Apostlenes gjerninger 22:23

Original Norsk Bibel 1866

Men der de skrege og kastede Klæderne fra sig, og kastede Støv i Luften,

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Sam 16:13 : 13 Saa gik David og hans Mænd paa Veien; men Simei gik paa Siden af Bjerget tvært over for ham flux frem og bandede og slog med Stene tvært over for ham, og støvede med Støvet.
  • Fork 10:3 : 3 Ja og naar Daaren vandrer paa Veien, fattes hans Hjerte (ham), og han siger til Enhver, at han er en Daare.
  • Apg 7:53 : 53 I, som annammede Loven under Engles Besørgelse og have ikke holdt den.
  • Apg 7:58 : 58 Og de stødte ham ud udenfor Staden og stenede ham; og Vidnerne lagde deres Klæder af ved en ung Mands Fødder, som hedte Saulus.
  • Apg 26:11 : 11 Og i alle Synagoger lod jeg dem ofte straffe og tvang dem til at tale bespotteligen, og end mere rasende mod dem, forfulgte jeg dem endog indtil udenlandske Stæder.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 82%

    20 Og de førte dem til Høvedsmændene og sagde: Disse Mennesker, som ere Jøder, forvirre aldeles vor Stad;

    21 og de forkynde Skikke, hvilke det ikke er os tilladt at antage eller udøve, efterdi vi ere Romere.

    22 Ogsaa Mængden opstod imod dem, og Høvedsmændene lode Klæderne rive af dem og befole at hudstryge dem.

    23 Og der de havde givet dem mange Slag, kastede de dem i Fængsel og befole Stokmesteren at forvare dem nøie.

  • 22 Men de hørte ham indtil dette Ord, og de opløftede deres Røst og sagde: Tag saadan En bort af Jorden! thi det sømmer sig ikke, at han skal leve.

  • 79%

    24 da befoel den øverste Høvedsmand, at han skulde føres ind i Fæstningen, og sagde, at man skulde ved Hudstrygelse forhøre ham, paa det at han kunde faae at vide, af hvad Aarsag de raabte saa imod ham.

    25 Men der de spændte ham med Liner, sagde Paulus til Høvedsmanden over Hundrede, som stod hos: Er det eder tilladt at hudstryge en romersk Mand, og det udømt?

  • 77%

    34 Da raabte den Ene det, den Anden det iblandt Folket; men der han intet Vist kunde erfare for Larmen, befoel han at føre ham til Fæstningen.

    35 Men der han kom til Trapperne, skede det, at han maatte bæres af Stridsfolket for Mængdens Vold;

    36 thi der fulgte meget Folk efter og raabte: Tag ham bort!

  • 14 Men der Apostlerne, Barnabas og Paulus, hørte det, sønderreve de deres Klæder og sprang ind iblandt Folket,

  • 76%

    57 Men de raabte med høi Røst og holdt for deres Øren, og stormede samdrægtigen ind paa ham.

    58 Og de stødte ham ud udenfor Staden og stenede ham; og Vidnerne lagde deres Klæder af ved en ung Mands Fødder, som hedte Saulus.

  • 7 men Lysias, den øverste Høvedsmand, kom til og bortførte ham med megen Vold af vore Hænder,

  • 28 Og de klædte ham af og kastede en Purpurkaabe om ham.

  • 73%

    30 Og den ganske Stad kom i Bevægelse, og der blev et Tilløb af Folk; og de grebe Paulus og droge ham ud af Templet, og strax bleve Dørene lukkede.

    31 Men der de søgte at ihjelslaae ham, kom der Budskab til den øverste Høvedsmand for Vagten, at hele Jerusalem var i Forvirring.

    32 Han tog strax Stridsfolk og Høvedsmænd over Hundrede til sig og rykkede ind paa dem. Men der de saae den øverste Høvedsmand og Stridsfolket, lode de af at slaae Paulus.

  • 73%

    9 Men der blev et stort Skrig, og de Skriftkloge af Pharisæernes Parti stode op, strede heftigt og sagde: Vi finde intet Ondt hos dette Menneske; men dersom en Aand eller en Engel haver talet med ham, da lader os ikke stride mod Gud.

    10 Men da Striden blev heftig, frygtede den øverste Høvedsmand, at Paulus skulde sønderslides af dem, og befoel Krigsfolket at gaae ned og rive ham ud fra dem, og at føre ham ind i Fæstningen.

  • 36 Men der han reiste frem, bredte de deres Klæder under ham paa Veien.

  • 72%

    18 Men de raabte i den ganske Hob og sagde: Tag denne bort, men lad os Barrabas løs!

    19 — hvilken var kastet i Fængsel for et Oprør, som skede i Staden, og for et Mord. —

  • 72%

    32 Da skreg den Ene det, den Anden det; thi Forsamlingen var i Forvirring, og de Fleste vidste ikke, af hvilken Aarsag de vare komne tilsammen.

    33 Men de droge Alexander, hvem Jøderne stødte frem, ud af Hoben; men Alexander slog til Lyd med Haanden og vilde forsvare sig for Folket.

  • 21 Men de overraabte ham og sagde: Korsfæst, korsfæst ham!

  • 72%

    27 Men der de syv Dage vare næsten tilende, saae Jøderne fra Asien ham i Templet, og oprørte alt Folket og lagde Haand paa ham,

    28 og skrege: I israelitiske Mænd, hjælper! dette er det Menneske, som allevegne lærer Alle imod Folket og Loven og dette Sted, og tilmed haver han og ført Græker ind i Templet og vanhelliget dette hellige Sted.

  • 6 Men der de stode imod og bespottede, afrystede han sine Klæder og sagde til dem: Eders Blod (komme) over eders Hoved! jeg er reen; herefter vil jeg gaae til Hedningerne.

  • 5 Men som der blev et Opløb baade af Hedninger og Jøder med deres Øverster, for at forhaane og stene dem,

  • 28 Men der de hørte dette og vare blevne fulde af Vrede, raabte de og sagde: Stor er de Ephesers Diana!

  • 12 Og de oprørte Folket og de Ældste og Skriftkloge, og de overfaldt ham og reve ham med (sig), og førte ham for Raadet.

  • 20 Og der de havde bespottet ham, afførte de ham Purpurklædet og iførte ham hans egne Klæder, og de førte ham ud for at korsfæste ham.

  • 22 Men Folket raabte til ham: Det er Guds Røst og ikke et Menneskes.

  • 71%

    37 Men Paulus sagde til dem: De have hudstrøget os offentligen udømte, vi, som dog ere romerske Mænd, og kastet os i Fængsel, og nu jage de os hemmeligen bort. Ikke saa! men lader dem selv komme og føre os ud.

    38 Men Stadstjenerne kundgjørde disse Ord for Høvedsmændene; og de frygtede, der de hørte, at de vare Romere.

  • 51 Men de rystede Støvet af deres Fødder over dem og kom til Iconium.

  • 29 Og de stode op og stødte ham ud udenfor Staden, og førte ham op paa det Høieste af Bjerget, paa hvilket deres Stad var bygget, for at styrte ham ned.

  • 8 Men de forvirrede Folket og Stadens Øvrighed, som hørte dette.

  • 19 Og jeg sagde: Herre, de vide selv, at jeg satte i Fængsel og hudflettede i Synagogerne dem, som troede paa dig;

  • 23 Men de overhængte ham med stort Skrig og begjærede, at han skulde korsfæstes; og deres og de Ypperstepræsters Skrig fik Overhaand.

  • 70%

    29 Da lode de, som skulde have forhørt ham, strax af fra ham. Men den øverste Høvedsmand, der han fik at vide, at han var en Romer, frygtede endog, fordi han havde ladet ham binde.

    30 Men anden Dagen, der han vilde vide med Vished, hvorfor han anklagedes af Jøderne, løste han ham af Baandene og befoel, at de Ypperstepræster og deres ganske Raad skulde komme sammen; og han førte Paulus frem og fremstillede ham for dem.

  • 52 Men han slap det fine Linklæde og flyede nøgen fra dem.

  • 4 Men de, som stode hos, sagde: Skjælder du Guds Ypperstepræst?

  • 23 Men Landshøvdingen sagde! Hvad Ondt haver han da gjort? Men de raabte end mere og sagde: Lad ham korsfæstes!

  • 13 Men de raabte atter: Korsfæst ham!

  • 31 Og der de havde bespottet ham, afførte de ham Kaaben og iførte ham hans egne Klæder, og bragte ham hen for at korsfæste ham.

  • 20 Eller lad disse selv sige, om de have fundet nogen Uret hos mig, da jeg stod for Raadet;

  • 3 Hil være dig, du Jødernes Konge! og de sloge ham paa Munden.