ikke udbredes i Landet.

    30 Han skal ikke bortvige fra Mørket, en Lue skal tørre hans (unge) Qvist, og han skal bortvige ved hans Munds Aand.

  • 76%

    14 Hans Tillid skal oprykkes af hans Paulun, og man skal komme ham til at gaae til Forskrækkelsers Konge.

    15 Den skal boe i hans Paulun, fordi (han har) Ingen (mere, som hører) ham til; Svovel skal strøes over hans Bolig.

    16 Hans Rødder skulle tørres nedentil, og oventil skal hans Green afskjæres.

    17 Hans Ihukommelse skal omkomme af Landet, og han skal intet Navn have paa Gaderne.

    18 De skulle udstøde ham fra Lys til Mørke, og bortstøde ham fra Jorderige.

    19 Han skal ikke have en Søn og ei en Sønnesøn iblandt sit Folk, og der skal Ingen blive øvrig i hans Boliger.

    20 Efterkommerne skulle forskrækkes over hans Dag, og de Gamle skulle betages af Forskrækkelse.

  • 21 for jeg gaaer bort og kommer ikke tilbage, (bort) til Mørkheds og Dødens Skygges Land,

  • 19 Enddog han velsigner sin Sjæl, medens han lever, og man lover dig, fordi du gjør dig tilgode,

  • 12 (saa) ligger og et Menneske og opstaaer ikke; indtil Himlene ere ikke (mere), opvaagne de ikke, og de opvækkes ikke af deres Søvn.

  • 17 Frygt ikke, naar en Mand bliver rig, naar hans Huses Herlighed bliver stor.

  • 32 Dog han, han skal (ogsaa) henføres til Gravene, og blive varagtig ved Høien.

  • 19 Den Rige lægger sig og samles ikke, han oplader sine Øine, saa er han ikke (mere at finde).

  • 22 Thi (faa) Aar i Tallet skulle (endnu) komme, saa gaaer jeg bort ad en Sti, ad hvilken jeg ikke kommer tilbage.

  • 4 Hans Aand udfarer, han bliver til Jord igjen; paa den samme Dag forgaae hans stolte (Anslag).

  • 10 Men en Mand døer og svækkes, og et Menneske opgiver Aanden; hvor er han da?

  • 2 Han gaaer op som et Blomster og afskjæres, og han flyer som en Skygge og bestaaer ikke.

  • 11 (Derfor) vil jeg heller ikke forhindre min Mund, jeg vil tale i min Aands Angest, jeg vil klage i min Sjæls Bitterhed.

  • 11 Jeg sagde: Jeg skal ikke see Herren, (ja) Herren i de Levendes Land, jeg skal ikke skue Menneskene ydermere hos dem, som boe i Verden.

  • 7 og Støvet kommer til Jorden igjen, som det var (før), og Aanden kommer til Gud igjen, som gav den.

  • 16 Naar Veir farer over det, da er det ikke (mere), og dets Sted kjender det ikke mere.

  • 21 Thi hvad Lyst skal han have til sit Huus efter sig, naar hans Maaneders Tal er deelt midt over?

  • 36 Men man gik forbi, og see, han var ikke (mere), og jeg søgte efter ham, men han fandtes ikke.

  • 15 Hans Overblevne skulle begraves i Døden, og hans Enker skulle ikke græde.

  • 19 alle de, som gaae ind til hende, skulle ikke komme tilbage og ikke naae til Livsens Stier;

  • 27 Men til det Land, hvorhen deres Sjæl længes at komme tilbage, derhen skulle de ikke komme tilbage.

  • 72%

    4 Thi det kommer med Forfængelighed og farer i Mørket, og dets Navn bliver skjult i Mørket.

    5 Det seer end ikke Solen, kjender den ei heller; dette haver større Rolighed end han.

    6 Ja, dersom han (end) levede tusinde Aar to Gange, og haver ikke seet Godt, — farer dog ikke Enhver til eet Sted?

  • 24 Dog skal han ikke udstrække Haanden til Hulen, dersom der end er Skrig hos dem, naar han fordærver (dem).

  • 20 (Jordens) Bug skal gjøre, at han glemmes, han skal smage Ormene vel; han skal ikke ydermere ihukommes, og Uretfærdighed skal sønderbrydes som et Træ.

  • 13 Thi den, som sælger, skal ikke komme til sit solgte (Gods) igjen, omendskjøndt hans Liv er iblandt de Levende; thi Synet imod al dens Mængde skal ikke vende tilbage, og Ingen skal bestyrke sit Liv ved sin Misgjerning.

  • 6 Og han skal være som et eenligt (Træ) paa en øde Mark, og skal ikke see, naar Godt skal komme; men han skal boe i de forbrændte (Stæder) i Ørken, i et salt Land, og du skal ikke kunne blive (der).

  • 15 Derfor er dette ogsaa en ond Syge, at han i alle Maader skal fare, saasom han kom; hvad Fordeel haver han da (deraf), at han haver arbeidet i Veiret,

  • 7 Thi han veed ikke, hvad skee skal; thi hvo kan tilkjendegive ham, naar det skal skee?

  • 14 Thi vi døe visseligen og ere som Vandet, der bortflyder paa Jorden, som ikke monne samles; men Gud skal ikke tage Livet bort, men tænker jo (derpaa), at den Udstødte skal ikke (fremdeles) blive udstødt fra ham.

  • 15 Han skal forlade sig fast paa sit Huus, men det skal ikke bestaae; han skal holde sig til det, men det skal ikke staae (fast).

  • 6 Lyset skal blive mørkt i hans Paulun, og hans Lygte skal udslukkes over ham.