Hebreerne 10:39
Men vi ere ikke af dem, som unddrage sig til deres Fordærvelse, men af dem, som troe til Sjælens Frelse.
Men vi ere ikke af dem, som unddrage sig til deres Fordærvelse, men af dem, som troe til Sjælens Frelse.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
35 Kaster derfor ikke eders Frimodighed bort, hvilken haver en stor Belønning;
36 thi I have Taalmodighed behov, at, naar I have gjort Guds Villie, I da kunne faae Forjættelsen.
37 Thi der er endnu kun en saare liden Stund, indtil den kommer, der skal komme, og han skal ikke tøve.
38 Men den Retfærdige af Troen skal leve; og dersom Nogen unddrager sig, haver min Sjæl ikke Behag i ham.
9 Dog i Henseende til eder, I Elskelige! ere vi forsikkrede om det Bedre og hvad der bringer Frelse, alligevel vi og saaledes tale.
9 Thi Gud bestemte os ikke til Vrede, men til at bekomme Saliggjørelse ved vor Herre Jesum Christum,
28 Og frygter ikke for dem, som slaae Legemet ihjel, men kunne ikke slaae Sjælen ihjel; men frygter heller for Den, som kan fordærve baade Sjæl og Legeme i Helvede.
11 Lader os derfor beflitte os paa at komme ind til hiin Hvile, paa det ikke Nogen skal falde efter samme Vantroes Exempel.
23 Lader os holde fast ved Haabets urokkelige Bekjendelse; thi han er trofast, som gav Forjættelsen;
11 Men vi troe at blive salige ved den Herres Jesu Christi Naade paa samme Maade, som og de.
9 opnaaende Maalet for eders Tro, Sjælenes Frelse.
9 Ja! vi havde selv fældet den Dom hos os selv, at vi maatte døe, paa det at vi ikke skulde forlade os paa os selv, men paa Gud, som opvækker de Døde,
10 som (og) befriede os fra saa stor en Døds(-Fare) og befrier (endnu); til hvem vi have det Haab, at han ogsaa fremdeles skal frie os,
18 Lad din Haand være over din høire Haands Mand, over den Menneskens Søn, som du bekræftede dig.
9 Men naar vi gjøre det Gode, lader os ikke blive trætte; thi vi skulle og høste i sin Tid, saafremt vi ikke forsage.
14 Thi vi ere blevne deelagtige i Christo, saafremt vi bevare vor første sikkre Forvisning fast indtil Enden.
12 saa I ikke blive seendrægtige, men efterfølge dem, som ved Tro og Taalmodighed arvede Forjættelserne.
9 forfulgte, men ikke forladte; nedslagne, men ikke fortabte;
15 paa det at hver den, som troer paa ham, ikke skal fortabes, men have et evigt Liv.
7 — Thi vi vandre i Tro, ikke i Beskuelse. —
30 Hvad skulle vi da sige? Hedningerne, som ikke jagede efter Retfærdighed, fik Retfærdighed, nemlig den Retfærdighed, som er af Troen;
39 Og disse alle, enddog de havde godt Vidnesbyrd formedelst deres Tro, naaede ikke Forjættelsen,
40 efterdi Gud forud havde udseet noget Bedre for os, at de ikke skulde fuldkommes uden os.
11 Thi Skriften siger: Hver den, som troer paa ham, skal ikke beskjæmmes.
10 Thi derfor baade arbeide og forhaanes vi, fordi vi have sat vort Haab til den levende Gud, som er alle Menneskers Frelser, meest deres, som troe.
23 men frelse Andre med Frygt, udrivende dem af Ilden, hadende endog den af Kjødet besmittede Kjortel.
24 Men ham, som er mægtig til at bevare eder fra alt Anstød og fremstille eder for sin Herlighed, ustraffelige, i Fryd,
9 (han,) som holder vor Sjæl ilive og lader vor Fod ikke snuble.
28 og ikke lade Eder forfærde i nogen Ting af Modstanderne, hvilket er dem et Tegn paa Undergang, men Eder paa Frelse, og dette fra Gud.
19 at frie deres Sjæl fra Død og holde dem i Live i Hungeren.
12 Seer til, Brødre! at der ikke nogensinde i Nogen af eder skal være et ondt, vantro Hjerte, saa at han affalder fra den levende Gud.
31 Det er forfærdeligt at falde i den levende Guds Hænder.
18 og spare hans Sjæl fra Fordærvelse, og hans Liv, at det ikke omkommer ved Sværdet.
8 Giver Agt paa eder selv, at vi ikke skulle tabe, hvad vi ved vort Arbeide have erhvervet, men maae bekomme en fuld Løn.
1 Lader os derfor, da Forjættelse om at indgaae til hans Hvile endnu staaer os aaben, vogte os, at ikke Nogen af eder skulde synes at blive tilbage.
37 Men i alle disse Ting mere end seire vi ved ham, som os elskede.
13 dersom vi ere utroe, bliver han dog tro; han kan ikke fornegte sig selv.
39 ei heller det Høie, ei heller det Dybe, ei heller nogen anden Skabning skal kunne skille os fra Guds Kjærlighed i Christo Jesu, vor Herre.
39 Men de Retfærdiges Frelse er af Herren; (han er) deres Styrke i Nødens Tid.
10 og med al Ugudelighedens Bedrag iblandt dem, som fortabes, fordi de ikke annammede Sandhedens Kjærlighed til deres Frelse.
25 og ikke forlade vor egen Forsamling, som Nogle have for Skik, men formane hverandre, og det saa meget desmere, som I see, at Dagen nærmer sig.
26 Thi synde vi med Villie, efter at have annammet Sandhedens Erkjendelse, er der ikke Offer mere tilbage for Synden,
9 Lader os ei heller friste Christum, som og Nogle af dem fristede ham og bleve ødelagte af Slanger.
11 Red dem, som ere grebne til Døden, som ere snublende (og nær ved) at ihjelslaaes, dersom du vilde holde dig tilbage (fra dem).
5 hvilke ved Guds Magt bevares formedelst Troen til den Frelse, som er rede til at aabenbares i den sidste Tid,
9 ikke af Gjerninger, for at ikke Nogen skal rose sig.
35 Hvo skal kunne skille os fra Christi Kjærlighed? Trængsel, eller Angest, eller Forfølgelse, eller Hunger, eller Nøgenhed, eller Fare, eller Sværd?
36 Hvo, som troer paa Sønnen, haver et evigt Liv, men hvo, som ikke troer Sønnen, skal ikke see Livet, men Guds Vrede bliver over ham.
13 Men hvo, som bliver bestandig indtil Enden, han skal blive salig.
6 saa at vi kunne sige med frit Mod: Herren er min Hjælper, og jeg vil ikke frygte; hvad kan et Menneske gjøre mig?