Apostlenes gjerninger 21:35
Men der han kom til Trapperne, skede det, at han maatte bæres af Stridsfolket for Mængdens Vold;
Men der han kom til Trapperne, skede det, at han maatte bæres af Stridsfolket for Mængdens Vold;
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
30Og den ganske Stad kom i Bevægelse, og der blev et Tilløb af Folk; og de grebe Paulus og droge ham ud af Templet, og strax bleve Dørene lukkede.
31Men der de søgte at ihjelslaae ham, kom der Budskab til den øverste Høvedsmand for Vagten, at hele Jerusalem var i Forvirring.
32Han tog strax Stridsfolk og Høvedsmænd over Hundrede til sig og rykkede ind paa dem. Men der de saae den øverste Høvedsmand og Stridsfolket, lode de af at slaae Paulus.
33Men der den øverste Høvedsmand kom nær til, tog han ham og befoel, at han skulde bindes med to Lænker; og han udspurgte, hvo han var, og hvad han havde gjort.
34Da raabte den Ene det, den Anden det iblandt Folket; men der han intet Vist kunde erfare for Larmen, befoel han at føre ham til Fæstningen.
36thi der fulgte meget Folk efter og raabte: Tag ham bort!
23Men der de skrege og kastede Klæderne fra sig, og kastede Støv i Luften,
24da befoel den øverste Høvedsmand, at han skulde føres ind i Fæstningen, og sagde, at man skulde ved Hudstrygelse forhøre ham, paa det at han kunde faae at vide, af hvad Aarsag de raabte saa imod ham.
16Men Stridsmændene førte ham ind i Paladset, som var Domhuset, og sammenkaldte den ganske Rode.
17Og de iførte ham et Purpurklæde, og flettede en Tornekrone og satte den paa ham;
18og de begyndte at hilse ham (sigende): Hil være dig, du Jødernes Konge!
7men Lysias, den øverste Høvedsmand, kom til og bortførte ham med megen Vold af vore Hænder,
1Og deres ganske Hob stod op og førte ham for Pilatus.
26Og der de førte ham bort, toge de fat paa en Simon af Cyrene, som kom fra Marken, og de lagde Korset paa ham, at han skulde bære det efter Jesum.
26Da gav han dem Barrabas løs; men Jesum lod han hudstryge og overantvordede ham, at han skulde korsfæstes.
27Da toge Landshøvdingens Stridsmænd Jesum til sig i Domhuset og forsamlede om ham den ganske Rode.
28Og de klædte ham af og kastede en Purpurkaabe om ham.
10Men da Striden blev heftig, frygtede den øverste Høvedsmand, at Paulus skulde sønderslides af dem, og befoel Krigsfolket at gaae ned og rive ham ud fra dem, og at føre ham ind i Fæstningen.
29Og de stode op og stødte ham ud udenfor Staden, og førte ham op paa det Høieste af Bjerget, paa hvilket deres Stad var bygget, for at styrte ham ned.
30Men han kom igjennem midt imellem dem og gik bort.
20Og der de havde bespottet ham, afførte de ham Purpurklædet og iførte ham hans egne Klæder, og de førte ham ud for at korsfæste ham.
35Og de førte det til Jesum, og kastede deres Klæder paa Føllet, og satte Jesum derpaa.
36Men der han reiste frem, bredte de deres Klæder under ham paa Veien.
16Da overantvordede han ham derfor til dem for at korsfæstes. Men de toge Jesum og førte ham bort.
17Og han bar sit Kors og gik ud til det Sted, som kaldes Hovedpandested, hvilket kaldes paa Ebraisk Golgatha,
1Da tog Pilatus derfor Jesum og lod ham hudstryge.
2Og Stridsmændene flettede en Krone af Torne og satte den paa hans Hoved, og kastede et Purpurklæde om ham og sagde:
3Hil være dig, du Jødernes Konge! og de sloge ham paa Munden.
31Og der de havde bespottet ham, afførte de ham Kaaben og iførte ham hans egne Klæder, og bragte ham hen for at korsfæste ham.
32Men idet de gik ud, fandt de et Menneske fra Cyrene, ved Navn Simon; ham tvang de til at bære hans Kors.
12Og de oprørte Folket og de Ældste og Skriftkloge, og de overfaldt ham og reve ham med (sig), og førte ham for Raadet.
8Men de Fleste af Folket bredte deres Klæder paa Veien, men Andre huggede Grene af Træerne og strøede dem paa Veien.
19— hvilken var kastet i Fængsel for et Oprør, som skede i Staden, og for et Mord. —
36Men der denne hørte Folket gaae forbi, udspurgte han, hvad dette var.
26Da gik Høvedsmanden hen med Tjenerne og bragte dem, dog ikke med Magt; thi de frygtede for Folket, at de skulde blive stenede.
23Men de overhængte ham med stort Skrig og begjærede, at han skulde korsfæstes; og deres og de Ypperstepræsters Skrig fik Overhaand.
57Men de raabte med høi Røst og holdt for deres Øren, og stormede samdrægtigen ind paa ham.
5Da gik Jesus ud og bar Tornekronen og Purpurklædet. Og han sagde til dem: See det Menneske!
23Men Landshøvdingen sagde! Hvad Ondt haver han da gjort? Men de raabte end mere og sagde: Lad ham korsfæstes!
7Men der var en, som hedte Barrabas, der var fangen med Oprørerne, hvilke havde begaaet et Mord udi Oprøret.
8Og Folket raabte og begyndte at bede om det, som han altid (pleiede at) gjøre dem.
32Da skreg den Ene det, den Anden det; thi Forsamlingen var i Forvirring, og de Fleste vidste ikke, af hvilken Aarsag de vare komne tilsammen.
5Men som der blev et Opløb baade af Hedninger og Jøder med deres Øverster, for at forhaane og stene dem,
52Men Jesus sagde til de Ypperstepræster og Høvedsmændene for Templet og de Ældste, som vare komne til ham: I ere udgangne, som mod en Røver, med Sværd og Stænger.
32Thi han skal overantvordes Hedningerne, og bespottes og forhaanes og bespyttes;
21Men de overraabte ham og sagde: Korsfæst, korsfæst ham!
2Og de bandt ham, og førte ham hen og overantvordede ham til Landshøvdingen Pontius Pilatus.
39Men de, som gik forbi, bespottede ham, og rystede paa deres Hoveder og sagde:
13Men de raabte atter: Korsfæst ham!
10Og der han drog ind i Jerusalem, kom den hele Stad i Bevægelse og sagde: Hvo er denne?