Dommernes bok 1:22
Og Josephs Huus reiste ogsaa op mod Bethel, og Herren var med dem.
Og Josephs Huus reiste ogsaa op mod Bethel, og Herren var med dem.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
23Og Josephs Huus bespeidede Bethel; men Stadens Navn var fordum Lus.
24Og Vægterne saae en Mand, som gik ud af Staden, og de sagde til ham: Viis os, Kjære, (hvor vi kunne) komme ind i Staden, saa ville vi bevise dig Miskundhed.
25Og der han havde viist dem, (hvor de kunde) komme ind i Staden, da sloge de Staden med skarpe Sværd; men den Mand og al hans Slægt lode de gaae.
26Saa gik den Mand til de Hethiters Land, og han byggede en Stad og kaldte dens Navn Lus, det er dens Navn indtil denne Dag.
27Og Manasse fordrev ikke (Indbyggerne) i Beth-Sean og dens tilhørende (Stæder), eller i Thaanach og dens tilhørende (Stæder), eller de Indbyggere i Dor og dens tilhørende (Stæder), eller de Indbyggere i Jibleam og dens tilhørende (Stæder), eller de Indbyggere i Megiddo og dens tilhørende (Stæder); og Cananiten boede rolig i det samme Land.
1Og Lodden udkom for Josephs Børn fra Jordanen ved Jericho, ved det Vand ved Jericho mod Østen; den Ørk, som gaaer op fra Jericho til det Bjerg ved Bethel.
2Og (Landemærket) gaaer ud fra Bethel til Lus, og gaaer igjennem til Architernes Landemærke til Ataroth.
6Og Jakob kom til Lus, som er i Canaans Land, det er Bethel, han og alt Folket, som var med ham.
21Og Benjamins Børn fordreve ikke Jebusiten, som boede i Jerusalem; men Jebusiten boede hos Benjamins Børn i Jerusalem indtil denne Dag.
2Og Herren var med Joseph, at han blev en lykkelig Mand, og han var i sin Herres, den Ægypters, Huus.
35Og Amoriterne boede rolig i Har-Heres, i Ajalon og i Saalbim; dog var Josephs Huses Haand (dem) svar, og de bleve skatskyldige.
16Da sagde Josephs Børn: Dette Bjerg findes ikke (nok) for os; tilmed ere der Jernvogne hos alle Cananiterne, som boe i Dallandet, hos dem, (som boe) i Beth-Sean og dens tilhørende (Stæder), og hos dem, (som boe) i Jisreels Dal.
18Da gjorde de sig rede og droge op til Guds Huus, og adspurgte Gud, og Israels Børn sagde: Hvo skal drage op for os til at begynde Krigen mod Benjamins Børn? og Herren sagde: Juda skal begynde.
19Saa gjorde Israels Børn sig rede om Morgenen, og de leirede sig mod Gibea.
22og Beth-Araba og Zemarajim og Bethel,
29Og ved Manasse Børns Sider vare: Beth-Sean og dens tilhørende (Stæder), Thaanach og dens tilhørende (Stæder), Megiddo og dens tilhørende (Stæder), Dor og dens tilhørende (Stæder); udi disse boede Josephs Børn, som var Israels Søn.
19Og han kaldte det samme Steds Navn Beth-El; og ellers var Lus Stadens Navn af Begyndelsen.
31Men Benjamins Børn af Geba (boede) i Michmas og Aija og Bethel og dens Landsbyer,
14Og Benjamins Børn bleve samlede af Stæderne til Gibea, til at drage ud til Krigen mod Israels Børn.
6Søger Herren, saa skulle I leve, at han skal ikke komme heftig over Josephs Huus som en Ild og fortære, og der skal Ingen være, som udslukker i Bethel;
27Saa var Herren med Josva, og hans Rygte var i det ganske Land.
3Og lader os gjøre os rede og drage op til Bethel; og jeg vil der gjøre den Gud et Alter, som bønhørte mig paa min Nøds Dag og haver været med mig paa Veien, som jeg haver vandret.
11Og Benjamins Børns Stammes Lod opkom efter deres Slægter; og Landemærket paa deres Lod gik ud imellem Judæ Børn og imellem Josephs Børn.
4Og (dette) arvede Josephs Børn, Manasse og Ephraim.
14Og de gik over og vandrede, og Solen gik ned for dem, (der de vare nær) ved Gibea, som hører Benjamin til.
30Saa droge Israels Børn op imod Benjamins Børn paa den tredie Dag, og de rustede sig imod Gibea, som to Gange (tilforn).
19Og Herren var med Juda, og han fordrev (dem, som boede paa) Bjerget; men (han formaaede) ikke at fordrive Indbyggerne i Dalen, fordi de hadde Jernvogne.
23Og Israels Børn droge op og græd for Herrens Ansigt indtil Aftenen, og de adspurgte Herren og sagde: Skal jeg ydermere blive ved at komme frem til Krig mod Benjamins, min Broders, Børn? og Herren sagde: Drager op til ham.
24Og Israels Børn kom nær til Benjamins Børn paa den anden Dag.
3Og Jakob sagde til Joseph: Den almægtige Gud aabenbaredes mig i Lus udi Canaans Land og velsignede mig.
13Og Landemærket gaaer over derfra til Lus, til Siden paa Lus mod Sønden, det er Bethel; og Landemærket gaaer ned til Ataroth-Addar over Bjerget, som ligger Sønden for det nedre Beth-Horon.
1Og det skede efter Josvæ Død, da adspurgte Israels Børn Herren og sagde: Hvo skal først drage op af os imod (de øvrige) Cananiter, til at stride imod dem?
2Og Herren sagde: Juda skal drage (først) op; see, jeg haver givet Landet i hans Haand.
2Og Josva udsendte Mænd fra Jericho mod Ai, som ligger ved Beth-Aven Østen for Bethel, og sagde til dem, sigende: Gaaer op og speider Landet; og de Mænd gik op og speidede Ai.
16Og see, der kom en gammel Mand fra sin Gjerning af Marken om Aftenen, og Manden var af Ephraims Bjerg, og han var en Fremmed i Gibea; men Mændene paa det Sted vare Benjaminiter.
1Og Gud sagde til Jakob: Gjør dig rede, far op til Bethel og bliv der, og byg den Gud der et Alter, som aabenbaredes for dig, der du flyede for din Broders Esaus Ansigt.
15I alt det, som de udgik til, var Herrens Haand imod dem til det Onde, saasom Herren havde sagt, og saasom Herren havde svoret dem; og de bleve saare ængstede.
4Og Juda drog op, og Herren gav Cananiterne og Pheresiterne i deres Haand; og de sloge dem i Besek, ti tusinde Mænd.
9Og derefter vare Judæ Børn nedgangne at stride mod Cananiten, som boede paa Bjerget og mod Sønden og i det Lave.