Markus 15:7
Men der var en, som hedte Barrabas, der var fangen med Oprørerne, hvilke havde begaaet et Mord udi Oprøret.
Men der var en, som hedte Barrabas, der var fangen med Oprørerne, hvilke havde begaaet et Mord udi Oprøret.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15 Men paa Høitiden pleiede Landshøvdingen at give Folket een Fange løs, hvilken de vilde.
16 Men de havde da en mærkelig Fange, som hedte Barrabas.
17 Derfor, der de vare forsamlede, sagde Pilatus til dem. Hvilken ville I, at jeg skal give eder løs? Barrabas, eller Jesum, som kaldes Christus?
18 Thi han vidste, at de havde af Avind overantvordet ham.
6 Men han pleiede at give dem een Fange løs om Høitiden, hvilken de begjærede.
39 Men I have en Sædvane, at jeg skal lade eder Een løs om Paasken; ville I da, at jeg skal lade eder den Jødernes Konge løs?
40 Da raabte de alle igjen, og sagde: Ikke denne, men Barrabas; men Barrabas var en Røver.
16 Derfor vil jeg revse ham og lade ham løs.
17 Men han var forpligtet til at lade dem Een løs paa Høitiden.
18 Men de raabte i den ganske Hob og sagde: Tag denne bort, men lad os Barrabas løs!
19 — hvilken var kastet i Fængsel for et Oprør, som skede i Staden, og for et Mord. —
20 Pilatus raabte da atter til dem og vilde lade Jesum løs.
21 Men de overraabte ham og sagde: Korsfæst, korsfæst ham!
22 Men han sagde tredie Gang til dem: Hvad Ondt haver da denne gjort? Jeg finder ingen Dødsskyld hos ham; derfor vil jeg revse ham og lade ham løs.
20 Men de Ypperstepræster og de Ældste overtalede Folket, at de skulde begjære Barrabas, men omkomme Jesum.
21 Men Landshøvdingen svarede og sagde til dem. Hvilken ville I, at jeg skal give eder løs af disse To? Men de sagde: Barrabas.
22 Pilatus sagde til dem: Hvad skal jeg da gjøre med Jesu, som kaldes Christus? De sagde alle til ham: Lad ham korsfæstes!
23 Men Landshøvdingen sagde! Hvad Ondt haver han da gjort? Men de raabte end mere og sagde: Lad ham korsfæstes!
11 Men de Ypperstepræster tilskyndte Folket (at bede), at han skulde heller give dem Barrabas løs.
12 Men Pilatus svarede og sagde atter til dem: Hvad ville I da, jeg skal gjøre (med) den, som I kalde Jødernes Konge?
13 Men de raabte atter: Korsfæst ham!
14 Da sagde Pilatus til dem: Hvad Ondt haver han da gjort? Men de raabte meget mere: Korsfæst ham!
15 Men Pilatus vilde gjøre Folket fyldest og gav dem Barrabas løs, og overantvordede Jesum, da han havde ladet ham hudstryge, for at han skulde korsfæstes.
16 Men Stridsmændene førte ham ind i Paladset, som var Domhuset, og sammenkaldte den ganske Rode.
26 Da gav han dem Barrabas løs; men Jesum lod han hudstryge og overantvordede ham, at han skulde korsfæstes.
27 Da toge Landshøvdingens Stridsmænd Jesum til sig i Domhuset og forsamlede om ham den ganske Rode.
8 Og Folket raabte og begyndte at bede om det, som han altid (pleiede at) gjøre dem.
9 Men Pilatus svarede dem og sagde: Ville I, at jeg skal give eder den Jødernes Konge løs?
24 Men Pilatus dømte, at deres Begjæring skulde skee.
25 Men han lod dem den løs, som var kastet i Fængsel for Oprør og Mord, hvilken de begjærede; men Jesus overgav han deres Villie.
26 Og der var skrevet en Overskrift om Beskyldningen mod ham (nemlig): Den Jødernes Konge.
27 Og de korsfæstede to Røvere med ham, een ved hans høire, og een ved hans venstre Side.
28 Og Skriften blev fuldkommet, som siger: Han er regnet blandt Overtrædere.
29 Derfor gik Pilatus ud til dem og sagde: Hvad Klagemaal føre I mod dette Menneske?
30 De svarede og sagde til ham: Var denne ikke en Misdæder, da havde vi ikke overantvordet ham til dig.
2 Og de bandt ham, og førte ham hen og overantvordede ham til Landshøvdingen Pontius Pilatus.
32 Men der bleve og to andre, Misdædere, førte med ham for at henrettes.
1 Og deres ganske Hob stod op og førte ham for Pilatus.
2 Men de begyndte at anklage ham og sagde: Denne have vi fundet at forvende Folket, og forbyde at give Keiseren Skat, og sige sig selv at være Christus, en Konge.
12 Da toge Vagten og den øverste Høvedsmand og Jødernes Svende samtligen Jesum og bandt ham.
14 Men I fornegtede den Hellige og Retfærdige, og bade, at en Morder maatte skjenkes eder.
1 Og strax om Morgenen, der de Ypperstepræster med de Ældste og Skriftkloge og den ganske Raadsforsamling havde holdt Raad, bandt de Jesum, og førte ham bort og overantvordede Pilatus ham.
34 Da raabte den Ene det, den Anden det iblandt Folket; men der han intet Vist kunde erfare for Larmen, befoel han at føre ham til Fæstningen.
35 Men der han kom til Trapperne, skede det, at han maatte bæres af Stridsfolket for Mængdens Vold;
16 Da overantvordede han ham derfor til dem for at korsfæstes. Men de toge Jesum og førte ham bort.
28 og alligevel de fandt ingen Dødsskyld hos ham, bade de dog Pilatus, at han maatte ihjelslaaes.
57 Og Nogle stode op og bare falskt Vidnesbyrd mod ham og sagde:
38 Da korsfæstede de med ham to Røvere, een ved den høire, og een ved den venstre Side.
31 Og de gik til en Side, talede med hverandre og sagde: Dette Menneske gjør Intet, som fortjener Død eller Lænker.
12 Derefter søgte Pilatus at lade ham løs. Men Jøderne raabte og sagde: Dersom du lader denne løs, er du ikke Keiserens Ven. Hver den, som gjør sig til Konge, sætter sig op imod Keiseren.