Lukas 12:58

Original Norsk Bibel 1866

Thi naar du gaaer hen med din Modstander for Øvrigheden, da gjør din Flid paa Veien, at du kan gaae forligt fra ham, paa det han ikke skal drage dig for Dommeren, og Dommeren skal overantvorde Slutteren dig, og Slutteren skal kaste dig i Fængsel.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Matt 5:23-26 : 23 Derfor, naar du offrer din Gave paa Alteret og kommer der ihu, at din Broder haver Noget imod dig, 24 saa lad din Gave blive der for Alteret, og gak hen, forlig dig først med din Broder, og kom da og offre din Gave. 25 Vær snart velvillig mod din Modstander, medens du er med ham paa Veien, at Modstanderen ikke skal overantvorde dig til Dommeren, og at Dommeren ikke skal overantvorde dig til Tjeneren, og du skal kastes i Fængsel. 26 Sandelig siger jeg dig: Du skal slet ikke komme ud derfra, førend du betaler den sidste Hvid.
  • Matt 18:30 : 30 Men han vilde ikke, men gik hen og kastede ham i Fængsel, indtil han betalte det, han var skyldig.
  • Luk 13:24-28 : 24 Stræber alvorligen at indgaae igjennem den snevre Port; thi Mange, siger jeg eder, skulle søge at komme ind, og skulle ikke kunne. 25 Derefter, naar Huusbonden er opstanden og haver tillukket Døren, skulle I komme til at staae udenfor, og banke paa Døren og sige: Herre, Herre, lad op for os! og han skal svare og sige til eder: Jeg kjender eder ikke, hvorfra I ere. 26 Da skulle I begynde at sige: Vi aade og drak for dine Øine, og du lærte paa vore Gader. 27 Og han skal sige: Jeg siger eder, jeg kjender eder ikke, hvorfra I ere; viger fra mig, alle I, som beflitte eder paa Uretfærdighed! 28 Der skal være Graad og Tænders Gnidsel, naar I faae at see Abraham og Isak og Jakob og alle Propheter i Guds Rige, men eder at være udstødte udenfor.
  • Luk 14:31-32 : 31 Eller hvilken Konge, som drager i Krig, at stride imod en anden Konge, sidder ikke først og beraader sig, om han er istand til med ti Tusinde at møde den, som kommer imod ham med tyve Tusinde? 32 Men kan han det ikke, udskikker han Sendebud, medens hiin endnu er langt borte, og handler om Fred.
  • 2 Kor 6:2 : 2 — thi han siger: Jeg haver bønhørt dig i en behagelig Tid og hjulpet dig paa Frelsens Dag; see, nu er en behagelig Tid, see, nu er Frelsens Dag —
  • Hebr 3:7-9 : 7 Derfor, som den Hellig-Aand siger: Idag, dersom I høre hans Røst, 8 da forhærder ikke eders Hjerter, som (det skede) i Forbittrelsen paa Fristelsens Dag i Ørkenen, 9 hvor eders Fædre fristede mig, prøvede mig, enddog de saae mine Gjerninger i fyrretyve Aar. 10 Derfor harmedes jeg paa hiin Slægt og sagde: De fare altid vild i Hjertet, og selv kjende de ikke mine Veie. 11 Saa svoer jeg i min Vrede: Sandelig, de skulle ikke indgaae til min Hvile. 12 Seer til, Brødre! at der ikke nogensinde i Nogen af eder skal være et ondt, vantro Hjerte, saa at han affalder fra den levende Gud. 13 Men formaner eder selv hver Dag, saalænge det hedder Idag, paa det ikke Nogen af eder skal forhærdes ved Syndens Bedrag.
  • 1 Pet 3:19 : 19 i hvilken han og gik bort og prædikede for Aanderne, som vare i Forvaring,
  • Åp 20:7 : 7 Og naar de tusinde Aar ere fuldendte, skal Satanas løses af sit Fængsel.
  • 1 Mos 32:3-9 : 3 Og Jakob sendte Bud for sig til Esau, sin Broder, til det Land Seir paa Edoms Mark. 4 Og han befoel dem og sagde: Saa skulle I sige til min Herre, til Esau: Saa siger din Tjener Jakob: Jeg haver været fremmed hos Laban og dvælet der indtil nu. 5 Og jeg haver Øxne og Asener, Qvæg og Svende og Tjenestepiger; og jeg haver udsendt Bud, at give min Herre det tilkjende, for at finde Naade for dine Øine. 6 Og Budene kom igjen til Jakob og sagde: Vi kom til din Broder, til Esau; og han drager ogsaa imod dig, og fire hundrede Mænd med ham. 7 Da frygtede Jakob saare og blev bange; saa skilte han Folket ad, som var hos ham, og Qvæget og Øxnene og Kamelerne i to Hære. 8 Og han sagde: Dersom Esau skulde komme til den ene Hær og slaaer den, da kan den Hær, som blev tilovers, undkomme. 9 Og Jakob sagde: Min Faders Abrahams Gud, og min Faders Isaks Gud, Herre, som sagde til mig: Drag igjen til dit Land og til din Slægt, og jeg vil gjøre vel imod dig; 10 jeg er ringere end alle de Miskundheder og al den Trofasthed, som du haver gjort imod din Tjener; thi med min Stav gik jeg over denne Jordan, og nu er jeg vorden til to Hære. 11 Kjære, udfri mig af min Broders Haand, af Esaus Haand; thi jeg frygter for ham, at han skal komme og slaae mig, ja Mødrene med Børnene. 12 Og du haver sagt: Jeg vil gjøre meget vel imod dig, og gjøre din Sæd som Sand ved Havet, hvilket ikke kan tælles for Mangfoldighed. 13 Saa blev han der samme Nat og tog af det, han havde ved Haanden, til en Skjenk til sin Broder Esau: 14 To hundrede Gjeder og tyve Bukke, to hundrede Faar og tyve Vædere, 15 Kameler, som gave at die, og deres Føl, tredive; Køer fyrretyve og Øxne ti, Aseninder tyve og ti Føl. 16 Og han antvordede dem under sine Tjeneres Haand, hver Hjord især, og sagde til sine Tjenere: Gaaer for mig og gjører Rum imellem hver Hjord. 17 Saa befoel han den Første og sagde: Naar Esau, min Broder, møder dig, og spørger dig og siger: Hvem hører du til, og hvor vil du reise hen, og hvem høre disse til, som (du driver) for dig? 18 da skal du sige: Jeg (tilhører) din Tjener Jakob, det er en Skjenk, sendt til min Herre, til Esau; og see, han (kommer) ogsaa efter os. 19 Og han befoel den Anden ligesaa, og den Tredie, og alle dem, som gik efter Hjordene, og sagde: Efter denne Maade skulle I sige til Esau, naar I møde ham. 20 Og I skulle ogsaa sige: See, din Tjener Jakob er bag os; thi han tænkte: Jeg vil forsone hans Ansigt med den Skjenk, den, som gaaer for mig, og siden see hans Ansigt; kanskee han antager min Person. 21 Saa gik den Skjenk for ham, men han blev selv samme Nat i Leiren. 22 Og han stod op i samme Nat, og tog sine to Hustruer og sine to Tjenesteqvinder og sine elleve Børn og gik over det Vadested Jabok. 23 Og han tog dem og lod dem drage over Bækken, og førte over, hvad som han havde. 24 Og Jakob blev tilbage for sig selv alene; og der brødes en Mand med ham, indtil det dagedes. 25 Og der han saae, at han ikke kunde overvinde ham, da rørte han ved hans Hofteskaal; og Jakobs Hofteskaal gik af Led, idet han brødes med ham. 26 Og han sagde: Lad mig gaae, thi det dages; og han sagde: Jeg vil ikke lade dig gaae, uden du faaer velsignet mig. 27 Og han sagde til ham: Hvad er dit Navn? og han sagde: Jakob. 28 Og han sagde: Dit Navn skal ikke fremdeles kaldes (alene) Jakob, men Israel; thi du haver holdt dig fyrsteligen med Gud og med Mennesker, og fik Overhaand.
  • 1 Sam 25:18-35 : 18 Da skyndte Abigail sig og tog to hundrede Brød og to Flasker Viin og fem tillavede Faar og fem Maader stegte Ax og hundrede Klaser Rosiner og to hundrede Klumper Figen, og hun lagde det paa Asener. 19 Og hun sagde til sine Drenge: Gaaer frem for mit Ansigt, see, jeg kommer efter eder; men hun gav ikke Nabal, sin Mand, det tilkjende. 20 Og det skede, der hun red paa Asenet og drog ned i Skjul af Bjerget, see, da drog David og hans Mænd ned imod hende; og hun mødte dem. 21 Men David havde sagt: Visseligen, jeg haver forgjæves bevaret alt det, denne havde i Ørken, at der savnedes ikke Noget af alt det, som han havde; men han haver betalt mig Ondt for Godt. 22 Gud gjøre Davids Fjender saa og lægge saa dertil, om jeg skal lade overblive indtil Morgen, naar det bliver lyst, af alt det, han haver, den, som pisser paa Væggen! 23 Der Abigail saae David, da skyndte hun sig og nedsteg af Asenet; og hun faldt ned paa sit Ansigt for Davids Ansigt og nedbøiede sig mod Jorden. 24 Og hun faldt for hans Fødder og sagde: (Hør) mig, min Herre! denne Misgjerning skal være min; og Kjære, lad din Tjenesteqvinde tale for dine Øren, og hør din Tjenesteqvindes Ord. 25 Min Herre, Kjære, sætte ikke sit Hjerte imod denne Belials Mand, imod Nabal, thi som hans Navn er, saa er han: Nabal er hans Navn, og Daarlighed er hos ham; men jeg, din Tjenesteqvinde, saae ikke min Herres unge Karle, som du havde udsendt. 26 Og nu, min Herre, (saa vist som) Herren lever, og (saa vist som) din Sjæl lever, har Herren forhindret dig, at du skulde ikke komme til (at udøse) Blod, og din Haand skulde frelse dig; og nu skulle dine Fjender og de, som søge min Herres Ulykke, være som Nabal. 27 Og (her er) nu denne Velsignelse, som din Tjenesteqvinde førte til min Herre; og lad den gives de unge Karle, som vandre efter min Herre. 28 Kjære, forlad din Tjenesteqvindes Overtrædelse; thi Herren skal vist gjøre min Herre et bestandigt Huus, thi min Herre Haver ført Herrens Krige; derfor lad intet Ondt findes hos dig i dine Dage. 29 Naar (noget) Menneske opreiser sig til at forfølge dig og til at søge efter dit Liv, saa skal min Herres Sjæl være bunden i de Levendes Knippe hos Herren din Gud, men dine Fjenders Sjæl, den skal han udslænge midt af det Hule i en Slynge. 30 Og det skal skee, naar Herren gjør min Herre efter alt det Gode, som han haver talet over dig, og budet dig at være en Fyrste over Israel, 31 da skal dette ikke være dig (en Aarsag) til at snuble eller min Herres Hjerte til et Anstød, at han har udøst Blod uforskyldt, og at min Herre har frelst sig selv; og naar Herren gjør vel imod min Herre, da skal du komme din Tjenesteqvinde ihu. 32 Da sagde David til Abigail: Lovet være Herren, Israels Gud, som sendte dig paa denne Dag imod mig! 33 Og velsignet være din Fornuftighed, og velsignet være du, som forhindrede mig paa denne Dag fra at komme til (at udøse) Blod, og at min Haand skulde have frelst mig! 34 Og sandelig, (saa vist som) Herren, Israels Gud, lever, som forhindrede mig, at jeg gjorde dig ikke Ondt, havde du ikke skyndet dig og kommet imod mig, da havde ikke Nabal beholdt tilovers indtil Morgen, naar det bliver lyst, En, som pisser paa Væggen. 35 Saa tog David af hendes Haand det, som hun førte til ham, og han sagde til hende: Drag med Fred op til dit Huus, see, jeg adlød din Røst og ansaae din Person.
  • Job 22:21 : 21 Kjære, hold dig til ham, og hav (saa) Fred; deraf skal komme (meget) Godt til dig.
  • Job 23:7 : 7 Der (vilde jeg findes) oprigtig, naar jeg gik irette med ham, og befries evindeligen af den, som dømmer mig.
  • Job 36:17-18 : 17 Men du skulde fuldkommeligen (seet) den Ugudeliges Dom; Dom og Ret skulde holdt (dig) fast. 18 (Men) efterdi at der er Vrede (hos dig, da vogt dig), at han ikke skal bortstøde dig med et Slag, og megen Forsoning skal ikke lade dig undvige (derfor).
  • Sal 32:6 : 6 Derfor skal hver Hellig bede til dig til den Tid, (naar du) findes; ja, naar der komme store Vandskyl, skulle de ikke naae til ham.
  • Sal 50:22 : 22 Forstaaer dog dette, I, som have glemt Gud! at jeg ikke skal henrive, og der er Ingen, som frier.
  • Ordsp 6:1-5 : 1 Min Søn! dersom du er bleven Borgen for din Næste, haver du slaget din Haand (i Haand) til den Fremmede, 2 er du besnæret med din Munds Taler, er du fangen med din Munds Taler, 3 (saa) gjør nu dette, min Søn! og red dig, fordi du er kommen i din Næstes Haand: Gak, nedkast dig (for hans Fødder) og styrk din Næste. 4 Tilsted dine Øine ikke at sove, eller dine Øienlaage at slumre. 5 Fri dig som en Raa af (Jægerens) Haand, og som en Fugl af Fuglefængerens Haand.
  • Ordsp 25:8-9 : 8 Gak ikke snart ud til at trætte, thi hvad vil du gjøre derefter, naar din Næste haver beskjæmmet dig? 9 Udfør din Sag mod din Næste, men aabenbar ikke en Andens Hemmelighed,
  • Jes 55:6 : 6 Søger Herren, medens han findes, kalder paa ham, medens han er nær.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • Matt 5:23-26
    4 vers
    87%

    23Derfor, naar du offrer din Gave paa Alteret og kommer der ihu, at din Broder haver Noget imod dig,

    24saa lad din Gave blive der for Alteret, og gak hen, forlig dig først med din Broder, og kom da og offre din Gave.

    25Vær snart velvillig mod din Modstander, medens du er med ham paa Veien, at Modstanderen ikke skal overantvorde dig til Dommeren, og at Dommeren ikke skal overantvorde dig til Tjeneren, og du skal kastes i Fængsel.

    26Sandelig siger jeg dig: Du skal slet ikke komme ud derfra, førend du betaler den sidste Hvid.

  • Luk 12:59
    80%

    59Jeg siger dig: Du skal slet ikke komme ud derfra, førend du betaler endog den sidste Skjærv.

  • Luk 12:57
    77%

    57Men hvorfor dømme I ikke og af eder selv, hvad Ret er?

  • Luk 12:11-12
    2 vers
    76%

    11Men naar de føre eder frem for Synagoger og Øvrigheder og de Vældige, da værer ikke bekymrede for, hvorledes eller hvad I skulle tale til eders Forsvar, eller hvad I skulle sige.

    12Thi den Hellig-Aand skal lære eder i den samme Time, hvad I bør sige.

  • Matt 5:38-42
    5 vers
    74%

    38I have hørt, at der er sagt: Øie for Øie, og Tand for Tand!

    39Men jeg siger eder, at I skulle ikke sætte eder imod det Onde; men dersom Nogen giver dig et Slag paa dit høire Kindbeen, vend ham det andet ogsaa til.

    40Og dersom Nogen vil gaae irette med dig og tage din Kjortel, lad ham og beholde Kappen.

    41Og dersom Nogen tvinger dig til at gaae een Miil, gak to med ham.

    42Giv den, som beder dig, og vend dig ikke fra den, som vil laane af dig.

  • Ordsp 25:8
    73%

    8Gak ikke snart ud til at trætte, thi hvad vil du gjøre derefter, naar din Næste haver beskjæmmet dig?

  • Ordsp 6:3
    72%

    3(saa) gjør nu dette, min Søn! og red dig, fordi du er kommen i din Næstes Haand: Gak, nedkast dig (for hans Fødder) og styrk din Næste.

  • 1 Kor 6:6-7
    2 vers
    71%

    6Men Broder gaaer i Rette med Broder, og det for de Vantroe!

    7Det er jo allerede aldeles en Feil hos eder, at I have Sager mod hverandre. Hvi lide I ikke heller Uret? hvi lade I eder ikke heller besvige?

  • Job 36:17-18
    2 vers
    71%

    17Men du skulde fuldkommeligen (seet) den Ugudeliges Dom; Dom og Ret skulde holdt (dig) fast.

    18(Men) efterdi at der er Vrede (hos dig, da vogt dig), at han ikke skal bortstøde dig med et Slag, og megen Forsoning skal ikke lade dig undvige (derfor).

  • Matt 12:37
    71%

    37Thi af dine Ord skal du kjendes retfærdig, og af dine Ord skal du fordømmes.

  • 1 Kor 6:1
    71%

    1Tør Nogen af eder, naar han haver Sag mod en Anden, søge Dom hos de Uretfærdige og ikke hos de Hellige?

  • Mark 13:9
    70%

    9Men seer I eder selv for; thi de skulle overantvorde eder til Raadet og til Synagoger; I skulle hudstryges og stilles for Fyrster og Konger for min Skyld, dem til et Vidnesbyrd.

  • Jak 2:12
    70%

    12Taler saaledes og gjører saaledes som de, der skulle dømmes efter Friheds Lov.

  • Mark 13:11
    70%

    11Men naar de føre eder hen for at overantvorde eder, da bekymrer eder ikke forud, hvad I skulle tale, betænker eder ei heller derpaa; men hvad som eder bliver givet i den samme Time, det taler; thi I ere ikke de, som tale, men den Hellig-Aand.

  • Ordsp 22:27
    70%

    27Dersom du ikke haver at betale med, hvorfor skulde han da tage din Seng bort under dig?

  • Matt 18:15-17
    3 vers
    70%

    15Men om din Broder synder imod dig, gak hen og irettesæt ham imellem dig og ham alene; hører han dig, da haver du vundet din Broder.

    16Men hører han ikke, da tag endnu Een eller To med dig, paa det at hele Sagen maa blive fast efter to eller tre Vidners Mund.

    17Men hører han dem ikke, da siig Menigheden det; men hører han ikke Menigheden, da skal han være for dig ligesom en Hedning og Tolder.

  • Matt 18:30
    70%

    30Men han vilde ikke, men gik hen og kastede ham i Fængsel, indtil han betalte det, han var skyldig.

  • Matt 18:34
    70%

    34Og hans Herre blev vred og overantvordede ham til dem, som pine, indtil han betalte alt det, han var ham skyldig.

  • 5 Mos 17:8
    69%

    8Naar en Sag for Retten er for underlig for dig, imellem Blod og Blod, imellem Sag og Sag, og imellem Plage og Plage, (i hvad) trætagtige Sager, som ere inden dine Porte, da skal du gjøre dig rede og gaae op til det Sted, som Herren din Gud skal udvælge.

  • Luk 6:37
    69%

    37Og dømmer ikke, saa skulle og I ikke dømmes; fordømmer ikke, saa skulle I ikke fordømmes; forlader, saa skal eder forlades;

  • Matt 10:17-19
    3 vers
    69%

    17Men vogter eder for Menneskene; thi de skulle overantvorde eder til Raadet og hudstryge eder i deres Synagoger.

    18Men I skulle og føres for Fyrster og Konger for min Skyld, dem og Hedningerne til et Vidnesbyrd.

    19Men naar de overantvorde eder, da sørger ikke for, hvorledes eller hvad I skulle tale; thi det skal gives eder i den samme Time, hvad I skulle tale.

  • Matt 18:28
    69%

    28Men den samme Tjener gik ud og fandt en af sine Medtjenere, som var ham hundrede Denarier skyldig; og han greb fat paa ham, og vilde qvæle ham og sagde: Betal mig det, du er skyldig.

  • Luk 6:29-30
    2 vers
    69%

    29Hvo, som slaaer dig paa det ene Kindbeen, byd ham og det andet til; og hvo som tager Kappen fra dig, forhold ham heller ikke Kjortelen.

    30Men giv hver den, som beder dig, og af den, som tager Dit fra dig, kræv det ikke igjen.

  • Rom 12:18
    69%

    18Dersom det er muligt, da holder Fred med alle Mennesker, saavidt det staaer til eder.

  • 5 Mos 25:1
    69%

    1Naar der er Trætte imellem Mænd, og de komme frem for Retten, at de skulle dømme dem, da skulle de dømme den Retfærdige at være retfærdig, og dømme den Ugudelige at være ugudelig.

  • 2 Mos 23:6
    69%

    6Du skal ikke bøie din Fattiges Ret i hans Trætte.

  • Luk 18:6
    69%

    6Men Herren sagde: Hører, hvad den uretfærdige Dommer siger.

  • 2 Krøn 19:6
    69%

    6Og han sagde til Dommerne: Seer til, hvad I gjøre, thi I holde ikke Dom for et Menneske, men for Herren, og han er med eder i Dommens Handel.

  • Luk 14:32
    69%

    32Men kan han det ikke, udskikker han Sendebud, medens hiin endnu er langt borte, og handler om Fred.

  • Luk 18:3
    69%

    3Men der var en Enke i den samme Stad, og hun kom til ham og sagde: Skaf mig Ret over min Modstander.

  • 5 Mos 19:19
    68%

    19da skulle I gjøre ved ham, saasom han havde tænkt at gjøre ved sin Broder, og du skal borttage den Onde midt fra dig;

  • 2 Mos 22:8
    68%

    8Men findes Tyven ikke, da skal Huusbonden føres frem for Dommerne, om han ikke haver lagt sin Haand paa sin Næstes Tøi.

  • 5 Mos 24:11
    68%

    11Du skal staae udenfor, og den Mand, som du haver laant Noget, skal bære Pantet ud til dig udenfor.

  • Matt 7:1
    68%

    1Dømmer ikke, at I ikke skulle dømmes; thi med hvad Dom I dømme, skulle I dømmes,

  • Jak 5:9
    68%

    9Sukker ikke mod hverandre, Brødre! at I ikke skulle fordømmes; see! Dommeren staaer for Døren.