Johannes 11:35
Jesus græd.
Jesus græd.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
30— Men Jesus var ikke endnu kommen ind i Byen, men var paa det Sted, hvor Martha mødte ham. —
31Da nu Jøderne, som vare hos hende i Huset og trøstede hende, saae, at Maria stod hastelig op og gik ud, fulgte de hende og sagde: Hun gaaer bort til Graven for at græde der.
32Der Maria da kom derhen, hvor Jesus var, og saae ham, faldt hun ned for hans Fødder og sagde til ham: Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.
33Der Jesus da saae hende græde, og saae Jøderne græde, som kom med hende, blev han heftig (rørt) i Aanden, og bevægedes inderlig og sagde:
34Hvor have I lagt ham? De sagde til ham: Herre! kom og see.
36Da sagde Jøderne: See, hvor han elskede ham!
37Men Nogle af dem sagde: Kunde ikke den, som aabnede den Blindes Øine, have gjort, at og denne ikke var død.
38Derfor blev Jesus atter inderligen bevæget og kom til Graven. Men det var en Hule, og en Steen laae derpaa.
39Jesus sagde: Tager Stenen bort. Martha, den Dødes Søster, siger til ham: Herre! han stinker allerede; thi han haver ligget fire Dage.
11Og det begav sig Dagen derefter, at han gik til en Stad, som hedte Nain; og der gik mange af hans Disciple med ham, og meget Folk.
12Men der han kom nær til Stadens Port, see, da blev en Død udbaaren, som var sin Moders eenbaarne Søn, og hun var en Enke; og meget Folk af Staden gik med hende.
13Og der Herren saae hende, ynkedes han inderligen over hende og sagde til hende: Græd ikke!
14Og han traadte til og rørte ved Baaren, — men de, som bare, stode stille — og han sagde: Du unge Karl! jeg siger dig: Staa op!
41Og der han kom nær til og saae Staden, græd han over den og sagde:
43Og der han dette havde sagt, raabte han med høi Røst: Lazarus, kom hid ud!
44Og den Døde kom ud, bunden med Jordeklæder om Fødderne og Hænderne, og hans Ansigt var ombundet med en Svededug. Jesus sagde til dem: Løser ham og lader ham gaae.
17Da Jesus kom, fandt han ham liggende allerede fire Dage i Graven.
18— Men Bethania var nær Jerusalem, henved femten Stadier derfra. —
19Og mange af Jøderne vare komne til Martha og Maria, for at trøste dem over deres Broder.
20Da Martha nu hørte, at Jesus kom, gik hun ham imøde; men Maria sad i Huset.
21Da sagde Martha til Jesum: Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.
11Men Maria stod udenfor ved Graven og græd; som hun da græd, kigede hun ind i Graven;
13Og de sagde til hende: Qvinde! hvi græder du? Hun sagde til dem: Fordi de have taget min Herre bort, og jeg veed ikke, hvor de have lagt ham.
38Og han kom i Synagoge-Forstanderens Huus og saae Bulder og dem, som græd og hylede meget.
39Og han gik ind og sagde til dem: Hvi larme I og græde? Barnet er ikke dødt, men sover.
15Jesus siger til hende: Qvinde! hvi græder du? hvem leder du efter? Hun meente, det var Urtegaardsmanden, og siger til ham: Herre! dersom du haver baaret ham bort, da siig mig, hvor du haver lagt ham, saa vil jeg tage ham.
52Men de græd alle og holdt Veeklage over hende; men han sagde: Græder ikke; hun er ikke død, men hun sover.
53Og de beloe ham; thi de vidste, at hun var død.
11Dette sagde han; og derefter siger han til dem: Lazarus, vor Ven, er sovet ind; men jeg gaaer hen, for at opvække ham af Søvne.
12Da sagde hans Disciple: Herre! sover han, da vil han blive karsk igjen.
13Men Jesus talede om hans Død; de Derimod meente, at han talede om den naturlige Søvn.
14Derfor sagde Jesus da til dem ligefrem: Lazarus er død;
5Men Jesus elskede Martha og hendes Søster og Lazarus.
6Der han nu hørte, at han var syg, blev han dog to Dage paa det Sted, hvor han var.
23Jesus sagde til hende: Din Broder skal opstaae.
41Derfor toge de Stenen bort, hvor den Døde var lagt. Men Jesus opløftede sine Øine og sagde: Fader! jeg takker dig, at du haver hørt mig.
19Da vidste Jesus, at de vilde spørge ham, og han sagde til dem: Derom spørge I hverandre indbyrdes, at jeg sagde: Om en liden Stund skulle I ikke see mig, og atter om en liden Stund skulle I see mig.
20Sandelig, sandelig siger jeg eder: I skulle græde og hyle, men Verden skal glæde sig; I skulle være bedrøvede, men eders Bedrøvelse skal vorde til Glæde.
37Men Jesus raabte med høi Røst og udgav Aanden.
45Og der han var opstanden fra Bønnen og kom til sine Disciple, fandt han dem sovende af Bedrøvelse.
3Da sendte de Søstre til ham og lode ham sige: Herre! see, den du elsker, er syg.
27Men en stor Hob Folk og Qvinder fulgte ham, som baade beklagede og begræd ham.
28Men Jesus vendte sig om til dem og sagde: I Jerusalems Døttre! græder ikke over mig, men græder over eder selv og over eders Børn.
1Og det blev Joab tilkjendegivet: See, Kongen græder og sørger over Absalom.
17Men han sagde til dem: Hvad ere disse for Taler, som I føre med hverandre, medens I gaae og ere bedrøvede?
62Og Peder gik ud udenfor og græd bitterligen.
1Men der var en Syg, Lazarus af Bethania, af den By, hvor Maria og Martha, hendes Søster, vare.
15Glæder eder med de Glade og græder med de Grædende.
22Ogsaa I have da vel nu Bedrøvelse; men jeg vil see eder igjen, og eders Hjerte skal glædes, og Ingen tager eders Glæde fra eder.
11Og Jesus gik ind i Jerusalem og i Templet, og da han havde beseet alle Ting, gik han, der det allerede var Aftens Tid, ud til Bethanien med de Tolv.