Judas' brev 1:23
men frelse Andre med Frygt, udrivende dem af Ilden, hadende endog den af Kjødet besmittede Kjortel.
men frelse Andre med Frygt, udrivende dem af Ilden, hadende endog den af Kjødet besmittede Kjortel.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
19Disse ere de, som afsondre sig, sandselige, som ikke have Aand.
20Men I, I Elskelige! opbygger eder selv paa eders helligste Tro; beder udi den Hellig-Aand;
21bevarer eder selv i Guds Kjærlighed, forventende vor Herres Jesu Christi Barmhjertighed til det evige Liv.
22Og gjører Forskjel, saa I ynkes over Nogle,
24Men ham, som er mægtig til at bevare eder fra alt Anstød og fremstille eder for sin Herlighed, ustraffelige, i Fryd,
21Derfor aflægger al Skidenhed og al Ondskabs Overflødighed, og annammer med Sagtmodighed Ordet, som er indplantet i eder, (og) som er mægtigt til at gjøre eders Sjæle salige.
27men en frygtelig Forventelse af Dommen og en brændende Nidkjærhed, som skal fortære de Gjenstridige.
15Dersom Nogens Gjerning bliver opbrændt, da skal han lide Skade; men han selv skal blive frelst, dog saaledes som igjennem Ild.
1Derfor, efterdi vi have saadanne Forjættelser, I Elskelige! saa lader os rense os selv fra al Kjødets og Aandens Besmittelse og fuldende (vor) Helliggjørelse i Guds Frygt.
3I Elskelige! idet jeg anvender al Flid paa at skrive eder til om den fælles Frelse, fandt jeg det fornødent at skrive til eder med Formaning om at stride for den Tro, som eengang er overantvordet de Hellige.
4Thi nogle Mennesker have indsneget sig, om hvilke fordum denne Dom er forud skreven: (De ere) Ugudelige, som misbruge vor Guds Naade til Uteerlighed og fornegte den eneste Hersker, Gud, og vor Herre Jesum Christum.
5Men jeg vil paaminde eder, skjøndt I fuldt vel vide det, at Herren, der han havde frelst Folket af Ægypti Land, dog sidenefter ødelagde dem, som ikke troede.
6Og Englene, som ikke bevarede deres oprindelige Værdighed, men forlode deres egen Bolig, holder han forvarede i evige Lænker under Mørket til den store Dags Dom.
7Ligesom Sodoma og Gomorra og de omliggende Stæder, der de i lige Maade som disse vare henfaldne til Utugt og vare gangne efter unaturlig Vellyst, ere satte til et Exempel, idet de lide en evig Ilds Straf:
8Saaledes ogsaa disse, betagne af Drømme, besmitte de Kjødet, men foragte Herredømme og bespotte Værdigheder.
20Irettesæt dem, som synde, for Alles Aasyn, at og de Andre kunne have Frygt.
9da veed Herren og at udfrie de Gudfrygtige af Fristelse, men at bevare de Uretfærdige til Dommens Dag for at straffes,
10men meest dem, som vandre efter Kjødet i Besmittelsens Lyster, og foragte Herredømme. Dumdristige, selvraadige, bæve de ikke ved at bespotte Værdigheder,
22Renser eders Sjæle i Sandheds Lydighed formedelst Aanden til uskrømtet Broderkjærlighed, og elsker hverandre inderligen af et reent Hjerte,
14som gav sig selv for os, at han maatte, forløse os fra al Uretfærdighed og rense sig selv et Eiendoms-Folk, nidkjært til gode Gjerninger.
17Og dersom I paakalde ham som Fader, der dømmer uden Persons Anseelse efter Enhvers Gjerning, da omgaaes med Frygt i eders Udlændigheds Tid,
4Thi dersom Gud ikke sparede de Engle, som syndede, men nedstyrtede dem til Helvede og overantvordede dem i Mørkets Lænker, at forvares til Dommen,
3Thi og vi vare fordum uforstandige, ulydige, vildfarende, Slaver af Begjærligheder og mangehaande Lyster, henlevende i Ondskab og Avind, vederstyggelige, hadende hverandre.
18Og dersom den Retfærdige neppeligen frelses, hvor vil den Ugudelige og Synderen komme frem?
8med Ilds Lue, naar han bringer Hevn over dem, som ikke kjende Gud, og over dem, som ikke ere vor Herres Jesu Christi Evangelium lydige;
9hvilke skulle lide Straf, en evig Fortabelse fra Herrens Ansigt og fra hans Magts Herlighed,
3iblandt hvilke ogsaa vi alle forhen vandrede i vort Kjøds Begjærligheder, idet vi gjorde Kjødets og Tankernes Villie, og vare af Naturen Vredens Børn, som og de Andre.
5haver han, ikke for de Retfærdigheds Gjerningers Skyld, som vi havde gjort, men efter sin Barmhjertighed, frelst os ved Igjenfødelsens Bad og Fornyelsen ved den Hellig-Aand,
31Det er forfærdeligt at falde i den levende Guds Hænder.
29Thi og vor Gud er en fortærende Ild.
13Havets vilde Bølger, som udskumme deres egen Skam, vildfarende Stjerner, for hvilke Mørke og Mulm til evig Tid er bevaret.
5hvilke ved Guds Magt bevares formedelst Troen til den Frelse, som er rede til at aabenbares i den sidste Tid,
6hvorover I skulle fryde eder, om I og nu en liden Stund, hvis saa skal være, bedrøves i adskillige Fristelser,
14om jeg dog kunde vække min Slægt til Nidkjærhed og frelse Nogle af dem.
5at overantvorde Satan en Saadan til Kjødets Fordærvelse, at Aanden maa frelses paa den Herres Jesu Dag.
11Og saadanne vare Nogle af eder; men I ere aftoede, men I ere helliggjorte, men I ere retfærdiggjorte ved den Herres Jesu Navn og ved vor Guds Aand.
39Men vi ere ikke af dem, som unddrage sig til deres Fordærvelse, men af dem, som troe til Sjælens Frelse.
14Syndere i Zion ere forskrækkede, Bævelse haver betaget Hyklere, (som sige:) Hvo af os kan boe hos en fortærende Ild? hvo af os kan boe hos Evigheds Brynde?
9Dog i Henseende til eder, I Elskelige! ere vi forsikkrede om det Bedre og hvad der bringer Frelse, alligevel vi og saaledes tale.
45Og dersom din Fod forarger dig, hug den af; det er dig bedre, at gaae halt ind til Livet, end at have to Fødder og blive kastet i Helvede, i den uslukkelige Ild,
15for at holde Dom over Alle og straffe alle Ugudelige iblandt dem for alle deres Ugudeligheds Gjerninger, som de have bedrevet, og for alle de formastelige Ord, som de have talet imod ham, de ugudelige Syndere.
18Thi idet de tale Forfængeligheds stolte Ord, lokke de ved Kjødets Lyster og Uteerligheder dem, som virkeligen vare undflyede fra dem, der vandre i Vildfarelse,
21Da bandt de disse Mænd i deres Kjortler og deres Huer og deres Nederklæder og deres (andre) Klæder, og kastede dem midt i den gloende brændende Ovn.
12Derfor, mine Elskelige! ligesom I altid have været lydige, saaledes, ikke alene som ved min Nærværelse, men nu meget mere i min Fraværelse, arbeider paa Eders egen Saliggjørelse med Frygt og Bæven;
4hvorover de forundre sig, at I ikke løbe med til den samme frække Ryggesløshed, og de bespotte (eder);
28og ikke lade Eder forfærde i nogen Ting af Modstanderne, hvilket er dem et Tegn paa Undergang, men Eder paa Frelse, og dette fra Gud.
6hvorfra Nogle afvege og vendte sig til forfængelig Snak;
10og at forvente hans Søn fra Himlene, hvilken han opreiste fra de Døde, Jesum, som os frier fra den tilkommende Vrede.
15og seer til, at ikke Nogen forsømmer Guds Naades Tid, at ikke nogen bitter Rod, som skyder op, skal gjøre Forvirring, og Mange ved den besmittes,
20Thi dersom de, der have undflyet Verdens Besmittelse ved den Herres og Frelsers Jesu Christi Erkjendelse, igjen lade sig indvikle deri og overvindes, da er det Sidste med dem blevet værre end det Første.