Salmene 82:2
Hvor længe ville I dømme Uret og ansee de Ugudeliges Personer? Sela.
Hvor længe ville I dømme Uret og ansee de Ugudeliges Personer? Sela.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
3 Skaffer en Ringe og Faderløs Ret, hjælper en Elendig og Arm til Retfærdighed.
4 Redder en Ringe og Fattig, frier ham af de Ugudeliges Haand.
1 Asaphs Psalme. Gud staaer i Guds Menighed, han dømmer midt iblandt Guderne.
2 Opløft dig, du Jordens Dommer! giv Betaling igjen over de Hovmodige.
3 Herre! hvorlænge skulle de Ugudelige, hvorlænge skulle de Ugudelige fryde sig?
4 (Hvorlænge) skulle de udgyde (deres Ord), skulle de tale haardt? (hvorlænge) skulle de tale om sig selv, Alle, som gjøre Uret?
2 Naar jeg raaber, da bønhør mig, min Retfærdigheds Gud! i Tranghed udbredte du (Rummet) for mig; vær mig naadig og hør min Bøn.
1 Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke).
1 For Salomo. Gud! giv Kongen dine Domme, og Kongens Søn din Retfærdighed,
2 at han kan dømme dit Folk i Retfærdighed, og dine Elendige med Dom.
2 Vi takke dig, Gud! vi takke, at dit Navn er nær; man fortæller dine underlige Ting.
15 I skulle ikke gjøre Uret i Dommen, du skal ikke ansee den Ringes Person, og ei hædre den Vældiges Person; men du skal dømme din Næste i Retfærdighed.
1 Døm mig, O Gud! og udfør min Sag for det umilde Folk; fra en falsk og uretfærdig Mand udfrie du mig.
3 Mon Gud skulde forvende Retten? og mon den Almægtige skulde forvende Retfærdighed?
1 Herre! du er retfærdig, naar jeg vil trætte med dig; dog maa jeg tale med dig om Rette: Hvorfor er de Ugudeliges Vei lykkelig? alle de, som vare saare troløse, vare trygge.
6 Og Himlene skulle kundgjøre hans Retfærdighed; thi Gud, han er Dommer. Sela.
3 Mon (det synes) dig godt, at du gjør Vold, at du forkaster dine Hænders Arbeide og skinner over de Ugudeliges Raad?
8 Saa skal Folkenes Forsamling omringe dig, og for dens Skyld kom igjen i det Høie!
9 Herren skal dømme Folkene; døm mig, Herre! efter min Retfærdighed og efter min Fuldkommenhed, (som er) hos mig.
3 Hvorfor lader du mig see Uret og skue Møie? baade Ødelæggelse og Vold er for mig, og der er Kiv og Trætte, som man maa bære.
4 Derfor er Loven svækket, og Dommen udkommer ikke evindeligen; thi den Ugudelige omgiver den Retfærdige, derfor udkommer forvendt Dom.
17 Skulde og den, som hader Ret, forbinde (den) Saarede? vil du da sige den at være ugudelig, som er saare retfærdig?
18 Skulde Nogen sige til en Konge: Du Belial! til de Ædle: Du Ugudelige?
19 (hvor langt mindre) til den, som ikke anseer Fyrsternes Personer og kjender ikke den Rige fremfor den Ringe; thi de ere alle hans Hænders Gjerning.
18 at skaffe den Faderløse og Ringe Ret, (at) man skal ikke ydermere blive ved (med Vold) at udstøde et Menneske af Landet.
5 Det er ikke godt at ansee en Ugudeligs Person til at bøie en Retfærdig i Dommen.
46 Du forkortede hans Ungdoms Dage, du skjulte ham med Haanhed. Sela.
8 Men Herren skal blive evindelig, han haver beredt sin Throne til Dom.
9 Du lod høre Dom af Himmelen; Jorden frygtede og blev stille,
2 til at afvende de Ringe fra (deres) Ret og bortrive de Elendiges Ret iblandt mit Folk, at Enkerne maae være deres Rov, og de kunne berøve de Faderløse.
23 Disse (Sprog) høre og de Vise til: At ansee Personer i Dom er ikke godt.
6 Du skal ikke bøie din Fattiges Ret i hans Trætte.
13 Herren har fremstillet sig til at gaae irette, og staaer til at dømme Folkene.
14 Herren skal komme til Dom med de Ældste af sit Folk og med sine Fyrster; thi I have fortæret Viingaarden, den Fattiges Rov er i eders Huse.
20 Skulde den skadelige Throne have Samqvem med dig, den, som gjør Møie over det, som skikket er?
13 (Dine) Øine ere renere, end at du gjerne seer Ondt, og du kan ikke skue Møie; hvorfor skulde du da skue de Troløse (og) tie, naar en Ugudelig opsluger en Retfærdigere end han?
7 Ville I tale for Gud med Uret, og tale Svig for ham?
8 Ville I ansee hans Person, eller trætte for Gud?
84 Hvor mange skulle din Tjeners Dage være? naar vil du holde Dom over dem, som forfølge mig?
28 De ere blevne fede (og) glindse, de overgik ogsaa en Onds Handeler; de udførte ingen Sag, (ja ikke) den Faderløses Sag, og havde (dog) Lykke, og de skaffede ikke de Fattige Ret.
4 gjøre I da ikke (ubillig) Forskjel hos eder selv og blive Dommere efter onde Tanker?
17 I skulle Ingens Person ansee i Dommen, I skulle høre den Mindste med den Største, I skulle ikke frygte for nogen Person, thi Dommen hører Gud til; men den Sag, som bliver eder for svar, den lader komme frem til mig, saa vil jeg høre den.
5 De løbe og berede sig (imod mig), skjøndt der er ikke Misgjerning (hos mig); vaagn op at møde mig, og see (dertil)!
3 (Dog) lader du dine Øine ogsaa op over saadan En, og fører mig for Dom med dig.
4 Gud! Folk skulle takke dig, (ja) Folk skulle takke dig allesammen.
1 Og jeg sagde: Hører dog, I Hoveder i Jakob, og I Fyrster i Israels Huus! (burde) I ikke at vide Dommen?
6 Og han sagde til Dommerne: Seer til, hvad I gjøre, thi I holde ikke Dom for et Menneske, men for Herren, og han er med eder i Dommens Handel.
8 Gud! gjør dig rede, døm Landet; thi du skal arve iblandt alle Hedningerne.
17 I gjøre Herren Møie med eders Ord; dog sige I: Hvormed gjøre vi ham Møie? idet I sige: Hver, som gjør Ondt, er god for Herrens Øine, og han haver Lyst til dem, eller: Hvor er Dommens Gud?
19 Du skal ikke bøie Retten, du skal og ikke ansee Nogens Person, og du skal ikke tage Gave; thi Gaven forblinder de Vises Øine og forvender de Retfærdiges Sager.