Lukas 11:7
og han derinde skulde svare og sige: Gjør mig ikke Umage; Døren er nu tillukket, og mine smaae Børn ere med mig i Senge; jeg kan ikke staae op at give dig.
og han derinde skulde svare og sige: Gjør mig ikke Umage; Døren er nu tillukket, og mine smaae Børn ere med mig i Senge; jeg kan ikke staae op at give dig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
8 Jeg siger eder: Dersom han endog ikke staaer op og giver ham, fordi han er hans Ven, saa staaer han dog op for hans Ubluheds Skyld og giver ham saameget, han haver behov.
9 Og jeg siger eder: Beder, saa skal eder gives; leder, saa skulle I finde; banker, saa skal eder oplades.
10 Thi hver den, som beder, han faaer, og hvo, som leder, han finder, og den, som banker paa, ham skal oplades.
11 Men beder iblandt eder en Søn sin Fader om et Brød, mon han da skal give ham en Steen? og dersom han beder om en Fisk, mon han skal give ham en Slange for Fisken?
5 Og han sagde til dem: Hvilken af eder monne have en Ven, og vilde gaae til ham om Midnat for at sige til ham: Kjære, laan mig tre Brød,
6 efterdi min Ven er kommen til mig af Reisen, og jeg haver Intet at sætte for ham;
24 Stræber alvorligen at indgaae igjennem den snevre Port; thi Mange, siger jeg eder, skulle søge at komme ind, og skulle ikke kunne.
25 Derefter, naar Huusbonden er opstanden og haver tillukket Døren, skulle I komme til at staae udenfor, og banke paa Døren og sige: Herre, Herre, lad op for os! og han skal svare og sige til eder: Jeg kjender eder ikke, hvorfra I ere.
26 Da skulle I begynde at sige: Vi aade og drak for dine Øine, og du lærte paa vore Gader.
9 Men de kloge svarede og sagde: Det maatte ikke blive nok til os og eder; men gaaer heller bort til dem, som sælge, og kjøber for eder selv.
10 Men der de gik bort at kjøbe, kom Brudgommen, og de, som vare rede, gik ind med ham til Bryllup; og Døren blev tillukt.
11 Men siden kom og de andre Jomfruer og sagde: Herre, Herre, lad op for os!
12 Men han svarede og sagde: Sandelig siger jeg eder, jeg kjender eder ikke.
16 Men han sagde til ham: Der var et Menneske, som gjorde en stor Nadvere og indbød Mange.
17 Og han udsendte sin Tjener paa Nadverens Time, at sige til de Budne: Kommer; thi nu ere alle Ting beredte.
18 Og de begyndte alle strax at undskylde sig. Den Første sagde til ham: Jeg haver kjøbt en Ager og haver fornøden at gaae ud og see den; jeg beder dig, hav mig undskyldt.
19 Og en Anden sagde: Jeg haver kjøbt fem Par Øxne, og gaaer hen at prøve dem; jeg beder dig, hav mig undskyldt.
20 Og en Anden sagde: Jeg tog mig en Hustru tilægte, og derfor kan jeg ikke komme.
21 Og Tjeneren kom og forkyndte sin Herre det; da blev Huusbonden vred og sagde til sin Tjener: Gak hasteligen ud paa Stadens Stræder og Gader, og før hid ind Fattige og Krøblinger og Halte og Blinde.
7 Beder, saa skal eder gives; leder, saa skulle I finde; banker, saa skal eder oplades;
8 thi hver den, som beder, han faaer, og den, som leder, han finder, og den, som banker, ham skal oplades.
9 Eller hvilket Menneske er der af eder, som, ifald hans Søn beder ham om Brød, vil give ham en Steen?
10 Og dersom han beder ham om en Fisk, vil give ham en Slange?
11 Dersom I da, som ere onde, vide at give eders Børn gode Gaver, hvor meget mere skal eders Fader, som er i Himlene, give dem gode Gaver, som ham bede!
46 Og han sagde til dem: Hvi sove I? Staaer op og beder, at I ikke skulle komme i Fristelse.
4 Og han vilde længe ikke; men derefter sagde han ved sig selv: Ihvorvel jeg hverken frygter Gud, ei heller undseer mig for noget Menneske,
5 dog, efterdi denne Enke gjør mig megen Besvær, vil jeg skaffe hende Ret, at hun ikke idelig skal komme og plage mig.
6 Men Herren sagde: Hører, hvad den uretfærdige Dommer siger.
7 Men hvo af eder, som haver en Tjener, der pløier eller vogter Qvæg, siger strax til ham, naar han kommer hjem af Marken: Gak hen og sæt dig tilbords?
8 Vil han ikke derimod sige til ham: Bered det, jeg skal have til Nadvere, og bind op omkring dig og opvart mig, saalænge jeg æder og drikker, og derefter maa du æde og drikke?
11 Dette sagde han; og derefter siger han til dem: Lazarus, vor Ven, er sovet ind; men jeg gaaer hen, for at opvække ham af Søvne.
36 Og værer ligesom de Mennesker, der vente deres Herre, naar han vil bryde op fra Brylluppet, paa det, naar han kommer og banker paa, de strax kunne lade op for ham.
6 Men om Midnat skede Anskrig: See, Brudgommen kommer, gaaer ham imøde!
23 Men han svarede hende ikke et Ord. Da traadte hans Disciple til ham, bade ham og sagde: Skil dig af med hende, thi hun raaber efter os.
37 Og han kom og fandt dem sovende, og sagde til Peder: Simon, sover du? kunde du ikke vaage een Time?
32 — (ja) en Fremmed maatte ikke ligge udenfor om Natten, jeg lod mine Døre op for den Veifarende —
34 Ligesom et Menneske, som drog udenlands, forlod sit Huus og gav sine Tjenere Magten, og hver sin Gjerning, og bød Dørvogteren, at han skulde vaage.
35 Derfor vaager; — thi I vide ikke, naar Husets Herre kommer, om Aftenen, eller ved Midnat, eller ved Hanegal, eller om Morgenen, —
36 at han ikke, naar han kommer hastelig, skal finde eder sovende.
17 Og han tænkte ved sig selv og sagde: Hvad skal jeg gjøre? thi jeg haver ikke (Rum), som jeg kan samle mine Frugter udi.
3 Men Huusholderen sagde ved sig selv: Hvad skal jeg gjøre, efterdi min Herre tager Huusholdningen fra mig? Jeg formaaer ikke at grave, jeg skammer mig ved at trygle.
7 Men han sagde en Lignelse til Gjæsterne, der han gav Agt paa, hvorledes de udvalgte de øverste Sæder ved Bordet, og sagde til dem:
20 See, jeg staaer for Døren, og banker; dersom Nogen hører min Røst og oplader Døren, til ham vil jeg gaae ind og holde Nadvere med ham, og han med mig.
24 Thi jeg siger eder, at Ingen af de Mænd, som vare budne, skal smage min Nadvere.
19 thi Manden er ikke i sit Huus, han er faren lang Vei bort;
12 Men han sagde og til den, som havde budet ham: Naar du gjør Middags- eller Aftens-Maaltid, da indbyd ikke dine Venner, ei heller dine Brødre, ei heller dine Frænder, ei heller rige Naboer, paa det at ikke ogsaa de skulle indbyde dig igjen, og dig skal vorde Vederlag.
11 Da raabte (en af) Portnerne, og de forkyndte det inden i Kongens Huus.
16 Jeg kaldte ad min Tjener, og han svarede ikke; jeg maatte bede til ham om Naade med min (egen) Mund.
39 Men dette skulle I vide, at dersom Huusbonden vidste, hvad for en Time Tyven vilde komme, da vaagede han og lod ikke bryde ind i sit Huus.
11 Men han sagde: Et Menneske havde to Sønner.