Lukas 12:45
Men dersom den samme Tjener siger i sit Hjerte: Min Herre tøver at komme, og han begynder at slaae Drengene og Pigerne, og at æde og drikke og blive drukken,
Men dersom den samme Tjener siger i sit Hjerte: Min Herre tøver at komme, og han begynder at slaae Drengene og Pigerne, og at æde og drikke og blive drukken,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
46da skal den samme Tjeners Herre komme paa den Dag, som han ikke tænker, og paa den Time, som han ikke veed, og skal hugge ham i to og give ham hans Deel med de Utroe.
47Men den Tjener, som veed sin Herres Villie, og ikke bereder sig og ikke gjør efter hans Villie, skal faae mange Hug.
42Vaager derfor, thi I vide ikke, i hvilken Time eders Herre kommer.
43Men dette skulle I vide, at dersom Huusbonden vidste, i hvilken Nattevagt Tyven vilde komme, da vaagede han og lod ikke bryde ind i sit Huus.
44Derfor værer og I rede; thi Menneskens Søn kommer paa den Time, som I ikke mene.
45Hvilken er derfor den tro og snilde Tjener, som hans Herre haver sat over sit Tyende, at give dem Mad itide?
46Salig er den Tjener, hvilken hans Herre, naar han kommer, vil finde saaledes at gjøre.
47Sandelig jeg siger eder, at han skal sætte ham over alt sit Gods.
48Men dersom nogen ond Tjener vilde sige i sit Hjerte: Min Herre tøver at komme,
49og begyndte at slaae Medtjenerne, men at æde og drikke med Drankerne,
50saa skal den Tjeners Herre komme paa den Dag, som han ikke forventer, og paa den Time, som han ikke veed,
51og skal hugge ham i to, og give ham sin Deel med Øienskalke; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.
35Lader eders Lænder være ombundne og eders Lys brændende.
36Og værer ligesom de Mennesker, der vente deres Herre, naar han vil bryde op fra Brylluppet, paa det, naar han kommer og banker paa, de strax kunne lade op for ham.
37Salige ere de Tjenere, som Herren finder vaagne, naar han kommer. Sandelig siger jeg eder, at han skal binde op om sig og sætte dem tilbords, og gaae frem og tjene dem.
38Og dersom han kommer i den anden Vagt, og kommer i den Tredie Vagt, og finder det saaledes, da ere disse Tjenere salige.
39Men dette skulle I vide, at dersom Huusbonden vidste, hvad for en Time Tyven vilde komme, da vaagede han og lod ikke bryde ind i sit Huus.
40Derfor værer og I beredte; thi Menneskens Søn kommer paa den Time, som I ikke mene.
42Men Herren sagde: Hvo er da den tro og snilde Huusholder, som Herren skal sætte over sit Tyende, at give dem deres tillagte Spise itide?
43Salig er den Tjener, hvilken hans Herre vil finde saaledes at gjøre, naar han kommer.
44Sandelig siger jeg eder: Han skal sætte ham over alt sit Gods.
7Men hvo af eder, som haver en Tjener, der pløier eller vogter Qvæg, siger strax til ham, naar han kommer hjem af Marken: Gak hen og sæt dig tilbords?
8Vil han ikke derimod sige til ham: Bered det, jeg skal have til Nadvere, og bind op omkring dig og opvart mig, saalænge jeg æder og drikker, og derefter maa du æde og drikke?
34Ligesom et Menneske, som drog udenlands, forlod sit Huus og gav sine Tjenere Magten, og hver sin Gjerning, og bød Dørvogteren, at han skulde vaage.
35Derfor vaager; — thi I vide ikke, naar Husets Herre kommer, om Aftenen, eller ved Midnat, eller ved Hanegal, eller om Morgenen, —
36at han ikke, naar han kommer hastelig, skal finde eder sovende.
18Men den, som havde annammet det ene, gik bort, og grov i Jorden og skjulte sin Herres Penge.
19Men en lang Tid derefter kom disse Tjeneres Herre og holdt Regnskab med dem.
30Og kaster den unyttige Tjener ud i det yderste Mørke; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.
26Men hans Herre svarede og sagde til ham: Du onde og lade Tjener! du vidste, at jeg høster der, jeg ikke saaede, og samler der, jeg ikke spredte;
21Og Tjeneren kom og forkyndte sin Herre det; da blev Huusbonden vred og sagde til sin Tjener: Gak hasteligen ud paa Stadens Stræder og Gader, og før hid ind Fattige og Krøblinger og Halte og Blinde.
2Og han sendte en Tjener til Viingaardsmændene, der Tiden kom, at han hos Viingaardsmændene skulde modtage af Viingaardens Frugt.
13Vaager derfor; thi I vide hverken Dag eller Time, paa hvilken Menneskens Søn kommer.
14Thi ligesom et Menneske, der vilde drage udenlands, kaldte sine Tjenere og overantvordede dem sit Gods,
40Derfor, naar Viingaardens Herre kommer, hvad skal han gjøre med disse Viingaardsmænd?
12Han sagde da: En høibaaren Mand drog til et Land langt borte, at tage sig et Rige (i Besiddelse), og (saa) at komme igjen.
13Men han kaldte ti af sine egne Tjenere, og gav dem ti Pund og sagde til dem: Kjøbslaaer, indtil jeg kommer.
5Men der Brudgommen tøvede, slumrede de alle og sov ind.
31Men der hans Medtjenere saae det, som var skeet, bleve de saare bedrøvede, og kom og aabenbarede for deres Herre alt det, som var skeet.
1Men han sagde og til sine Disciple: Der var et rigt Menneske, som havde en Huusholder, og denne blev beført for ham som den, der ødte hans Gods.
2Og han kaldte ham og sagde til ham: Hvi hører jeg dette om dig? Gjør Regnskab for din Huusholdning; thi du kan ikke længere forestaae Huset.
3Men Huusholderen sagde ved sig selv: Hvad skal jeg gjøre, efterdi min Herre tager Huusholdningen fra mig? Jeg formaaer ikke at grave, jeg skammer mig ved at trygle.
3Og han udsendte sine Tjenere, at kalde de Budne til Bryllup, og de vilde ikke komme.
4Han udsendte atter andre Tjenere og sagde: Siger de Budne: See, jeg haver beredt mit Maaltid, mine Øxne og mit fede Qvæg er slagtet, og Alting er rede; kommer til Bryllup!
5Men de foragtede det og gik hen, den Ene paa sin Ager, den Anden til sit Kjøbmandskab.
34Og hans Herre blev vred og overantvordede ham til dem, som pine, indtil han betalte alt det, han var ham skyldig.
15Og det begav sig, der han kom igjen, efterat han havde faaet Riget, sagde han, at hine Tjenere, hvilke han havde givet Pengene, skulde kaldes til ham, at han kunde vide, hvad hver havde vundet.
9Hvad skal da Viingaardens Herre gjøre? Han skal komme og ødelægge Viingaardsmændene, og leie Andre Viingaarden.
10Og der Tiden kom, sendte han en Tjener til Viingaardsmændene, at de skulde give ham af Viingaardens Frugt; men Viingaardsmændene sloge ham og sendte ham tomhændet fra sig.
25Men der han ikke havde (Noget) at betale med, bød hans Herre, at han skulde sælges, og hans Hustru og Børn og alt det, han havde, og at der skulde betales.