Matteus 20:12
Disse Sidste have ikkun arbeidet een Time, og du haver gjort dem lige med os, som have baaret Dagens Byrde og Hede.
Disse Sidste have ikkun arbeidet een Time, og du haver gjort dem lige med os, som have baaret Dagens Byrde og Hede.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1Thi Himmeriges Rige lignes med et Menneske, en Huusbonde, som udgik tidlig om Morgenen, for at leie Arbeidere til sin Viingaard.
2Men der han blev enig med Arbeiderne om en Penning om Dagen, sendte han dem i sin Viingaard.
3Og han gik ud ved den tredie Time, og saae Andre staae ledige paa Torvet,
4og han sagde til dem: Gaaer I og hen i Viingaarden, og jeg vil give eder, hvad som Ret er; men de gik hen.
5Han gik atter ud ved den sjette og niende Time, og gjorde ligesaa.
6Men ved den ellevte Time gik han ud, og fandt Andre staae ledige og sagde til dem: Hvi staae I her den ganske Dag ledige?
7De sagde til ham: Fordi Ingen leiede os. Han sagde til dem: Gaaer I ogsaa hen i Viingaarden, og hvad som Ret er, skulle I faae.
8Men der det blev Aften, siger Viingaardens Herre til sin Foged: Kald Arbeiderne og giv dem Lønnen, og begynd fra de Sidste indtil de Første.
9Og de kom, som vare leiede ved den ellevte Time, og fik hver en Penning.
10Men der de Første kom, meente de, at de skulde faae Mere, og de fik og hver en Penning.
11Men der de fik den, knurrede de imod Huusbonden og sagde.
13Men han svarede og sagde til En af dem: Ven! jeg gjør dig ikke Uret; er du ikke bleven enig med mig om en Penning?
14Tag Dit og gak bort. Men jeg vil give den Sidste ligesom dig.
15Eller haver jeg ikke Magt til at gjøre med Mit, hvad jeg vil? eller er dit Øie ondt, fordi jeg er god?
16Saaledes skulle de Sidste blive de Første, og de Første de Sidste; thi Mange ere kaldede, men Faa udvalgte.
19Men en lang Tid derefter kom disse Tjeneres Herre og holdt Regnskab med dem.
28Men hvad tykkes eder? Et Menneske havde to Sønner, og han gik til den første og sagde: Søn! gak hen, arbeid idag udi min Viingaard.
30Og see, der ere (de) Sidste, som skulle være de Første, og der ere (de) Første, som skulle være de Sidste.
9Men han begyndte at sige til Folket denne Lignelse: Et Menneske plantede en Viingaard og leiede den til Viingaardsmænd, og drog udenlands en lang Tid.
10Og der Tiden kom, sendte han en Tjener til Viingaardsmændene, at de skulde give ham af Viingaardens Frugt; men Viingaardsmændene sloge ham og sendte ham tomhændet fra sig.
11Og han blev ved og sendte en anden Tjener; men de sloge ogsaa denne og forhaanede ham, og sendte ham tomhændet fra sig.
12Og han blev ved og sendte en tredie; men de saarede ogsaa denne og stødte ham ud.
15Du skal give ham sin Løn paa sin Dag, og Solen skal ikke gaae ned derover, thi han er nødtørftig, og dermed opholder han sit Liv; at han ikke skal raabe over dig til Herren, og det skal være dig til Synd.
30Og kaster den unyttige Tjener ud i det yderste Mørke; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.
7Men hvo af eder, som haver en Tjener, der pløier eller vogter Qvæg, siger strax til ham, naar han kommer hjem af Marken: Gak hen og sæt dig tilbords?
8Vil han ikke derimod sige til ham: Bered det, jeg skal have til Nadvere, og bind op omkring dig og opvart mig, saalænge jeg æder og drikker, og derefter maa du æde og drikke?
4See! Arbeidernes Løn, som høstede eders Marker, hvilken er bleven forholdt af eder, skriger, og Høstfolkenes Raab ere komne ind for den Herre Zebaoths Øren.
1Og han begyndte at sige til dem ved Lignelser: Et Menneske plantede en Viingaard og gjorde et Gjærde derom, og grov en Perse og byggede et Taarn, og leiede den til Viingaardsmænd og drog udenlands.
2Og han sendte en Tjener til Viingaardsmændene, der Tiden kom, at han hos Viingaardsmændene skulde modtage af Viingaardens Frugt.
30Men Mange, som ere de Første, skulle blive de Sidste, og de Sidste de Første.
24Men den traadte og frem, som havde annammet eet Talent, og sagde: Herre, jeg kjendte dig, at du er en haard Mand, som høster der, du ikke saaede, og samler der, du ikke spredte.
14Men der Viingaardsmændene saae ham, tænkte de ved sig selv og sagde: Denne er Arvingen; kommer, lader os slaae ham ihjel, at Arven maa blive vor.
15Og de stødte ham udenfor Viingaarden og sloge ham ihjel. Hvad skal da Viingaardens Herre gjøre ved dem?
38Jeg haver udsendt eder at høste det, som I ikke arbeidede; Andre have arbeidet, og I ere indkomne i deres Arbeide.
45Men dersom den samme Tjener siger i sit Hjerte: Min Herre tøver at komme, og han begynder at slaae Drengene og Pigerne, og at æde og drikke og blive drukken,
46da skal den samme Tjeners Herre komme paa den Dag, som han ikke tænker, og paa den Time, som han ikke veed, og skal hugge ham i to og give ham hans Deel med de Utroe.
7Men de samme Viingaardsmænd sagde til hverandre: Denne er Arvingen; kommer, lader os slaae ham ihjel, saa bliver Arven vores.
26Men hans Herre svarede og sagde til ham: Du onde og lade Tjener! du vidste, at jeg høster der, jeg ikke saaede, og samler der, jeg ikke spredte;
21Og Tjeneren kom og forkyndte sin Herre det; da blev Huusbonden vred og sagde til sin Tjener: Gak hasteligen ud paa Stadens Stræder og Gader, og før hid ind Fattige og Krøblinger og Halte og Blinde.
10Ligesaa og I, naar I have gjort alle Ting, som eder ere befalede, da siger: Vi ere unyttige Tjenere; thi vi gjorde det, som vi vare skyldige at gjøre.
35Og Viingaardsmændene toge hans Tjenere; en sloge de, en anden sloge de ihjel, en anden stenede de.
36Han sendte atter andre Tjenere, flere end de første; og de gjorde ligesaa med dem.
37Men derefter sendte han sin Søn til dem og sagde: De ville dog undsee sig for min Søn.
40Derfor, naar Viingaardens Herre kommer, hvad skal han gjøre med disse Viingaardsmænd?
31Men Mange, som ere de Første, skulle blive de Sidste, og de Sidste (blive) de Første.
5Men de foragtede det og gik hen, den Ene paa sin Ager, den Anden til sit Kjøbmandskab.
36Og hvo, som høster, faaer Løn og samler Frugt til et evigt Liv, paa det de skulle glæde sig tilhobe, baade den, som saaer, og den, som høster.
40Derfor værer og I beredte; thi Menneskens Søn kommer paa den Time, som I ikke mene.
15Og det begav sig, der han kom igjen, efterat han havde faaet Riget, sagde han, at hine Tjenere, hvilke han havde givet Pengene, skulde kaldes til ham, at han kunde vide, hvad hver havde vundet.
23Derfor lignes Himmeriges Rige med et Menneske, som var Konge, som vilde holde Regnskab med sine Tjenere.