2 Korinterbrev 4:9

Original Norsk Bibel 1866

forfulgte, men ikke forladte; nedslagne, men ikke fortabte;

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Hebr 13:5 : 5 (Eders) Vandel være uden Pengegjerrighed, saa at I nøies med det, I have; thi han haver selv sagt: Jeg vil ingenlunde slippe dig og ingenlunde forlade dig;
  • Job 5:17-19 : 17 See, saligt er det Menneske, som Gud straffer; derfor skal du ikke foragte den Almægtiges Tugtelse. 18 Thi han, han gjør Smerte og forbinder, han saarer, og hans Hænder læge. 19 Han skal frie dig i sex Angester, og i den syvende skal intet Ondt røre dig.
  • Sal 9:10 : 10 Og Herren skal være den Ringe en Ophøielse, ja en Ophøielse i Nødens Tider.
  • Sal 22:1 : 1 Til Sangmesteren; om en Hind, som blev jagen om Morgenen; Davids Psalme.
  • Sal 37:24-25 : 24 Naar han falder, da skal han ikke bortkastes; thi Herren opholder hans Haand. 25 Jeg har været ung og er bleven gammel, men jeg haver ikke seet en Retfærdig forladt, eller hans Sæd søge efter Brød.
  • Sal 37:28 : 28 Thi Herren elsker Ret og skal ikke forlade sine Hellige; de blive bevarede evindelig, men de Ugudeliges Sæd bliver udryddet.
  • Sal 42:5 : 5 Disse Ting vil jeg komme ihu og udøse min Sjæl hos mig (selv); thi jeg vilde gaae frem med Hoben, vilde gaae afsted med dem til Guds Huus med Frydeskrigs og Taksigelses Røst iblandt den Hob, som holder helligt.
  • Sal 42:11 : 11 I (det der drives) Mord i mine Been, forhaane mine Fjender mig, idet de sige den ganske Dag til mig: Hvor er din Gud?
  • Ordsp 24:16 : 16 Thi en Retfærdig kan falde syv Gange, og staae op (igjen), men de Ugudelige skulle støde sig i Ulykke.
  • Jes 43:2 : 2 Naar du gaaer igjennem Vandene, (da vil) jeg (være) hos dig, og igjennem Floderne, (da) skulle de ikke overskylle dig; naar du gaaer igjennem Ilden, skal du ikke brændes, og Luen ikke fortære dig.
  • Jes 62:4 : 4 Man skal ikke ydermere kalde dig en Forladt, ei heller skal dit Land kaldes ydermere ødelagt, men du skal kaldes min Lyst i det, og dit Land (skal kaldes) en Ægtehustru; thi Herren haver Lyst til dig, og dit Land skal være en Ægtehustru.
  • Mika 7:8 : 8 Glæd dig ikke over mig, min Modstanderinde! naar jeg er falden, skal jeg staae op igjen, naar jeg sidder i Mørket, skal Herren være mit Lys.
  • Joh 15:20 : 20 Kommer det Ord ihu, som jeg sagde eder: En Tjener er ikke større end hans Herre. Have de forfulgt mig, skulle de og forfølge eder; have de holdt mit Ord, skulle de og holde eders.
  • 2 Kor 7:6 : 6 Men Gud, som trøster de Nedbøiede, trøstede os ved Titi Ankomst;
  • Job 22:29 : 29 Naar (Nogle) fornedre sig, og du siger: (Lad her skee) en Ophøielse, saa skal han frelse den, som nedslaaer Øinene.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 88%

    7Men vi have dette Liggendefæ i Leerkar, saa at den overvættes Kraft maa være Guds og ikke af os;

    8vi, som trænges paa alle Maader, men ikke forsage; som ere tvivlende, men ikke fortvivlende;

  • 77%

    10Vi ere Daarer for Christi Skyld, men I ere kloge i Christo; vi skrøbelige, men I stærke; I herlige, men vi foragtede.

    11Indtil denne Time lide vi baade Hunger og Tørst, og ere nøgne, og faae Mundslag, og have intet vist Opholdssted,

    12og arbeide møisommeligen med vore egne Hænder. Overskjældede velsigne vi; forfulgte taale vi;

    13bespottede formane vi; vi ere blevne som Udskud i Verden, Alles Skovisk indtil nu.

  • 76%

    9som miskjendte, og dog erkjendte; som de, der døe, og see, vi leve; som de, der ere revsede, og dog ikke ihjelslagne;

    10som bedrøvede, dog altid glade; som fattige, der dog gjøre Mange rige; som de, der have Intet, og dog besidde Alt.

  • 75%

    16Derfor blive vi ikke trætte, men om endog vort udvortes Menneske gaaer til grunde, fornyes dog det indvortes Dag fra Dag;

    17thi vor Trængsel, som er stakket og let, bringer os en evig og over al Maade vigtig Herlighed;

    18idet vi ikke have de synlige Ting for Øie, men de usynlige; thi de synlige ere timelige, men de usynlige evige.

  • 75%

    10ombærende altid den Herres Jesu Død i Legemet, at og Jesu Liv maa aabenbares i vort Legeme;

    11thi skjøndt vi leve, hengives vi stedse til Døden for Jesu Skyld, at Jesu Liv maa og aabenbares i vort dødelige Kjød.

    12Saa er da Døden kraftig i os, men Livet i eder.

  • 75%

    8Thi vi ville ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om vor Trængsel, som os er vederfaren i Asia, at vi vare overmaade besværede over Evne, saa at vi endog mistvivlede om Livet.

    9Ja! vi havde selv fældet den Dom hos os selv, at vi maatte døe, paa det at vi ikke skulde forlade os paa os selv, men paa Gud, som opvækker de Døde,

  • 74%

    35Hvo skal kunne skille os fra Christi Kjærlighed? Trængsel, eller Angest, eller Forfølgelse, eller Hunger, eller Nøgenhed, eller Fare, eller Sværd?

    36— Ligesom skrevet er: For din Skyld dræbes vi den ganske Dag, vi ere regnede som Slagtefaar. —

    37Men i alle disse Ting mere end seire vi ved ham, som os elskede.

  • 74%

    4saa at vi selv rose os af eder i Guds Menigheder, formedelst eders Taalmodighed og Tro under alle eders Forfølgelser og Trængsler, som I udholde;

    5et Beviis paa Guds retfærdige Dom, paa det at I skulle befindes værdige til Guds Rige, for hvilket I og lide;

  • 1Derfor, da vi have denne Tjeneste, efter som os er skeet Barmhjertighed, saa blive vi ikke trætte;

  • 4men vi bevise os selv i Alting som Guds Tjenere: med stor Taalmodighed, i Trængsler, i Nød, i Angester,

  • 37de bleve stenede, gjennemsaugede, fristede, henrettede med Sværd, gik omkring i Faare- og Gjedeskind, lidende Mangel, betrængte, mishandlede,

  • 4som os trøster i al vor Trængsel, saa at vi kunne trøste dem, som ere i allehaande Trængsel, med den Trøst, hvormed vi selv blive trøstede af Gud!

  • 71%

    12I Elskelige! forundrer eder ikke over den Ildprøve, som kommer over eder til en Prøvelse, som om der hændtes eder noget Underligt.

    13Men som I ere deelagtige i Christi Lidelser, saa glæder eder, at I og ved hans Herligheds Aabenbarelse skulle glæde og fryde eder.

  • 71%

    6Derfor ere vi altid frimodige, enddog vi vide, at medens vi ere tilhuse i Legemet, ere vi borte fra Herren.

    7— Thi vi vandre i Tro, ikke i Beskuelse. —

  • 19Vore Forfølgere vare lettere end Ørne under Himmelen; de forfulgte os (grummeligen) paa Bjergene, de lurede paa os i Ørken.

  • 71%

    11i Forfølgelser, i Lidelser, saadanne som mig ere vederfarne i Antiochia, i Iconium, i Lystra, hvilke Forfølgelser jeg haver udstaaet, og Herren friede mig af dem alle.

    12Ja, ogsaa Alle, som ville leve gudeligen i Christo Jesu, skulle forfølges.

  • 28og ikke lade Eder forfærde i nogen Ting af Modstanderne, hvilket er dem et Tegn paa Undergang, men Eder paa Frelse, og dette fra Gud.

  • 4— thi vore Stridsvaaben ere ikke kjødelige, men mægtige for Gud til at forstyrre Befæstninger —

  • 70%

    3at ikke Nogen skulde blive vankelmodig i disse Trængsler; thi I vide selv, at vi ere dertil bestemte.

    4Thi ogsaa der vi vare hos eder, sagde vi eder det forud, at vi skulde lide Trængsler; som og er skeet, og I vide.

  • 6Men hvad enten vi trænges, (skeer det) for eders Trøst og Frelse, eller vi trøstes, (skeer det) til eders Trøst, der viser sig virksom i (eders) Taalmodighed under de samme Lidelser, som ogsaa vi lide;

  • 9Ikke fordi vi jo havde Magt dertil, men vi vilde give eder os selv til et Mønster at efterfølge.

  • 9Staaer ham imod, faste i Troen, efterdi I vide, at de samme Lidelser fuldbyrdes paa eders Brødre i Verden.

  • 9for hvilket jeg lider Ondt, indtil at være bunden som en Misdæder; men Guds Ord er ikke bundet.

  • 8Derfor skam dig ikke ved vor Herres Vidnesbyrd eller ved mig, hans Bundne, men lid Ondt med Evangelium ved Guds Kraft,

  • 10Derfor er jeg vel tilfreds i Skrøbeligheder, i Forhaanelser, i Nød, i Forfølgelser, i Angester for Christi Skyld; thi naar jeg er skrøbelig, da er jeg mægtig.

  • 7saa ere vi derved, Brødre! trøstede ved eder i al vor Trængsel og Nød, formedelst eders Tro.

  • 69%

    4Min Frimodighed er stor imod eder; jeg roser mig meget af eder, jeg er fyldt med Trøst, jeg haver en overvættes stor Glæde i al vor Trængsel.

    5Thi der vi kom til Macedonien, havde vort Kjød ingen Ro, men vi trængtes paa alle Maader; udvortes (var) Strid, indvortes Frygt.

  • 6hvorover I skulle fryde eder, om I og nu en liden Stund, hvis saa skal være, bedrøves i adskillige Fristelser,

  • 16Ved mit første Forsvar mødte Ingen med mig, men Alle forlode mig; — gid det ikke tilregnes dem! —

  • 10Salige ere de, som lide Forfølgelse for Retfærdigheds Skyld, thi Himmeriges Rige er deres.

  • 19Vort Hjerte vendte ikke tilbage, ei heller bøiede vor Gang sig af fra din Vei,

  • 22skulde Gud (da) ikke undersøge det, efterdi han kjender Hjertets skjulte Ting?