Johannes 3:17
Thi Gud haver ikke sendt sin Søn til Verden, for at han skal dømme Verden, men at Verden skal blive frelst ved ham.
Thi Gud haver ikke sendt sin Søn til Verden, for at han skal dømme Verden, men at Verden skal blive frelst ved ham.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15paa det at hver den, som troer paa ham, ikke skal fortabes, men have et evigt Liv.
16Thi saa haver Gud elsket Verden, at han haver givet sin Søn, den eenbaarne, paa det at hver den, som troer paa ham, ikke skal fortabes, men have et evigt Liv.
18Hvo, som troer paa ham, dømmes ikke; men hvo, som ikke troer, er allerede dømt; thi han haver ikke troet paa Guds eenbaarne Søns Navn.
19Men denne er Dommen, at Lyset er kommet til Verden, og Menneskene elskede mere Mørket end Lyset; thi deres Gjerninger vare onde.
46Jeg, et Lys, er kommen til Verden, for at hver den, som troer paa mig, skal ikke blive i Mørket.
47Og om Nogen hører mine Ord og troer ikke, ham dømmer ikke jeg; thi jeg er ikke kommen for at dømme Verden, men for at frelse Verden.
9Derudi er Guds Kjærlighed aabenbaret iblandt os, at Gud haver sendt sin Søn, den Eenbaarne, til Verden, at vi skulle leve ved ham.
10Derudi bestaaer Kjærligheden, ikke at vi have elsket Gud, men at han haver elsket os, og haver udsendt sin Søn til en Forsoning for vore Synder.
14Og vi have seet og vidne, at Faderen udsendte Sønnen, at være Verdens Frelser.
34Thi den, som Gud udsendte, taler Guds Ord; thi Gud giver ham Aanden uden Maal.
35Faderen elsker Sønnen og haver givet alle Ting i hans Haand.
36Hvo, som troer paa Sønnen, haver et evigt Liv, men hvo, som ikke troer Sønnen, skal ikke see Livet, men Guds Vrede bliver over ham.
11Thi Menneskens Søn er kommen for at frelse det, som var fortabt.
6Det være langt fra! Hvorledes skulde Gud da dømme Verden?
1Seer, hvor stor en Kjærlighed Faderen haver beviist os, at vi skulle kaldes Guds Børn! Derfor kjender Verden os ikke, fordi den kjender ham ikke.
2og han er en Forsoning for vore Synder, dog ikke alene for vore, men ogsaa for den ganske Verdens.
10thi Menneskens Søn er kommen for at søge og frelse det Fortabte.
34Men jeg tager ikke Vidnesbyrd af et Menneske; dette siger jeg (kun), paa det I skulle frelses.
8men Gud beviser sin Kjærlighed mod os derved, at Christus er død for os, der vi endnu vare Syndere;
9Thi Gud bestemte os ikke til Vrede, men til at bekomme Saliggjørelse ved vor Herre Jesum Christum,
4Men der Guds vor Frelsers Miskundhed og Kjærlighed til Menneskene aabenbaredes,
5haver han, ikke for de Retfærdigheds Gjerningers Skyld, som vi havde gjort, men efter sin Barmhjertighed, frelst os ved Igjenfødelsens Bad og Fornyelsen ved den Hellig-Aand,
6hvilken han haver rigeligen udøst over os ved Jesum Christum, vor Frelser,
4som hengav sig selv for vore Synder, paa det han kunde udfrie os fra den nærværende onde Verden, efter vor Guds og Faders Villie,
22Thi Faderen dømmer ikke heller Nogen, men haver givet Sønnen al Dom,
23paa det at Alle skulle ære Sønnen, ligesom de ære Faderen. Hvo, som ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faderen, som ham udsendte.
24Sandelig, sandelig siger jeg eder: Hvo, som hører mit Ord og troer den, som mig udsendte, haver et evigt Liv og kommer ikke til Dommen, men er gaaet over fra Døden til Livet.
9Det var det sande Lys, som oplyser hvert Menneske, der kommer til Verden.
10Han var i Verden, og Verden er bleven til ved ham, og Verden kjendte ham ikke.
77at give hans Folk Kundskab om Saliggjørelsen ved deres Synders Forladelse,
15Elsker ikke Verden, ikke heller de Ting, som ere i Verden! Dersom Nogen elsker Verden, er Faderens Kjærlighed ikke i ham.
31Nu holdes Dom over denne Verden; nu skal denne Verdens Fyrste kastes ud.
3Thi det, som var Loven umuligt, idet den var kraftesløs formedelst Kjødet, (det gjorde) Gud, da han sendte sin egen Søn i syndigt Kjøds Lignelse og til et Syndoffer, og fordømte Synden i Kjødet;
19efterdi Gud i Christo forligte Verden med sig selv, idet han ikke tilregnede dem deres Overtrædelser, og oprettede Forligelsens Ord iblandt os.
3Men dette er det evige Liv, at de kjende dig, den eneste sande Gud, og den, du udsendte, Jesum Christum.
1Dømmer ikke, at I ikke skulle dømmes; thi med hvad Dom I dømme, skulle I dømmes,
18Ingen haver nogen Tid seet Gud; den eenbaarne Søn, som er i Faderens Skjød, han haver forklaret (ham).
21Thi efterdi Verden formedelst Viisdom ikke kjendte Gud i Guds Viisdom, da behagede det Gud, formedelst denne Prædikens Daarlighed, at gjøre dem salige, som troe;
18Ligesom du haver sendt mig til Verden, saa haver og jeg sendt dem til Verden.
21I Elskelige! dersom vort Hjerte ikke fordømmer os, have vi Frimodighed til Gud,
12Hvo, som haver Sønnen, haver Livet; hvo, som ikke haver Guds Søn, haver ikke Livet.
24og de blive retfærdiggjorte uforskyldt af hans Naade ved den Forløsning, som er i Christo Jesu,
4som vil, at alle Mennesker skulle blive salige og komme til Sandheds Erkjendelse.
7Denne kom til en Vidnesbyrd, at han skulde vidne om Lyset, paa det at Alle skulde troe ved ham.
1Saa er da nu ingen Fordømmelse for dem, som ere i Christo Jesu, der ikke vandre efter Kjødet, men efter Aanden;
16De ere ikke af Verden, ligesom jeg ikke er af Verden.
37Og dømmer ikke, saa skulle og I ikke dømmes; fordømmer ikke, saa skulle I ikke fordømmes; forlader, saa skal eder forlades;
39Og Jesus sagde: Jeg er kommen til Dom i denne Verden, at de, som ikke see, skulle vorde seende, og de, som see, skulle vorde blinde.
13Og Ingen farer op til Himmelen, uden den, som foer ned af Himmelen, Menneskens Søn, som er i Himmelen.
14Jeg haver givet dem dit Ord, og Verden haver hadet dem, fordi de ikke ere af Verden, ligesom jeg ikke er af Verden.