Lukas 19:35
Og de førte det til Jesum, og kastede deres Klæder paa Føllet, og satte Jesum derpaa.
Og de førte det til Jesum, og kastede deres Klæder paa Føllet, og satte Jesum derpaa.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1Og der de kom nær til Jerusalem, til Bethphage og Bethanien ved Oliebjerget, sendte han to af sine Disciple og sagde til dem:
2Gaaer bort til den By, som ligger for eder; og strax, naar I komme ind i den, skulle I finde et Føl bundet, paa hvilket intet Menneske haver siddet; løser det og fører det hid.
3Og dersom Nogen siger til eder: Hvorfor gjøre I dette? da siger, at Herren haver det behov; saa skal han strax sende det hid.
4Men de gik hen og fandt Føllet bundet ved Døren udenfor paa Veiskjellet og løste det.
5Og Nogle af dem, som der stode, sagde til dem: Hvad gjøre I, at I løse Føllet?
6Men de sagde til dem, ligesom Jesus havde befalet; og de lode dem gaae.
7Og de førte Føllet til Jesum og lagde deres Klæder derpaa; og han satte sig derpaa.
8Men Mange bredte deres Klæder paa Veien, men Andre huggede Grene af Træerne og strøede paa Veien.
9Og de, som gik foran, og de, som fulgte, raabte og sagde: Hosanna! velsignet være den, som kommer i Herrens Navn!
1Og der de kom nær til Jerusalem, og vare komne til Bethphage ved Oliebjerget, da sendte Jesus to (af sine) Disciple og sagde til dem:
2Gaaer hen i den By, som ligger for eder, og strax skulle I finde en Aseninde bunden og et Føl hos hende; løser dem og fører dem til mig.
3Og dersom Nogen taler eder Noget til, da siger, at Herren haver dem behov, saa skal han strax fremsende dem.
4Men dette skede altsammen, at det skulde fuldkommes, som sagt er ved Propheten, som siger:
5Siger til Zions Datter: See, din Konge kommer til dig, sagtmodig og ridende paa et Asen, og (paa) Asenindens Føl.
6Men Disciplene gik hen og gjorde saa, som Jesus befoel dem.
7Og de hentede Aseninden og Føllet, og lagde deres Klæder paa dem, og han satte sig derpaa.
8Men de Fleste af Folket bredte deres Klæder paa Veien, men Andre huggede Grene af Træerne og strøede dem paa Veien.
9Men Folket, som gik foran og fulgte efter, raabte og sagde: Hosanna den Davids Søn! velsignet være den, som kommer i Herrens Navn! Hosanna i det Høieste!
36Men der han reiste frem, bredte de deres Klæder under ham paa Veien.
37Men der han nu kom nær hen til Nedgangen af Oliebjerget, begyndte hans Disciples hele Hob gladelig at love Gud med høi Røst for alle de kraftige Gjerninger, som de havde seet, og sagde:
38Velsignet være Kongen, som kommer i Herrens Navn! Fred i Himmelen og Ære i det Høieste!
28Og der han havde sagt dette, drog han frem og reiste op til Jerusalem.
29Og det begav sig, der han kom nær til Bethphage og Bethanien, til det Bjerg, som kaldes Oliebjerget, sendte han to af sine Disciple og sagde:
30Gaaer hen til den By, som ligger for eder; naar I komme derind, skulle I finde et Føl bundet, paa hvilket der aldrig sad noget Menneske; løser det og fører det hid.
31Og dersom Nogen spørger eder: Hvi løse I det? da siger saaledes til ham: Herren haver det behov.
32Men de Udsendte gik hen og fandt (det), ligesom han havde sagt dem.
33Men der de løste Føllet, sagde dets Herrer til dem: Hvi løse I Føllet?
34Men de sagde: Herren haver det behov.
12Den anden Dag, der den store Mængde, som var kommen til Høitiden, hørte, at Jesus kom til Jerusalem,
13toge de Palmegrene, og gik ud imod ham og raabte: Hosanna! velsignet være den, som kommer i Herrens Navn, den Israels Konge!
14Men Jesus fandt en Asenindes Føl og satte sig paa det, som der er skrevet:
15Frygt ikke, Zions Datter! see, din Konge kommer ridende paa en Asenindes Føl.
17Og de iførte ham et Purpurklæde, og flettede en Tornekrone og satte den paa ham;
18og de begyndte at hilse ham (sigende): Hil være dig, du Jødernes Konge!
35Men de, som havde korsfæstet ham, skiftede hans Klæder og kastede Lod om dem, at det skulde fuldkommes, som er sagt af Propheten: De skiftede mine Klæder mellem sig og kastede Lod om mit Klædebon.
2Og Stridsmændene flettede en Krone af Torne og satte den paa hans Hoved, og kastede et Purpurklæde om ham og sagde:
3Hil være dig, du Jødernes Konge! og de sloge ham paa Munden.
28Og de klædte ham af og kastede en Purpurkaabe om ham.
20Og der de havde bespottet ham, afførte de ham Purpurklædet og iførte ham hans egne Klæder, og de førte ham ud for at korsfæste ham.
31Og der de havde bespottet ham, afførte de ham Kaaben og iførte ham hans egne Klæder, og bragte ham hen for at korsfæste ham.
16Da overantvordede han ham derfor til dem for at korsfæstes. Men de toge Jesum og førte ham bort.
24Og der de havde korsfæstet ham, skiftede de hans Klæder og kastede Lod om dem, hvad hver skulde tage.
23Der Stridsmændene da havde korsfæstet Jesum, toge de hans Klæder, — og gjorde fire Parter, een Part for hver Stridsmand — saa og Kjortelen; men Kjortelen var usyet, vævet fra øverst heel igjennem.
24Da sagde de til hverandre: Lader os ikke sønderrive den, men kaste Lod om den, hvis den skal være; paa det Skriften skulde fuldkommes, som siger: De delede mine Klæder mellem sig og kastede Lod om min Kjortel. Dette gjorde da Stridsmændene.
9Fryd dig saare, Zions Datter! raab (med Glæde), Jerusalems Datter! see, din Konge skal komme til dig, han er retfærdig og en Frelser, fattig og ridende paa et Asen og paa en af Asenindernes unge Foler.
35Men der han kom til Trapperne, skede det, at han maatte bæres af Stridsfolket for Mængdens Vold;
18Jeg kunde tælle alle mine Been; de see til, de see paa mig.
50Men han kastede sin Overkjortel, stod op og kom til Jesum.
1Og deres ganske Hob stod op og førte ham for Pilatus.
5Da gik Jesus ud og bar Tornekronen og Purpurklædet. Og han sagde til dem: See det Menneske!