Ordspråkene 15:11
Helvede og Fordærvelse er (aabenbar) for Herren, meget mere Menneskens Børns Hjerter.
Helvede og Fordærvelse er (aabenbar) for Herren, meget mere Menneskens Børns Hjerter.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6 Helvede er blot for ham, og Fordærvelsen haver intet Skjul.
20 Helvede og Fordærvelse kunne ikke mættes, saa kunne (og) Menneskens Øine ikke mættes.
24 Livsens Vei er for den Kloge oventil, paa det han skal undvige Helvede nedentil.
9 De Ugudeliges Vei er Herren en Vederstyggelighed, men den, som efterjager Retfærdighed, elsker han.
10 Tugt er ond for den, som forlader en Sti; den, som hader Straf, skal døe.
14 Derfor haver Graven udvidet sig selv og opladt sin Mund umaadeligen, at (baade) dets ypperlige (Folk) og dets menige (Folk), baade den, som buldrer, og den, som er glad udi den, skal (der) nedfare.
3 Menneskets Daarlighed omkaster hans Vei, og hans Hjerte vredes imod Herren.
9 Hjertet er bedrageligt, mere end alle Ting, og det er ulægeligt; hvo kan kjende det?
10 Jeg er Herren, som randsager Hjertet, som prøver Nyrer, og (det) til at give hver efter sine Veie, efter sine Idrætters Frugt.
12 Der er en Vei, som synes ret for en Mand, men det Sidste deraf er Dødens Veie.
20 De Vanartige i Hjertet ere en Vederstyggelighed for Herren, men de, som (vandre) fuldkommelig paa Veien, ere hans Velbehagelighed.
3 Der er Digel til (at prøve) Sølvet, og Ovn til Guldet, men den, som prøver Hjerterne, er Herren.
15 Vi, som havde venligen hemmeligt Raad tilsammen, som vandrede i Guds Huus i Samqvem.
3 Mon ikke Ulykke (er beredt) for den Uretfærdige, ja en usædvanlig (Straf) for den, som gjør Uret?
12 For Forstyrrelse ophøies en Mands Hjerte, men Ydmyghed (gaaer) for Ære.
9 Helvede nedenunder bævede for dig, for (at tage) imod dit Komme; det opvækker Dødninger for din Skyld, alle Jordens (modige) Bukke, det kommer alle Hedningers Konger til at staae op af deres Throner.
15 Derfor skal hans Ulykke hastelig komme, han skal snart sønderbrydes, at der skal ingen Lægedom være.
16 Disse sex Stykker hader Herren, og de syv ere en Vederstyggelighed for hans Sjæl:
16 der er Fordærvelse og Elendighed i deres Veie,
27 Hendes Huus er Veie til Helvede, som fare ned til Dødens (inderste) Kammere.
1 Til Sangmesteren; Davids, Herrens Tjeners, (Psalme).
15 Daarlighed er bunden til en Ungs Hjerte; Tugtens Riis skal drive den langt fra ham.
5 Hendes Fødder gaae ned til Døden, hendes Gange Holde fast ved Helvede.
1 Til Sangmesteren; Davids (Psalme). En Daare siger i sit Hjerte: (Der er) ingen Gud; de fordærve, de gjøre vederstyggelig Gjerning; (der er) Ingen, som gjør Godt.
2 Herren saae ned af Himmelen paa Menneskens Børn, at see, om der var (nogen) Forstandig, som søgte Gud.
8 (Den er saa) høi som Himmelen, hvad vil du gjøre? (den er) dybere end Helvede, hvad kan du vide?
1 (Det staaer) til et Menneske, hvad han vil sætte sig for i Hjertet, men (det kommer) fra Herren, hvad Tungen skal svare.
3 Dette er ondt iblandt alt det, som skeer under Solen, at det hændes dem alle eens, og at Menneskens Børns Hjerte er ogsaa fuldt af Ondskab, og at Galenskaber ere i deres Hjerte, (saalænge) de leve, og derefter (maae de fare) til de Døde.
21 Thi en Mands Veie ere for Herrens Øine, og han veier alle hans Gange.
17 Herren er kjendt, at han haver gjort Ret; den Ugudelige er besnæret i sine Hænders Gjerning. (Det er) at betænke. Sela.
11 Efterdi der skeer ikke strax en afsagt Dom over de onde Gjerninger, derfor er Menneskens Børns Hjerte fuldt i dem til at gjøre Ondt.
15 Hører og vender Ørene (hid), ophøier eder ikke; thi Herren haver talet.
3 Herrens Øine ere allesteds, de beskue Onde og Gode.
29 Herrens Vei er den Fuldkomnes Styrke, men Fordærvelse for dem, som gjøre Uret.
16 hvor meget mere er den Mand vederstyggelig og stinkende (for ham), der drikker Uretfærdighed som Vand?
36 Men den, der synder imod mig, skader sin Sjæl; Alle, som mig hade, elske Døden.
22 og hans Sjæl kommer nær til Fordærvelse, og hans Liv til dem, som dræbe.
5 Dødens Reb omspændte mig, og Belials Bække forfærdede mig;
18 Foran Forstyrrelse er Hovmodighed, og foran Fald en høi Aand.
14 Du, du skal slaae ham med Riset og frie hans Sjæl fra Helvede:
13 Herrens Frygt er at hade Ondt, Hoffærdighed og Hovmodighed og en ond Vei; og den Mund, (som taler) forvendte Ting, hader jeg.
15 Haver du taget vare paa Verdens Sti, som de uretfærdige Folk have traadt paa?
13 at du vender din Aand imod Gud, og haver ladet (saadanne) Taler udgaae af din Mund?
26 Den Ondes Anslag ere Herren en Vederstyggelighed, men de Renes ere liflige Taler.
19 Tørhed, ja Hede borttager Sneevand, (men) Helvede dem, som have syndet.
1 En Mand, som er (tidt) straffet og (dog) forhærder (sin) Nakke, skal hasteligen sønderbrydes, og (der skal) ingen Lægedom (være).
6 Helvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer forekom mig.
9 Menneskets Hjerte optænker sin Vei, men Herren stadfæster hans Gang.
2 Om de end grove sig ned i Helvede, skal (dog) min Haand hente dem derfra, og om de end opfore i Himmelen, vil jeg dog kaste dem ned derfra.
7 Som naar En sønderskjærer og sønderslider (Noget) paa Jorden, saa ere vore Been adspredte til Gravens Hul.