Romerbrevet 7:5
Thi da vi vare i Kjødet, virkede de syndige Lyster, som (vaktes) ved Loven, i vore Lemmer til at bære Døden Frugt.
Thi da vi vare i Kjødet, virkede de syndige Lyster, som (vaktes) ved Loven, i vore Lemmer til at bære Døden Frugt.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4 Ligesaa ere og I, mine Brødre! døde fra Loven ved Christi Legeme, paa det at I skulle blive en Andens, hans (nemlig), som er opreist fra de Døde, paa det vi skulle bære Frugt for Gud.
6 Men nu ere vi løste og døde fra Loven, under hvilken vi holdtes, saa at vi skulle tjene i Aandens nye Væsen og ikke i Bogstavens gamle Væsen.
7 Hvad ville vi da sige? at Loven er Synd? Det være langt fra! men jeg kjendte ikke Synden uden ved Loven; thi end Begjærligheden kjendte jeg ikke, dersom Loven ikke havde sagt: Du skal ikke begjære.
8 Men Synden, som tog Anledning af Budet, virkede al Begjærlighed i mig; thi uden Lov er Synden død.
9 Men jeg levede nogen Tid uden Lov; men der Budet kom, blev Synden levende igjen.
10 Men jeg døde, og det Bud, som var (givet) til Liv, det fandtes at være mig til Død;
11 thi Synden, som tog Anledning af Budet, forførte mig og dræbte mig formedelst det samme.
13 Er da det, som er godt, blevet mig (til) Død? Det være langt fra! men Synden (er bleven det), for at den skulde kjendes som Synd, da den formedelst det Gode bevirkede mig Døden, paa det at Synden formedelst Budet skulde vorde overmaade syndig.
14 Thi vi vide, at Loven er aandelig, men jeg kjødelig, solgt under Synden;
2 thi Aandens Lov, der giver Liv i Christo Jesu, haver frigjort mig fra Syndens og Dødens Lov.
3 Thi det, som var Loven umuligt, idet den var kraftesløs formedelst Kjødet, (det gjorde) Gud, da han sendte sin egen Søn i syndigt Kjøds Lignelse og til et Syndoffer, og fordømte Synden i Kjødet;
4 paa det at Lovens Fordring skulde fuldbringes i os, som ikke vandre efter Kjødet, men efter Aanden.
5 Thi de, som ere efter Kjødet, sandse det Kjødelige, men de, som ere efter Aanden, (sandse) det Aandelige.
6 Thi Kjødets Sands er Døden, men Aandens Sands er Liv og Fred;
7 efterdi Kjødets Sands er Fjendskab imod Gud; thi den er ikke Guds Lov underdanig, ja kan ei heller være det.
8 Men de, som ere kjødelige, kunne ikke tækkes Gud.
19 Jeg taler efter menneskelig Viis, formedelst eders Kjøds Skrøbelighed. Thi ligesom I have fremstillet eders Lemmer som Ureenheds og Uretfærdigheds Tjenere til Uretfærdighed, saa fremstiller nu eders Lemmer som Retfærdigheds Tjenere til Helliggjørelse.
20 Thi da I vare Syndens Tjenere, vare I frie fra Retfærdigheden.
21 Hvad havde I da for Frugt af de Ting, ved hvilke I nu skamme eder? thi Enden paa dem er Døden.
22 Men nu I ere frigjorte fra Synden og blevne Guds Tjenere, have I Frugt deraf for eder til Helliggjørelse; men Enden er et evigt Liv.
12 Derfor, Brødre! ere vi ikke Kjødets Skyldnere, at vi skulle leve efter Kjødet;
13 thi dersom I leve efter Kjødet, skulle I døe; men dersom I døde Legemets Gjerninger formedelst Aanden, skulle I leve.
23 men jeg seer en anden Lov i mine Lemmer, som strider imod mit Sinds Lov og tager mig fangen under Syndens Lov, som er i mine Lemmer.
24 Jeg elendige Menneske! hvo skal frie mig fra dette Dødens Legeme?
25 Jeg takker Gud ved Jesum Christum, vor Herre. Saa tjener da jeg, den selvsamme, Guds Lov med Sindet, men Syndens Lov med Kjødet.
6 thi vi vide dette, at vort gamle Menneske er korsfæstet med ham, paa det at det Syndens Legeme skal blive tilintetgjort, saa at vi ikke fremdeles skulle tjene Synden;
7 thi hvo, som er død, er retfærdiggjort fra Synden.
16 Men jeg siger: Vandrer i Aanden, saa skulle I ikke fuldkomme Kjødets Begjæring.
17 Thi Kjødet begjærer imod Aanden, men Aanden imod Kjødet; men disse ere hinanden modsatte, saa at I ikke kunne gjøre, hvad I ville.
18 Men dersom I drives af Aanden, ere I ikke under Loven.
19 Men Kjødets Gjerninger ere aabenbare, saasom: Hor, Skjørlevnet, Ureenhed, Uteerlighed,
11 Saaledes anseer ogsaa I eder selv som døde for Synden, men som levende for Gud i Christo Jesu, vor Herre.
12 Altsaa herske da ikke Synden i eders dødelige Legeme, saa at I ere den lydige i dets Begjæringer.
13 Fremstiller ei heller eders Lemmer for Synden til Uretfærdigheds Redskab; men fremstiller eder selv for Gud, som de, der fra Døde ere blevne Levende, og (fremstiller) for Gud eders Lemmer til Retfærdigheds Redskab;
14 thi Synden skal ikke herske over eder; I ere jo ikke under Loven, men under Naaden.
17 Men nu gjør ikke jeg det mere, men Synden, som boer i mig;
18 thi jeg veed, at i mig, det er i mit Kjød, boer ikke (noget) Godt; thi at ville, det staaer i min Magt, men at udrette det Gode, formaaer jeg ikke.
19 Thi jeg er formedelst Loven død fra Loven, at jeg skal leve for Gud.
24 Men de, som høre Christum til, have korsfæstet Kjødet med Lysterne og Begjæringerne.
15 derefter, naar Begjærligheden haver undfanget, føder den Synd, men naar Synden er fuldkommet, føder den Død.
5 Døder derfor eders jordiske Lemmer, Horeri, Ureenhed, Blødagtighed, ond Lyst og Gjerrighed, som er en Afgudsdyrkelse;
10 Men om Christus er i eder, da er vel Legemet dødt formedelst Synden, men Aanden er Liv formedelst Retfærdighed.
3 iblandt hvilke ogsaa vi alle forhen vandrede i vort Kjøds Begjærligheder, idet vi gjorde Kjødets og Tankernes Villie, og vare af Naturen Vredens Børn, som og de Andre.
20 Derfor kan intet Kjød blive ved Lovens Gjerninger retfærdiggjort for ham; thi ved Loven kommer Syndens Erkjendelse.
12 Saa er da Døden kraftig i os, men Livet i eder.
20 Men dersom jeg gjør det, som jeg ikke vil, saa er det ikke mere mig, som udretter det, men Synden, som boer i mig.
21 Saa finder jeg da den Lov hos mig, naar jeg vil gjøre det Gode, at det Onde hænger ved mig;
13 — thi Synden var i Verden inden Loven; men hvor der ikke er Lov, tilregnes ikke Synd.
2 Det være langt fra! Vi, som ere afdøde fra Synden, hvorledes skulle vi endnu leve i den?
15 thi Loven virker Straf; thi hvor der ikke er Lov, der er ei heller Overtrædelse.