Romerbrevet 6:2
Det være langt fra! Vi, som ere afdøde fra Synden, hvorledes skulle vi endnu leve i den?
Det være langt fra! Vi, som ere afdøde fra Synden, hvorledes skulle vi endnu leve i den?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Hvad skulle vi da sige? skulle vi blive ved i Synden, paa det at Naaden kan blive des overflødigere?
3 Vide I ikke, at vi, saa mange som ere døbte til Christum Jesum, ere døbte til hans Død?
4 Vi ere altsaa begravne med ham ved Daaben til Døden, paa det at, ligesom Christus er opreist fra de Døde formedelst Faderens Herlighed, saa skulle og vi vandre i et nyt Levnet.
5 Thi dersom vi ere blevne forenede med (ham) ved Lighed med hans Død, da skulle vi og være (ham lige) i hans Opstandelse;
6 thi vi vide dette, at vort gamle Menneske er korsfæstet med ham, paa det at det Syndens Legeme skal blive tilintetgjort, saa at vi ikke fremdeles skulle tjene Synden;
7 thi hvo, som er død, er retfærdiggjort fra Synden.
8 Men dersom vi, ere døde med Christo, da troe vi, at vi og skulle leve med ham;
9 efterdi vi vide, at Christus, efterat han er opreist fra de Døde, døer ikke mere; Døden hersker ikke mere over ham.
10 Thi det, at han døde, døde han een Gang for Synden; men det, at han lever, det lever han for Gud.
11 Saaledes anseer ogsaa I eder selv som døde for Synden, men som levende for Gud i Christo Jesu, vor Herre.
12 Altsaa herske da ikke Synden i eders dødelige Legeme, saa at I ere den lydige i dets Begjæringer.
13 Fremstiller ei heller eders Lemmer for Synden til Uretfærdigheds Redskab; men fremstiller eder selv for Gud, som de, der fra Døde ere blevne Levende, og (fremstiller) for Gud eders Lemmer til Retfærdigheds Redskab;
14 thi Synden skal ikke herske over eder; I ere jo ikke under Loven, men under Naaden.
15 Hvad altsaa? skulle vi synde, efterdi vi ere ikke under Loven, men under Naaden? Det være langt fra!
16 Vide I ikke, at hvem I fremstille eder selv til Lydighed som Tjenere, dens Tjenere ere I, hvem I adlyde, hvad enten (det er) Syndens til Død, eller Lydighedens til Retfærdighed?
6 Det være langt fra! Hvorledes skulde Gud da dømme Verden?
17 Men om vi, idet vi søge at blive retfærdiggjorte i Christo, ogsaa selv befindes at være Syndere, da er jo Christus Syndens Tjener. Det være langt fra!
2 saa at I den øvrige Tid i Kjødet ikke fremdeles skulle leve efter menneskelige Lyster, men efter Guds Villie.
5 Thi da vi vare i Kjødet, virkede de syndige Lyster, som (vaktes) ved Loven, i vore Lemmer til at bære Døden Frugt.
6 Men nu ere vi løste og døde fra Loven, under hvilken vi holdtes, saa at vi skulle tjene i Aandens nye Væsen og ikke i Bogstavens gamle Væsen.
7 Hvad ville vi da sige? at Loven er Synd? Det være langt fra! men jeg kjendte ikke Synden uden ved Loven; thi end Begjærligheden kjendte jeg ikke, dersom Loven ikke havde sagt: Du skal ikke begjære.
13 Er da det, som er godt, blevet mig (til) Død? Det være langt fra! men Synden (er bleven det), for at den skulde kjendes som Synd, da den formedelst det Gode bevirkede mig Døden, paa det at Synden formedelst Budet skulde vorde overmaade syndig.
12 Derfor, Brødre! ere vi ikke Kjødets Skyldnere, at vi skulle leve efter Kjødet;
13 thi dersom I leve efter Kjødet, skulle I døe; men dersom I døde Legemets Gjerninger formedelst Aanden, skulle I leve.
19 Thi jeg er formedelst Loven død fra Loven, at jeg skal leve for Gud.
20 Jeg er korsfæstet med Christo; alligevel lever jeg, dog ikke jeg mere, men Christus lever i mig; men hvad jeg nu lever i Kjødet, det lever jeg i Guds Søns Tro, som elskede mig og gav sig selv hen for mig.
21 Jeg agter ikke Guds Naade ringe; thi erholdes Retfærdighed ved Loven, da er jo Christus død forgjæves.
21 Hvad havde I da for Frugt af de Ting, ved hvilke I nu skamme eder? thi Enden paa dem er Døden.
22 Men nu I ere frigjorte fra Synden og blevne Guds Tjenere, have I Frugt deraf for eder til Helliggjørelse; men Enden er et evigt Liv.
23 Thi Syndens Sold er Døden, men Guds Naadegave er et evigt Liv i Christo Jesu, vor Herre.
15 idet vi dømme dette, at dersom Een er død for Alle, da ere de alle døde; og han døde for Alle, paa det at de, som leve, skulle ikke fremdeles leve sig selv, men ham, som er død og opstanden for dem.
16 Saa at vi herefter kjende Ingen efter Kjødet; men dersom vi og have kjendt Christum efter Kjødet, kjende vi ham dog nu ikke mere (saaledes).
14 Hvad skulle vi da sige? Mon der være Uretfærdighed hos Gud? Det være langt fra!
14 Men det være langt fra mig at rose mig, uden af vor Herres Jesu Christi Kors, formedelst hvem Verden er mig korsfæstet, og jeg Verden.
15 Vide I ikke, at eders Legemer ere Christi Lemmer? skal jeg da tage Christi Lemmer og gjøre dem til Skjøgens Lemmer? Det være langt fra!
20 Dersom I da ere afdøde med Christo fra Verdens Børnelærdom, hvi lade I eder da, som de, der leve i Verden, besvære med Anordninger:
12 Saa er da Døden kraftig i os, men Livet i eder.
11 Det er en troværdig Tale; thi dersom vi ere døde med (ham), skulle vi og leve med (ham).
12 som oplærer os, at vi skulle forsage Ugudelighed og de verdslige Begjæringer, og leve viseligen og retfærdigt og gudeligen i denne Verden,
1 Ogsaa Eder (gjorde han levende), der I vare døde i Overtrædelser og Synder,
8 og hvorfor skulde vi da ikke, — saaledes som man bespotteligen taler om os, og som Nogle sige, at vi lære, — gjøre det Onde, for at det Gode kan komme (deraf)? Deres Fordømmelse er retfærdig (som saaledes lære).
9 Hvad da? have vi Fortrin? Aldeles ikke; thi vi have forhen beviist, at baade Jøder og Græker ere alle under Synd,
21 saa at, ligesom Synden herskede ved Døden, saa skal og Naaden herske ved Retfærdighed til et evigt Liv formedelst Jesum Christum, vor Herre.
2 thi Aandens Lov, der giver Liv i Christo Jesu, haver frigjort mig fra Syndens og Dødens Lov.
7 Thi Ingen af os lever sig selv, og Ingen døer sig selv;
8 thi baade, dersom vi leve, leve vi for Herren, og dersom vi døe, døe vi for Herren; derfor, enten vi leve, eller vi døe, ere vi Herrens.
5 ogsaa os levende med Christo, der vi vare døde i Overtrædelserne, — af Naade ere I frelste! —
17 Men nu gjør ikke jeg det mere, men Synden, som boer i mig;
10 som døde for os, at enten vi vaage eller sove, skulle vi leve tilligemed ham.
11 Og saadanne vare Nogle af eder; men I ere aftoede, men I ere helliggjorte, men I ere retfærdiggjorte ved den Herres Jesu Navn og ved vor Guds Aand.