Romerne 8:3
Thi det, som var Loven umuligt, idet den var kraftesløs formedelst Kjødet, (det gjorde) Gud, da han sendte sin egen Søn i syndigt Kjøds Lignelse og til et Syndoffer, og fordømte Synden i Kjødet;
Thi det, som var Loven umuligt, idet den var kraftesløs formedelst Kjødet, (det gjorde) Gud, da han sendte sin egen Søn i syndigt Kjøds Lignelse og til et Syndoffer, og fordømte Synden i Kjødet;
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Saa er da nu ingen Fordømmelse for dem, som ere i Christo Jesu, der ikke vandre efter Kjødet, men efter Aanden;
2 thi Aandens Lov, der giver Liv i Christo Jesu, haver frigjort mig fra Syndens og Dødens Lov.
4 paa det at Lovens Fordring skulde fuldbringes i os, som ikke vandre efter Kjødet, men efter Aanden.
5 Thi de, som ere efter Kjødet, sandse det Kjødelige, men de, som ere efter Aanden, (sandse) det Aandelige.
5 Thi da vi vare i Kjødet, virkede de syndige Lyster, som (vaktes) ved Loven, i vore Lemmer til at bære Døden Frugt.
6 Men nu ere vi løste og døde fra Loven, under hvilken vi holdtes, saa at vi skulle tjene i Aandens nye Væsen og ikke i Bogstavens gamle Væsen.
7 Hvad ville vi da sige? at Loven er Synd? Det være langt fra! men jeg kjendte ikke Synden uden ved Loven; thi end Begjærligheden kjendte jeg ikke, dersom Loven ikke havde sagt: Du skal ikke begjære.
8 Men Synden, som tog Anledning af Budet, virkede al Begjærlighed i mig; thi uden Lov er Synden død.
9 Men jeg levede nogen Tid uden Lov; men der Budet kom, blev Synden levende igjen.
10 Men jeg døde, og det Bud, som var (givet) til Liv, det fandtes at være mig til Død;
11 thi Synden, som tog Anledning af Budet, forførte mig og dræbte mig formedelst det samme.
20 Derfor kan intet Kjød blive ved Lovens Gjerninger retfærdiggjort for ham; thi ved Loven kommer Syndens Erkjendelse.
21 Men nu er Guds Retfærdighed, om hvilken der er vidnet ved Loven og Propheterne, aabenbaret uden Loven,
7 efterdi Kjødets Sands er Fjendskab imod Gud; thi den er ikke Guds Lov underdanig, ja kan ei heller være det.
8 Men de, som ere kjødelige, kunne ikke tækkes Gud.
9 Men I ere ikke kjødelige, men aandelige, saafremt Guds Aand boer i eder; men om Nogen ikke haver Christi Aand, denne er ikke hans.
10 Men om Christus er i eder, da er vel Legemet dødt formedelst Synden, men Aanden er Liv formedelst Retfærdighed.
13 Er da det, som er godt, blevet mig (til) Død? Det være langt fra! men Synden (er bleven det), for at den skulde kjendes som Synd, da den formedelst det Gode bevirkede mig Døden, paa det at Synden formedelst Budet skulde vorde overmaade syndig.
14 Thi vi vide, at Loven er aandelig, men jeg kjødelig, solgt under Synden;
23 men jeg seer en anden Lov i mine Lemmer, som strider imod mit Sinds Lov og tager mig fangen under Syndens Lov, som er i mine Lemmer.
24 Jeg elendige Menneske! hvo skal frie mig fra dette Dødens Legeme?
25 Jeg takker Gud ved Jesum Christum, vor Herre. Saa tjener da jeg, den selvsamme, Guds Lov med Sindet, men Syndens Lov med Kjødet.
17 Men nu gjør ikke jeg det mere, men Synden, som boer i mig;
18 thi jeg veed, at i mig, det er i mit Kjød, boer ikke (noget) Godt; thi at ville, det staaer i min Magt, men at udrette det Gode, formaaer jeg ikke.
19 Thi jeg er formedelst Loven død fra Loven, at jeg skal leve for Gud.
12 Derfor, Brødre! ere vi ikke Kjødets Skyldnere, at vi skulle leve efter Kjødet;
13 thi dersom I leve efter Kjødet, skulle I døe; men dersom I døde Legemets Gjerninger formedelst Aanden, skulle I leve.
5 paa det at han skulde frikjøbe dem, som vare under Loven, at vi skulde faae den sønlige Udkaarelse.
17 Thi Kjødet begjærer imod Aanden, men Aanden imod Kjødet; men disse ere hinanden modsatte, saa at I ikke kunne gjøre, hvad I ville.
21 Er da Loven mod Guds Forjættelser? Det være langt fra! Thi var der given en Lov, som kunde levendegjøre, da erholdtes Retfærdighed virkeligen ved Loven.
22 Men Skriften haver indsluttet Alt under Synd, at Forjættelsen ved Jesu Christi Tro skulde blive givet dem, som troe.
24 og de blive retfærdiggjorte uforskyldt af hans Naade ved den Forløsning, som er i Christo Jesu,
25 hvilken Gud haver fremstillet til en Naadestol formedelst Troen paa hans Blod, for at vise sin Retfærdighed ved de forhen under Guds Langmodighed begangne Synders Forladelse,
13 — thi Synden var i Verden inden Loven; men hvor der ikke er Lov, tilregnes ikke Synd.
4 Hvo, som gjør Synd, begaaer og Overtrædelse af Loven, og Synden er Lovens Overtrædelse.
16 efterdi vi vide, at et Menneske ikke bliver retfærdiggjort, af Lovens Gjerninger, men ved Jesu Christi Tro, saa have og vi troet paa Jesum Christum, at vi maatte blive retfærdiggjorte af Christi Tro, og ikke af Lovens Gjerninger; thi intet Kjød skal blive retfærdiggjort af Lovens Gjerninger.
17 Men om vi, idet vi søge at blive retfærdiggjorte i Christo, ogsaa selv befindes at være Syndere, da er jo Christus Syndens Tjener. Det være langt fra!
20 Men dersom jeg gjør det, som jeg ikke vil, saa er det ikke mere mig, som udretter det, men Synden, som boer i mig.
6 thi vi vide dette, at vort gamle Menneske er korsfæstet med ham, paa det at det Syndens Legeme skal blive tilintetgjort, saa at vi ikke fremdeles skulle tjene Synden;
7 thi hvo, som er død, er retfærdiggjort fra Synden.
21 Thi den, som ikke vidste af Synd, haver han gjort til Synd for os, paa det vi skulle i ham vorde retfærdige for Gud.
8 men Gud beviser sin Kjærlighed mod os derved, at Christus er død for os, der vi endnu vare Syndere;
9 Hvad da? have vi Fortrin? Aldeles ikke; thi vi have forhen beviist, at baade Jøder og Græker ere alle under Synd,
15 thi Loven virker Straf; thi hvor der ikke er Lov, der er ei heller Overtrædelse.
13 Christus haver frikjøbt os fra Lovens Forbandelse, der han blev en Forbandelse for os; —thi der er skrevet: Forbandet er hver den, som henger paa et Træ —
9 og findes i ham, saa jeg ikke haver Min Retfærdighed, den af Loven, men den ved Christi Tro, Retfærdigheden af Gud formedelst Troen;
12 Thi hvilkesomhelst, der have syndet uden Loven, de straffes og uden Loven, og hvilkesomhelst, der have syndet under Loven, de skulle dømmes ved Loven;
6 Thi da vi endnu vare skrøbelige, døde Christus til bestemt Tid for Ugudelige.
20 Men Loven kom til, paa det at Faldet skulde fremtrede des overflødigere. Men hvor Synden er bleven overflødig, der er Naaden bleven end overflødigere,
24 Men de, som høre Christum til, have korsfæstet Kjødet med Lysterne og Begjæringerne.