Johannes 11:41
Derfor toge de Stenen bort, hvor den Døde var lagt. Men Jesus opløftede sine Øine og sagde: Fader! jeg takker dig, at du haver hørt mig.
Derfor toge de Stenen bort, hvor den Døde var lagt. Men Jesus opløftede sine Øine og sagde: Fader! jeg takker dig, at du haver hørt mig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
42 Men jeg vidste, at du hører mig altid; men for Folkets Skyld, som staaer omkring, sagde jeg det, at de skulle troe, at du haver udsendt mig.
43 Og der han dette havde sagt, raabte han med høi Røst: Lazarus, kom hid ud!
44 Og den Døde kom ud, bunden med Jordeklæder om Fødderne og Hænderne, og hans Ansigt var ombundet med en Svededug. Jesus sagde til dem: Løser ham og lader ham gaae.
45 Derfor troede Mange af de Jøder paa ham, som vare komne til Maria og havde seet de Ting, som Jesus havde gjort.
30 — Men Jesus var ikke endnu kommen ind i Byen, men var paa det Sted, hvor Martha mødte ham. —
31 Da nu Jøderne, som vare hos hende i Huset og trøstede hende, saae, at Maria stod hastelig op og gik ud, fulgte de hende og sagde: Hun gaaer bort til Graven for at græde der.
32 Der Maria da kom derhen, hvor Jesus var, og saae ham, faldt hun ned for hans Fødder og sagde til ham: Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.
33 Der Jesus da saae hende græde, og saae Jøderne græde, som kom med hende, blev han heftig (rørt) i Aanden, og bevægedes inderlig og sagde:
34 Hvor have I lagt ham? De sagde til ham: Herre! kom og see.
35 Jesus græd.
36 Da sagde Jøderne: See, hvor han elskede ham!
37 Men Nogle af dem sagde: Kunde ikke den, som aabnede den Blindes Øine, have gjort, at og denne ikke var død.
38 Derfor blev Jesus atter inderligen bevæget og kom til Graven. Men det var en Hule, og en Steen laae derpaa.
39 Jesus sagde: Tager Stenen bort. Martha, den Dødes Søster, siger til ham: Herre! han stinker allerede; thi han haver ligget fire Dage.
40 Jesus sagde til hende: Sagde jeg dig ikke, at dersom du kunde troe, skulde du see Guds Herlighed?
1 Disse Ting talede Jesus, og opløftede sine Øine til Himmelen og sagde: Fader! Timen er kommen; herliggjør din Søn, at og din Søn kan herliggjøre dig;
17 Da Jesus kom, fandt han ham liggende allerede fire Dage i Graven.
21 Da sagde Martha til Jesum: Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.
22 Men ogsaa nu veed jeg, at hvad somhelst du vil bede Gud om, vil Gud give dig.
23 Jesus sagde til hende: Din Broder skal opstaae.
21 I den samme Stund glædede Jesus sig i Aanden og sagde: Jeg priser dig, Fader, Himmelens og Jordens Herre! at du haver skjult disse Ting for de Vise og Forstandige, og aabenbaret de Umyndige dem; ja, Fader! thi det var saaledes behageligt for dig.
25 Paa den samme Tid udbrød Jesus og sagde: Jeg priser dig, Fader, Himmelens og Jordens Herre! at du haver skjult dette for de Vise og Forstandige, og aabenbaret det for de Umyndige.
26 Ja, Fader! thi det var saaledes behageligt for dig.
14 Derfor sagde Jesus da til dem ligefrem: Lazarus er død;
15 og jeg er glad for eders Skyld, at jeg ikke var der, paa det at I skulle troe; men lader os gaae til ham.
28 Fader, herliggjør dit Navn! Der kom da en Røst af Himmelen: Baade haver jeg herliggjort og vil atter herliggjøre det.
25 Jesus sagde til hende: Jeg er Opstandelsen og Livet; hvo, som troer paa mig, om han end døer, skal han dog leve;
26 og hver den, som lever og troer paa mig, skal ikke døe evindeligen. Troer du dette?
17 Men Folket, som var med ham, vidnede, at han havde kaldet Lazarus af Graven og opreist ham fra de Døde.
41 Og han sled sig fra dem saa (langt) som et Steenkast, og faldt paa Knæ, bad og sagde:
15 Jesus siger til hende: Qvinde! hvi græder du? hvem leder du efter? Hun meente, det var Urtegaardsmanden, og siger til ham: Herre! dersom du haver baaret ham bort, da siig mig, hvor du haver lagt ham, saa vil jeg tage ham.
14 Og han traadte til og rørte ved Baaren, — men de, som bare, stode stille — og han sagde: Du unge Karl! jeg siger dig: Staa op!
15 Og den Døde reiste sig op og begyndte at tale; og han gav hans Moder ham.
4 Men der Jesus det hørte, sagde han: Denne Sygdom er ikke til Døden, men for Guds Ære, at Guds Søn skal æres ved den.
1 Jesus kom da sex Dage før Paaske til Bethania, hvor Lazarus var, der havde været død, og hvem han havde opreist fra de Døde.
54 Men han drev dem alle ud udenfor, og tog fat paa hendes Haand, og raabte og sagde: Pige, staa op!
13 Og de sagde til hende: Qvinde! hvi græder du? Hun sagde til dem: Fordi de have taget min Herre bort, og jeg veed ikke, hvor de have lagt ham.
51 Og Jesus svarede og sagde til ham: Hvad vil du, at jeg skal gjøre dig? Men den Blinde sagde til ham: Rabboni! at jeg kan vorde seende.
41 Hvad vil du, at jeg skal gjøre dig? Men han sagde: Herre, at jeg maa blive seende.
11 Dette sagde han; og derefter siger han til dem: Lazarus, vor Ven, er sovet ind; men jeg gaaer hen, for at opvække ham af Søvne.
31 men paa det Verden skal kjende, at jeg elsker Faderen, og ligesom Faderen haver befalet mig, saa gjør jeg. Staaer op, lader os gaae herfra.
41 Og han tog Barnet ved Haanden og sagde til det: Talitha kumi! som oversat er: Pige, — jeg siger dig — staa op!
11 Men Jesus tog Brødene, og takkede (Gud), og uddelede dem til Disciplene, men Disciplene til dem, som havde sat sig ned; desligeste ogsaa af de smaae Fiske, saameget de vilde.
3 Og de sagde til hverandre: Hvo skal vælte os Stenen fra Døren paa Graven?
23 Og han tog Kalken, takkede og gav dem den; og de drak alle deraf.
22 Derfor, da han var opstanden fra de Døde, kom hans Disciple ihu, at han havde sagt dette (til dem); og de troede Skriften og det Ord, som Jesus havde sagt.
23 — men der kom andre Skibe fra Tiberias nær Stedet, hvor de aade Brødet, efterat Herren havde gjort Taksigelse —
11 thi for hans Skyld gik Mange af Jøderne hen og troede paa Jesum.
38 Men han sagde: Jeg troer, Herre! og han tilbad ham.
27 Men Jesus tog ham fat ved Haanden og reiste ham op; og han stod op.