Jeremia 22:10

Original Norsk Bibel 1866

I skulle ikke græde over en Død og ikke ynkes over ham; græder saare over den, som bortfarer, thi han skal aldrig komme igjen at see sit Fædreneland.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Fork 4:2 : 2 Da prisede jeg de Døde, som vare allerede døde, mere end de Levende, som endnu ere levende.
  • Jes 57:1 : 1 Den Retfærdige omkommer, og der er Ingen, som lægger det paa Hjerte, og fromme Folk hensamles, men der er Ingen, som giver Agt (paa), at den Retfærdige hensamles fra det Onde.
  • Jer 22:11 : 11 Thi saa sagde Herren om Sallum, Kong Josias Søn, som var Konge i Josias, sin Faders, Sted, (og) som er uddragen fra dette Sted: Han skal ikke komme ydermere hid igjen.
  • Klag 4:9 : 9 Det var bedre for dem, som vare ihjelslagne ved Sværd, end for dem, som bleve ihjelslagne ved Hunger; thi disse bortfløde som de, der ere igjennemstukne, fordi der ikke var Grøde paa Marken.
  • Esek 19:3-4 : 3 Og hun opdrog en af sine Unger, den blev en ung Løve; og han lærte at røve Rov, han aad Mennesker. 4 Der Hedningerne hørte det om ham, blev han greben i deres Grav, og de førte ham med Lænker til Ægypti Land.
  • Luk 23:28 : 28 Men Jesus vendte sig om til dem og sagde: I Jerusalems Døttre! græder ikke over mig, men græder over eder selv og over eders Børn.
  • 2 Kong 22:20 : 20 Derfor, see, jeg vil samle dig til dine Fædre, og du skal samles til din Grav i Fred, og dine Øine skulle ikke see paa al den Ulykke, som jeg vil føre over dette Sted; og de førte Kongen Svar tilbage.
  • 2 Kong 23:30-34 : 30 Og hans Tjenere førte ham død fra Megiddo, og førte ham til Jerusalem og begrove ham i hans Grav; og Folket i Landet tog Joachas, Josias Søn, og salvede ham og gjorde ham til Konge i hans Faders Sted. 31 Joachas var tre og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede tre Maaneder i Jerusalem; og hans Moders Navn var Hamutal, Jeremias Datter, af Libna. 32 Og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øine, efter alt det, som hans Fædre gjorde. 33 Og Pharao-Necho lod ham binde i Ribla udi Hamaths Land, at han ikke skulde regjere i Jerusalem; og han lagde en Straf paa Landet, hundrede Centner Sølv og eet Centner Guld. 34 Og Pharao-Necho gjorde Eljakim, Josias Søn, til Konge i hans Faders Josias Sted, og forandrede hans Navn (og kaldte ham) Jojakim; men Joachas tog han, og han kom til Ægypten og døde der.
  • 2 Krøn 35:23-25 : 23 Og Skytterne skjøde Kong Josias; da sagde Kongen til sine Tjenere: Fører mig, over, thi jeg er svarligen saaret. 24 Og hans Tjenere førte ham over fra Vognen og lode ham fare paa den anden Vogn, som han havde, og førte ham til Jerusalem, og han døde og blev begraven i sine Fædres Grave; og ganske Juda og Jerusalem sørgede for Josias. 25 Og Jeremias klagede en (klagelig Sang) over Josias, iligemaade talede alle Sangerne og Sangerskerne i deres klagelige Sange om Josias indtil denne Dag, og de gjorde en Skik deraf i Israel; og see, de ere skrevne iblandt de klagelige Sange.
  • Jer 22:18 : 18 Derfor, saa sagde Herren om Jojakim, Josias Søn, Kongen i Juda: De skulle ikke begræde ham (og ei sige): Ak min Broder! og: Ak Søster! de skulle ikke begræde ham (sigende): Ak Herre! og: Ak hans Majestæt!

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 83%

    11Thi saa sagde Herren om Sallum, Kong Josias Søn, som var Konge i Josias, sin Faders, Sted, (og) som er uddragen fra dette Sted: Han skal ikke komme ydermere hid igjen.

    12Men han, skal døe paa det Sted, hvorhen de bortførte ham, og han skal ikke ydermere see dette Land.

  • 78%

    9En Sky forgaaer og farer bort; ligesaa den, der farer ned til Graven, skal ikke komme op (igjen).

    10Han skal ikke komme igjen ydermere til sit Huus, og hans Sted skal ikke kjende ham ydermere.

  • 78%

    5Thi saa sagde Herren: Du skal ikke gaae ind i Sørgehuus, og ikke gaae hen til at begræde, og ei have Medynk over dem; thi jeg haver borttaget min Fred fra dette Folk, siger Herren, (ja) Miskundhed og Barmhjertigheder.

    6Og de skulle døe, Store og Smaae, i dette Land, de skulle ikke begraves, og man skal ikke begræde dem, og man skal ikke saare sig og ei gjøre sig skaldet for dem.

    7Og man skal ikke dele (Brød) iblandt dem over Sorrig, til at trøste Nogen over en Død, og ikke give dem at drikke af Trøstens Bæger, (hver) over sin Fader og over sin Moder.

  • 78%

    18Derfor, saa sagde Herren om Jojakim, Josias Søn, Kongen i Juda: De skulle ikke begræde ham (og ei sige): Ak min Broder! og: Ak Søster! de skulle ikke begræde ham (sigende): Ak Herre! og: Ak hans Majestæt!

    19Han skal begraves, som et Asen begraves; man skal slæbe og kaste ham hen udenfor Jerusalems Porte.

  • 27Men til det Land, hvorhen deres Sjæl længes at komme tilbage, derhen skulle de ikke komme tilbage.

  • 16Saa sagde Herren: Forhindre din Røst fra Graad, og dine Øine fra Taarer; thi der er Løn for dit Arbeide, siger Herren, og de skulle komme tilbage af Fjendens Land.

  • 9Det Øie, som haver seet ham, skal ikke gjøre det mere, og hans Sted skal ikke beskue ham ydermere.

  • 71%

    16Du Menneskesøn! see, jeg vil tage fra dig dine Øines Lyst ved en Plage; men du skal ikke hyle og ei græde, og din Graad skal ei komme (frem).

    17Hold stille fra at jamre, hold ikke Sorg for de Døde, bind din Hue paa dig, og du skal drage dine Skoe paa dine Fødder, og ikke skjule Skjægget over Munden, og ikke æde Folks Brød.

  • 23Men nu, det er dødt, hvorfor skal jeg (da) faste? kan jeg endnu hente det tilbage? jeg farer til det, men det kommer ikke tilbage til mig.

  • 71%

    17Saa sagde den Herre Zebaoth: Betragter (dette) og kalder ad Klageqvinder, at de komme, og skikker efter vise Qvinder, at de komme,

    18og (at) de skynde sig og opløfte Røsten med Klage over os, at vore Øine kunne rinde med Graad, og vore Øienlaage flyde med Vand.

  • 15Hans Overblevne skulle begraves i Døden, og hans Enker skulle ikke græde.

  • 4Derfor sagde jeg: Seer om fra mig, jeg vil beskeligen græde; haster ikke at trøste mig over mit Folks Datters Ødelæggelse.

  • 16Derfor, saa sagde Herren, den Herre Zebaoths Gud: Der (skal være) Hylen paa alle Gader, og de skulle sige i alle Stræder: Ho, ho! og de skulle kalde en Agermand til Sorg, og Hylen skal være hos dem, som forstaae sig paa (at holde) en Klage.

  • 5Thi hvo skulde skaane dig, Jerusalem? og hvo skulde have Medynk over dig? og hvo skulde vige (af Veien) for at spørge, om (det gaaer) dig vel?

  • 20Derfor, see, jeg vil samle dig til dine Fædre, og du skal samles til din Grav i Fred, og dine Øine skulle ikke see paa al den Ulykke, som jeg vil føre over dette Sted; og de førte Kongen Svar tilbage.

  • 30Og han lagde hans Legeme i sin Grav, og de begræd ham (og sagde): Ak, min Broder!

  • 4Og du skal sige til dem: Saa sagde Herren: Skulde man falde og ikke opstaae? skulde man afvende sig og ikke omvende sig?

  • 69%

    10Kundgjører det ikke i Gath, græder ikke saa saare; vælt dig i Støv i Beth-Aphra.

    11Gak over, du Indbyggerske i Saphir, blottet med Skam; Indbyggersken i Zaanan er ikke udgangen; (der er) Hylen i Beth-Ezel, den skal tage sit Stade fra eder.

  • 13Thi den, som sælger, skal ikke komme til sit solgte (Gods) igjen, omendskjøndt hans Liv er iblandt de Levende; thi Synet imod al dens Mængde skal ikke vende tilbage, og Ingen skal bestyrke sit Liv ved sin Misgjerning.

  • 35Og alle hans Sønner og alle hans Døttre lagde sig efter at trøste ham, men han vilde ikke lade sig trøste, og sagde: Jeg maa sørgende fare ned til min Søn i Graven! og hans Fader begræd ham

  • 11Paa den samme Dag skal blive en stor Hylen i Jerusalem, som den Hylen ved Hadad-Rimmon i Megiddons Dal.

  • 24Og hans Tjenere førte ham over fra Vognen og lode ham fare paa den anden Vogn, som han havde, og førte ham til Jerusalem, og han døde og blev begraven i sine Fædres Grave; og ganske Juda og Jerusalem sørgede for Josias.

  • 2Juda sørger, og dens Porte vansmægte, de gaae i Sørgeklæder i Landet, og Jerusalems Klagemaal opstiger.

  • 14Thi vi døe visseligen og ere som Vandet, der bortflyder paa Jorden, som ikke monne samles; men Gud skal ikke tage Livet bort, men tænker jo (derpaa), at den Udstødte skal ikke (fremdeles) blive udstødt fra ham.

  • 16Over disse Ting græder jeg; mit Øie, mit Øie nedflyder med Vand, thi Trøsteren, som skulde vederqvæge min Sjæl, er langt fra mig; mine Børn ere ødelagte, thi Fjenden fik Overhaand.

  • 12Thi om de end opføde deres Børn, vil jeg dog berøve dem deres Børn, at (der skal) ikke (blive) en Mand (tilbage); thi vee ogsaa dem, naar jeg viger fra dem!

  • 10Jeg maa opløfte (Røsten med) Graad og Klage paa Bjergene, og (med) Klagemaal paa Græsgangene i Ørken; thi de ere forbrændte, saa der gaaer Ingen igjennem, og man hører ikke Lyd af Fæ; baade Himmelens Fugle og Dyr, de ere bortfløine, de ere bortgangne.

  • 17Og du skal sige dette Ord til dem: Mine Øine rinde med Graad Nat og Dag, og holde ikke op; thi Jomfruen, mit Folks Datter, er forstyrret med stor Forstyrrelse, (hendes) Saar er meget svagt.

  • 8Ombinder derfor Sække, græder og hyler; thi Herrens grumme Vrede er ikke vendt tilbage fra os.

  • 4Zions Veie sørge, fordi man ikke kommer til Forsamling; alle dens Porte ere ødelagte, dens Præster sukke; dens Jomfruer ere bedrøvede, og for hende selv (er det) bittert.

  • 1Og det blev Joab tilkjendegivet: See, Kongen græder og sørger over Absalom.

  • 8Hyl som en Jomfru, der haver ombundet en Sæk, for sin Ungdoms Mand.

  • 28See, jeg vil samle dig til dine Fædre, at du skal samles til din Grav med Fred, at dine Øine ikke skulle see paa al den Ulykke, som jeg vil lade komme over dette Sted og over dets Indbyggere; og de sagde Kongen det igjen.

  • 7See, deres Stærke, de skrige derude; Fredsbud skulle græde beskeligen.

  • 5Han skal ikke vende tilbage til Ægypti Land, men Assur, han skal være hans Konge; thi de vægrede sig for at omvende sig.

  • 22men du vendte tilbage og aad Brød og drak Vand paa det Sted, hvorom jeg sagde dig: Du skal hverken æde Brød, ei heller drikke Vand, da skal dit Legeme ikke komme i dine Fædres Grav.

  • 20Du skal ikke forenes med dem ved Begravelse, thi du haver fordærvet dit Land, ihjelslaget dit Folk; de Ondes Sæd skal ikke nævnes evindeligen.

  • 34Han skal drage tilbage ad den Vei, som han kom paa, og ikke komme i denne Stad, siger Herren.

  • 16Og du, du skal ikke bede for dette Folk, og ikke opløfte (din Røst med) Skrig eller Bøn, og ikke møde mig (med Bøn) for dem; thi jeg hører dig ikke.

  • 12Og Herren, den Herre Zebaoth, skal paa den samme Dag raabe efter Graad og efter Hylen og efter skaldet (Hoved), og at (man skal) ombinde Sække.

  • 12Saa gjør du dig, rede, gak til dit Huus; naar dine Fødder komme ind i Staden, da skal Barnet døe.